Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULTUB.
511
(let ikke mere klumper sig sammen, men dog er fugtigt, saar man
det omtrent ligesom Granfrø, dog noget tættere og med lommes
Dækning; Krömmelbein anbefaler at gøde Bedet med Kompost, hvori
(1er findes en rigelig Mængde henfaldende Fyrrenaale, og har herved
ofte frembragt etaarige Planter paa 8 Tnirs. Højde. Schäffer f i em-
hæver, at man bør dække Bedet med fint bladløst Bøgekvas og holde
det fugtigt, indtil Planterne er komne op. Et Aar gamle prikles
Planterne paa 6x6 Tmr., hvis de skal udplantes som 2aarige, men
ellers paa større Afstand, f. Eks. 8x8 Tommer. Saavel ved Op-
tagning af Frøbed som af Priklebed maa man sortere Planterne
meget stærkt, hvorved Prisen pr. Tusinde af de brugbare Plantet
forhøjes kendeligt.
Plantetiden er det tidligste Foraar inden Løvspring, saaledes
at det bliver vort første Kulturarbejde at plante Lærk, og Eftei-
aarsplantning passer næppe til vort Klima. Gode Lærkeplanter
skal først og fremmest være sunde, dernæst ranke og stainløi e.
Man planter sædvanlig i hakkede eller gravede Huller, og ei-
farne Kultivatorer tilraader paa muldfattig eller stiv leret Bund
at lægge en Skovlfuld god Skovmuld eller Kompost i Hullet*).
Naar Arbejdet udføres paa rette Maade, er Lærkens Kultur ved
Plantning meget sikker. Selv i en vid Plantning dræbes de
nedre Sidegrene tidligt, men det indre Ved i Stammen bliver
løst og svampet. Vi tror derfor, at man ikke bør gaa ud over
Planteafstanden 4x4 Fod, hvor Lærken kultiveres ublandet.
Paa Steder, hvor det er mindre sikkert, om den vil trives, men
hvor man dog ønsker at bringe den frem, bør man indplante
den paa 16 x 16 Fod eller endnu større Afstand mellem Skov-
fyrrer, der da falder bort ved Udhugning. Ogsaa Ædelgran,
Hvidgran og Rødgran kan vel anvendes som Indblanding, men
sædvanlig bør dog Skovfyrren foretrækkes, da den følger godt
med Hovedtræet uden at trykke dette, hvis Vækst vistnok frem-
mes ved Fyrreskovens Affald, medens dens tørre, varme Lult ’ ; )
hemmer Kræftsvampens Udbredelse. Bøgens Værdi som Blan-
dingstræ synes os noget overvurderet; mellem Bøgeplanterne ei
Luften vistnok ofte fugtig, Bøgekulturen er temmelig dyr, og
den frister let til at bevare Sideskygge eller endog Overskygge,
der vil være i høj Grad skadelig for Lærkene, hvortil kommer,
at disse senere vil trykke Bøgene stærkt ).
*)M. G. Schäffer: Anviisning til Skovdyrkningen, 1799, S. 87. Krömmelbein
i Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen 1888, S. 365.
Undersøgelser af J. Schubert i Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen
1897, S. 575; 1899, S. 91.
***) Robert Hartig anbefaler (Lehrbuch der Pflanzenkrankheiten, Berlin,
1900, S. 71) Blanding med Bøg som et ypperligt Middel mod Angreb af
Svampen Sphærella laricina, der imidlertid efter velvillig Meddelelse al
Dr. E. Rostrup endnu ikke er fundet her i Landet.