Haandbog I Skovbrug

JORDBUNDSPLEJE. 505 nøjes med den Undervækst, der fremkommer af sig selv, og som bestaar af allehaande Buske, fra Tørstetræ, Hyld og Ene- bær til Gyvel, Gedeblad (Kaprifolium) og Brombær, paa Mose- bund ogsaa Bøller, blandede med Ege, Aspe og Rønnetræer der trives godt i Fyrrens lette Skygge. Om fornødent kan man fuldstændiggøre dette Jordbundsdække, der i hvert Fald maa fredes, ved Saaning af enkelte Agern og ved Nedlægning af Sideskud fra Buskene. 1 Udlandet anvendes Kastanien som Undervækst paa kalkfattige Jorder. Paa de magreste Fyrrejorder er Bunden kun dækket af Lav og korte, haarde Mosarter; man tager her til Takke med den Skygge, som spredte selvsaaede Rødgraner kan frembringe, og som menes ikke at være uden Betydning for Jordbunden; et Krat af Enebær og Gyvel eller al krybende Bjærgfyr vilde dog maaske kunne trives selv paa disse magre Voksesteder, og undertiden kunde Hvidgranen vel finde Anvendelse i Stedet for Rødgran. Skovfyrren dyrkes her til Lands næsten kun i regelmæssig Høj- skov, skønt andre Driftsformer er meget anvendte i Udlandet. En stor Del af Skandinaviens Fyrreskove behandles ved Plukhugst og Holmehugst*), om hvis Anvendelighed hos os det er vanskeligt at dømme. Smaaholme af Skovfyr kan vel fortjene at indblandes i Mellemskoven, hvor denne forekommer paa let Bund, og i Lystskove passer Træarten ypperligt. I den unge Bevoksning har hverken Former eller Farver nogen særlig Skønhed, men store fritstaaende Fyrrer, med rank Stamme, kobberbrun Bark, svære bugtede Grene og bred, undertiden næsten faneformet Krone, hører næst Egene til de mest maleriske Træer; hertil kominer deres Nøjsomhed, Haard- førhed, høje Levealder og hurtige Vækst, samt det lette Løvtag under hvilket talrige Skyggetræer, Buske og Urter kan grønnes. Skovfyrren bør i de Egne, hvor den kan trives, ikke mangle i noget Lystanlæg paa let Bund. Om Fyrreskovens Udbytte og Sortimenter her i Landet ved man kun saare lidet, men vi fejler næppe ved at antage, at Udbyttet er væsentlig mindre end Granskovens, naar For- holdene tiltaler begge Træarter, men dog langt højere end Bjærg- fyrrens hvor Jorden ikke er alt for mager. Paa de magre, tørre Jorder, hvor vi sædvanlig dyrker Skovfyr, vil man næppe kunne naa stort over 100 Kbf. pr. Id. Land omAaret; paa god Granbund kan Udbyttet vel stige til 150 Kbf. Fyr, hvortil under *) Ofte er Holmehugsten knyttet til Blandingsskov, hvor Skovfyrren fore- kommer sammen med forskellige Skyggetræer. Se t. hks. K. Gayer: Über den Femelschlagbetrieb, Berlin, 1895, et Skrift der er rettet mod Weises Udtalelser i Mündener forstliche Hefte H. 5. Jfr. ogsaa K. Gayer: Der Waldbau, 4. Auf!., Berlin, 1898, S. 246-253.