ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
508 LÆRK. ner om, at Lærken under visse Forhold kan trives paa Heden. Siden har man rundt om i Landet med Forkærlighed plantet Lærk som Forkultur og som Efterbedring, men i den sidste Snes Aar har mange Skovbrugere omtrent opgivet at dyrke den, fordi Kræftsvampen har anrettet store Ødelæggelser saavel paa rene Bevoksninger som paa spredte Indblandingstræer. Den nuværende Udbredelse i Danmark er ikke stor; den indskrænker sig til Smaaholme, spredte Træer og enkelte samlede Bevoks- ninger, hvoraf næsten intet findes i Midtjylland eller Vestjylland, men de fleste og største samlede Stykker i Nordsjælland, paa Bornholm og paa Falster. Veddets Egenskaber og Anvendelse stiller Lærken i Rang med det ypperste Gavntræ. Inden for en smal gulhvid Splint findes det rødbrune eller gulbrune, stærkt farvede Kerneved, der er tungere end de andre almindelige Naaletræer. Sommer- veddet er bredt, Harpikskanalerne temmelig smaa. Mellem de tilnærmelsesvis kransstillede Knaster, der ofte er lange, men sjældent tykke, findes spredte mindre Knaster ligesom hos Gran ; Marven er ikke saa stor som hos Skovfyr. Veddet er letspalte- ligt og temmelig blødt, men Kernen er rig paa Harpiks og Garvestoffer og derfor overordentlig varig over for Raad. Bære- evnen er stor. Brændkraften er anselig, c. 0.8 af Bøgens, hvilket dog ikke har stor Betydning, da saa godt som alt sundt Kerne- ved kan anvendes til Gavntræ, særlig til Baadebord, Skibsmaster, Hustømmer, Bødkerarbejde, Punipetræer, Stolper og Stakitter, men i øvrigt paa alle Omraader hvor man ellers fordrer det bedste Fyrretræ eller Pitch Pine, og der vil saaledes ikke kunne være Tale om Overproduktion af Lærk, skønt vi næppe ind- fører noget af denne Træart; snarest vilde en Forøgelse af vort nuværende Udbud, der næppe er mere end c. 50000 Kbf. om Aaret, lette Afsætningen og bidrage til at gøre Forbrugerne be- kendte med Lærkens mange udmærkede Egenskaber, hvortil ogsaa hører en Skønhed, der vilde berettige Anvendelsen til line Møbler og Parketgulve ; særlig smuk er Kernen, naar den er stærkt rød, men den almindelige Antagelse, at saadant Ved er varigere end det gulbrune, er if. Wessely urigtig. Veddets God- hed paavirkes stærkt af Voksested, Kulturmaade og Udhugning. Barken kan anvendes til Garvning. En mindre rigtig Opfattelse af Lærkens Fordringer til Vokse- stedet har ofte bidraget til, at Dyrkningen er mislykket. For at trives fordrer Lærk en dybgrundet, næringsrig Jord, den bedste Fyrrebund, og den fysiske Tilstand maa i hvert Fald være nogenlunde god. Træartens Aske er særlig rig paa Mag-