FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
509
nesia, hvilket Stof man maaske bør tilføre i Planteskolen. Hertil
kommer ejendommelige klimatiske Fordringer. Lærken er vel
meget haardfør over for Vinterkulde og Nattefrost, men den er
meget følsom over for raakold, taaget Luft og vort lange, milde,
fugtige Efteraar. Vi maa ved alle Midler gøre Luften saa klar
og tør som muligt; maaske er den tørre Luft og Solskinnet i
og for sig ugunstige for Kræftsvampen, men i hvert Fald hem-
mer de dens Udbredelse ved at styrke
Lærken, forøge Tilvæksten og dermed Over-
voksningen af de Saar, Svampen frembrin-
ger, eller dem gennem hvilke den trænger
ind i Barken. E. Rostrup mener ligesom
Robert Hartig, at Sporerne kun kan trænge
ind i de ældre Planter gennem Barksaar,
men han udleder af sine Iagttagelser*), at
Spiringen kan foregaa paa den sunde, ube-
skadigede Bark af ganske unge Planter.
Vi lærer heraf, at Planteskolen maa holdes
ren for Svampesporer, og at vi saa vidt
muligt maa forhindre, at der dannes Saar
paa Barken af større Planter og Træer.
Planteskolen maa altsaa ikke ligge i Nær-
heden af Bevoksninger, der indeholder
Lærke, thi selv om disse tilsyneladende er
sunde, vil dog rimeligvis enkelte være an-
grebne og i Stand til at smitte; syge Plan-
ter maa aldrig anvendes, men fjernes og
brændes eller nedgraves, inden de kan naa
at udvikle modne Sporer og smitte deres
Naboer. Barksaar skyldes ofte Egern, Rød-
mus eller Vildt, men i mange Tilfælde
ogsaa Vind og Snetryk, eller de er frem-
kaldte ved Beskæring eller ved Fældning
af Overstandere i blandede Bevoksninger,
Fig. 152. Lærkestam-
me med Kræftsaar og
Bægersvampe af Peziza
Willkommii.
Efter E. Rostrup.
Maalestok 1 : 2.
Og disse forskellige Beskadigelser kan vi
for en stor Del undgaa. Vi maa saaledes kun plante Lærken,
hvor der er Læ, skønt den i og for sig taaler Blæsten ret godt
og sjældent kastes af Stormen.
Sin største fremtidige Udbredelse vil Lærken faa paa varme
sydlige Hælder, der har Læ fra Nord og Vest, men dog er saa
frit beliggende, at der ikke kan samle sig fugtig, stillestaaende
') Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S. 250.