Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
508
LÆRK.
ner om, at Lærken under visse Forhold kan trives paa Heden.
Siden har man rundt om i Landet med Forkærlighed plantet
Lærk som Forkultur og som Efterbedring, men i den sidste
Snes Aar har mange Skovbrugere omtrent opgivet at dyrke den,
fordi Kræftsvampen har anrettet store Ødelæggelser saavel paa
rene Bevoksninger som paa spredte Indblandingstræer. Den
nuværende Udbredelse i Danmark er ikke stor; den indskrænker
sig til Smaaholme, spredte Træer og enkelte samlede Bevoks-
ninger, hvoraf næsten intet findes i Midtjylland eller Vestjylland,
men de fleste og største samlede Stykker i Nordsjælland, paa
Bornholm og paa Falster.
Veddets Egenskaber og Anvendelse stiller Lærken i Rang
med det ypperste Gavntræ. Inden for en smal gulhvid Splint
findes det rødbrune eller gulbrune, stærkt farvede Kerneved,
der er tungere end de andre almindelige Naaletræer. Sommer-
veddet er bredt, Harpikskanalerne temmelig smaa. Mellem de
tilnærmelsesvis kransstillede Knaster, der ofte er lange, men
sjældent tykke, findes spredte mindre Knaster ligesom hos Gran ;
Marven er ikke saa stor som hos Skovfyr. Veddet er letspalte-
ligt og temmelig blødt, men Kernen er rig paa Harpiks og
Garvestoffer og derfor overordentlig varig over for Raad. Bære-
evnen er stor. Brændkraften er anselig, c. 0.8 af Bøgens, hvilket
dog ikke har stor Betydning, da saa godt som alt sundt Kerne-
ved kan anvendes til Gavntræ, særlig til Baadebord, Skibsmaster,
Hustømmer, Bødkerarbejde, Punipetræer, Stolper og Stakitter,
men i øvrigt paa alle Omraader hvor man ellers fordrer det
bedste Fyrretræ eller Pitch Pine, og der vil saaledes ikke kunne
være Tale om Overproduktion af Lærk, skønt vi næppe ind-
fører noget af denne Træart; snarest vilde en Forøgelse af vort
nuværende Udbud, der næppe er mere end c. 50000 Kbf. om
Aaret, lette Afsætningen og bidrage til at gøre Forbrugerne be-
kendte med Lærkens mange udmærkede Egenskaber, hvortil
ogsaa hører en Skønhed, der vilde berettige Anvendelsen til line
Møbler og Parketgulve ; særlig smuk er Kernen, naar den er
stærkt rød, men den almindelige Antagelse, at saadant Ved er
varigere end det gulbrune, er if. Wessely urigtig. Veddets God-
hed paavirkes stærkt af Voksested, Kulturmaade og Udhugning.
Barken kan anvendes til Garvning.
En mindre rigtig Opfattelse af Lærkens Fordringer til Vokse-
stedet har ofte bidraget til, at Dyrkningen er mislykket. For
at trives fordrer Lærk en dybgrundet, næringsrig Jord, den
bedste Fyrrebund, og den fysiske Tilstand maa i hvert Fald
være nogenlunde god. Træartens Aske er særlig rig paa Mag-