ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
507 SYTTENDE KAPITEL LÆRK Det fjerde af de mellemeuropæiske Naaletræer, hvis Dyrk- ning v. Langen indførte i vort Skovbrug, var Lærk (Larix eu- ropæa DC.), som han allerede tidligere havde bragt til Mellem- tyskland fra dens Hjemstavn. Lærkens naturlige Voksekres er meget begrænset; den omfatter kun Alperne og Karpaterne samt en Del mellemliggende Egne, til Dels Slettelande, i Schlesien, Mähren og Böhmen. Mere skyggetaalende Arter har trængt den tilbage fra flere mellemeuropæiske Bjærgegne, hvor den godt kunde trives, og til Gengæld er den ved Kulturens Hjælp i Løbet af det 17 de, 18de og 19de Aarhundrede blevet udbredt til Eng- land, Skotland, Vestfrankrig, den nordtyske Slette, Danmark og det sydlige Skandinavien, medens man mod Øst, i Finland og Rusland, tidlig har dyrket den nærstaaende Larix sibirica Led. !) Kendskabet til Lærkens fortrinlige Ved og hurtige Vækst bragte Skovbrugerne til at kultivere den i stor Udstrækning; der var flere Lærke end Ædelgraner eller Skovfyrrer i Langens Plan- tager, og noget senere saaede man i Nordsjælland mere Frø af Lærk end af Gran og Fyr. Ofte blev Lærken imidlertid anvendt paa Steder, hvor den ikke passede, og da man forsømte Ud- hugningen, bredte Lærkekræften (Peziza Willkoinmii) sig stærkt, vistnok især i de vaade Aar omkring 1830*) **). De talrige Lærke, der blev frembragte paa mager, mangelfuldt bearbejdet Bund i Vestjyllands Heder, er nu næsten alle gaaede til Grunde, og kun enkelte smukke Træer, saasom vest for Stendalgaard, vid- *) Det er dog ikke ganske sikkert, at alle vore ældre Lærkebevoksninger er L. europæer, Schäffer anbefaler L. sibirica (Afhandling om Skoves Op- elskning, 1811, S. 151); man har, rigtignok under stærk Modsigelse, fremsat den Formodning, at det er denne Art, der danner dc udmærkede Bevoks- ninger ved Varel i Oldenborg, og allerede 1798 siger Retzius (i Bibliothek for Physik, Medicin og Oekonomie Bd- 14, S. 218), ved Omtalen af Læik, at »Om nogen Plantage af Betydenhed heraf skulde anlægges, burde man i det mindste til en Plantage af Stammer søge at faa Frø fra Sibirien«. Om russiske Kulturer af L. sibirica i de østlige Finland 1738 se A. Thes- leff i Finska Forstföreningens meddelanden Bd. XII, 1896. **) I Pakken: Langenske Plantager 1816—38, A (Rigsarkivets vejledende Ar- kivregistraturer II, 1892, S. 188) findes værdifulde Iagttagelser af S. M. Bjøknsen, F. Wimpffen og flere Forstmænd over Lærkebevoksningernes Sygelighed kort før 1830.