Haandbog I Skovbrug

510 LÆRK. Luft; selv unge Planter maa have Adgang til Nydelsen af det fulde Sollys, thi Lærken hører til vore mest udprægede Lys- træer. Disse Fordringer udelukker os fra at dyrke Lærk i Vest- jylland og henviser os til passende Jorder i saadanne Egne af Landets østlige Dele, hvor der hverken er stærk Blæst eller meget fugtig Luft. Her vil vi kunne vove at frembringe hele Bevoksninger af Lærk, medens den paa jævnt Terrain kun bør anvendes som underordnet Indblanding og som Forkultur. Til sildig Efterbedring bør Lærken aldrig anvendes. Hvor Kræft- svampen har vundet stor Udbredelse, kan det anbefales at rense vedkommende Skov fuldstændig for Lærk og dernæst at ind- skrænke Dyrkningen af denne Træart til Plantning af sunde Planter paa Steder, som vanskelig kan blive smittede udefra (jfr. S. 368); meget ofte tilføres Svampen ved syge Planter. Lærken vokser hurtigt i Ungdommen, har en anselig Re- produktionsevne, trykkes ikke meget af Græsvækst og renser sig ret godt; Spredningsevnen er anselig. For saa vidt er vi stil- lede temmelig frit i Valg af Plantetæthed, men da de tætte Kul- turer angribes stærkest af Kræftsvampen, bør vi som Regel fore- trække temmelig vide Plantninger. Skønt Lærken hist og her breder sig ved Selvsaaning i Grankul lurerne, vil vi dog næppe anvende denne Foryngelses- niaade, hvortil vi ogsaa oftest mangler de fornødne gamle Be- voksninger. Kunstig Saaning bruges ligeledes sjældent; dog kan der være Grund til at blande lidt Lærkefrø i Udsæden, hvor man saar Skovfyr paa gode og lune Voksesteder; del behandles da saaledes som nedenfor omtalt. Den mest almindelige Kultur bliver dog Plantning, hvortil anvendes f, | eller til Nød § Plan- ter, der godt kan frembringes i Fyrreplanteskolen, hvis Om- givelserne ikke indeholder Lærk. Af det tykskallede Frø gaar der omtrent 90 000 Kerner paa et Pund. Frø fra Schlesien og tilstødende Lande bør foretrækkes for Højalpernes Frø*), men ofte vil vi kunne indvinde godt Lærkefrø af vor egne Bevoksninger, og vi kan da (S. 122) rimeligvis opnaa at forædle Racen, idet vi udvælger sunde, velformede og hurtigt voksende Modertræer. Frøet er temmelig dyrt, men den fornødne Mængde kan i Regelen tilvejebringes, og Spireevnen holder sig i liere Aar. Spire- evnen er oftest mindre end hos de tidligere omtalte Naaletræer og selv for gode Varer af ny Høst sjældent over 50; Spiringen lettes ved at man udbløder Frøet, som man bør saa om Foraaret, i 24 Timer, hvorefter det bør henligge lige saa længe i et tommetykt Lag paa et Stengulv eller paa fast Jord; man rører det flittigt, og naar *) Jfr. Cieslars Forsøg (Centralblatt für das gesammte Forstwesen 1895 og 1899), der viser en tydelig Forskel mellem Planter af de to Former.