Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
507
SYTTENDE KAPITEL
LÆRK
Det fjerde af de mellemeuropæiske Naaletræer, hvis Dyrk-
ning v. Langen indførte i vort Skovbrug, var Lærk (Larix eu-
ropæa DC.), som han allerede tidligere havde bragt til Mellem-
tyskland fra dens Hjemstavn. Lærkens naturlige Voksekres er
meget begrænset; den omfatter kun Alperne og Karpaterne samt
en Del mellemliggende Egne, til Dels Slettelande, i Schlesien,
Mähren og Böhmen. Mere skyggetaalende Arter har trængt den
tilbage fra flere mellemeuropæiske Bjærgegne, hvor den godt
kunde trives, og til Gengæld er den ved Kulturens Hjælp i Løbet
af det 17 de, 18de og 19de Aarhundrede blevet udbredt til Eng-
land, Skotland, Vestfrankrig, den nordtyske Slette, Danmark og
det sydlige Skandinavien, medens man mod Øst, i Finland og
Rusland, tidlig har dyrket den nærstaaende Larix sibirica Led. !)
Kendskabet til Lærkens fortrinlige Ved og hurtige Vækst bragte
Skovbrugerne til at kultivere den i stor Udstrækning; der var
flere Lærke end Ædelgraner eller Skovfyrrer i Langens Plan-
tager, og noget senere saaede man i Nordsjælland mere Frø af
Lærk end af Gran og Fyr. Ofte blev Lærken imidlertid anvendt
paa Steder, hvor den ikke passede, og da man forsømte Ud-
hugningen, bredte Lærkekræften (Peziza Willkoinmii) sig stærkt,
vistnok især i de vaade Aar omkring 1830*) **). De talrige Lærke,
der blev frembragte paa mager, mangelfuldt bearbejdet Bund i
Vestjyllands Heder, er nu næsten alle gaaede til Grunde, og
kun enkelte smukke Træer, saasom vest for Stendalgaard, vid-
*) Det er dog ikke ganske sikkert, at alle vore ældre Lærkebevoksninger er
L. europæer, Schäffer anbefaler L. sibirica (Afhandling om Skoves Op-
elskning, 1811, S. 151); man har, rigtignok under stærk Modsigelse, fremsat
den Formodning, at det er denne Art, der danner dc udmærkede Bevoks-
ninger ved Varel i Oldenborg, og allerede 1798 siger Retzius (i Bibliothek
for Physik, Medicin og Oekonomie Bd- 14, S. 218), ved Omtalen af Læik,
at »Om nogen Plantage af Betydenhed heraf skulde anlægges, burde man
i det mindste til en Plantage af Stammer søge at faa Frø fra Sibirien«.
Om russiske Kulturer af L. sibirica i de østlige Finland 1738 se A. Thes-
leff i Finska Forstföreningens meddelanden Bd. XII, 1896.
**) I Pakken: Langenske Plantager 1816—38, A (Rigsarkivets vejledende Ar-
kivregistraturer II, 1892, S. 188) findes værdifulde Iagttagelser af S. M.
Bjøknsen, F. Wimpffen og flere Forstmænd over Lærkebevoksningernes
Sygelighed kort før 1830.