ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
506 SKOVFYR. gunstige Forhold formodentlig kommer 40—50 Kbf. fra Under- væksten. Gavntræprocenten er rimeligvis omtrent som i Egehøjskoven. De store, virkelig gode Stammer betales næsten som Eg, un- dertiden endnu højere, og Favnetræ saavel som Topkvasset af gamle bredkronede Træer er et værdifuldt Brændsel; ikke mindst gælder dette om det fede harpiksrige Stødebrænde. Stammen opnaar anseligere Tykkelser end Rødgranen, men er mindre jævnfør og tilmed ofte kroget, hvilket forringer Værdien stærkt. Barkprocenten er c. 12. Barken er paa de unge Træer graalig og skællet; den faar tidligt flade Revner, og paa Stammens øvre Del skaller den senere ofte saa stærkt af, at den bliver rød- brun og næsten glat. Det absolutte Formtal er omtrent 0.45, Stubformtallet 1.3, Grenemassekvotienten 0.1, paa kronerige Træer dog snarere 0.2; Stammeformtallet bliver saaledes i de ældre Aldre 0.5, Træformtallet 0.55—0.6. Stammeformen nærmer sig til Bøgens, dog er Topspidsen mindre kegledannet end hos denne Træart. Skovfyrren vil næppe nogen Sinde blive et af de mest ud- bredte Træer i Danmark, dertil er dens Udbytte ikke tilstrække- lig stort, men dens Dyrkning fortjener sikkert at udvides fra de tarvelige Sandjorder, hvortil den nu næsten udelukkende er henlagt, til en Del af det kraftige, lerede Sand og Grus, som nu tilhører Rødgranen. Fremtidige Forsøg maa vise, om den ikke desforuden i visse Tilfælde kan indtage Bjærgfyrrens Plads som Ammetræ for Rødgranen og som selvstændig Skovbevoksning paa tørre og vindaabne Steder i Vestjylland. Her vilde den sammen med Birken og Egen kunne bidrage til at fremkalde en Afveksling i Bevoksningsforholdene, soin haardt kan behøves; men selv om det ikke skulde lykkes at udvide Grænserne for Skovfyrrens Voksekres i Danmark, vil der allerede inden for dens nuværende Omraade være Plads for betydelig mere Fyrre- skov, end vi har for Tiden. Litteratur. A. G. Blomqvist: Tallen (Finska Forstföreningens meddelanden Bd. III, 1881). — H. Burckhardt: Säen und Pflanzen, 6. Auf!., Trier, 1893. — P. E. Müller: Forelæsninger over Skov- dyrkningslære, 1882—83 (autogr.)