ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 509 nesia, hvilket Stof man maaske bør tilføre i Planteskolen. Hertil kommer ejendommelige klimatiske Fordringer. Lærken er vel meget haardfør over for Vinterkulde og Nattefrost, men den er meget følsom over for raakold, taaget Luft og vort lange, milde, fugtige Efteraar. Vi maa ved alle Midler gøre Luften saa klar og tør som muligt; maaske er den tørre Luft og Solskinnet i og for sig ugunstige for Kræftsvampen, men i hvert Fald hem- mer de dens Udbredelse ved at styrke Lærken, forøge Tilvæksten og dermed Over- voksningen af de Saar, Svampen frembrin- ger, eller dem gennem hvilke den trænger ind i Barken. E. Rostrup mener ligesom Robert Hartig, at Sporerne kun kan trænge ind i de ældre Planter gennem Barksaar, men han udleder af sine Iagttagelser*), at Spiringen kan foregaa paa den sunde, ube- skadigede Bark af ganske unge Planter. Vi lærer heraf, at Planteskolen maa holdes ren for Svampesporer, og at vi saa vidt muligt maa forhindre, at der dannes Saar paa Barken af større Planter og Træer. Planteskolen maa altsaa ikke ligge i Nær- heden af Bevoksninger, der indeholder Lærke, thi selv om disse tilsyneladende er sunde, vil dog rimeligvis enkelte være an- grebne og i Stand til at smitte; syge Plan- ter maa aldrig anvendes, men fjernes og brændes eller nedgraves, inden de kan naa at udvikle modne Sporer og smitte deres Naboer. Barksaar skyldes ofte Egern, Rød- mus eller Vildt, men i mange Tilfælde ogsaa Vind og Snetryk, eller de er frem- kaldte ved Beskæring eller ved Fældning af Overstandere i blandede Bevoksninger, Fig. 152. Lærkestam- me med Kræftsaar og Bægersvampe af Peziza Willkommii. Efter E. Rostrup. Maalestok 1 : 2. Og disse forskellige Beskadigelser kan vi for en stor Del undgaa. Vi maa saaledes kun plante Lærken, hvor der er Læ, skønt den i og for sig taaler Blæsten ret godt og sjældent kastes af Stormen. Sin største fremtidige Udbredelse vil Lærken faa paa varme sydlige Hælder, der har Læ fra Nord og Vest, men dog er saa frit beliggende, at der ikke kan samle sig fugtig, stillestaaende ') Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S. 250.