Haandbog I Skovbrug

504 SKOVFYR. *) If. Undersøgelser ved Landbohøjskolens Skovbrugsøvelser 1895. Gavntræstammer, men først og fremmest paa Hovedtræerne, der udmærkes, naar Bevoksningen har naaet 30 Aars Alder; et An- tal af 150 pr. Td. Land vil vist være passende. Hvor mange Stammer der bør overholdes til Hovedbenyttelse, ved man endnu ikke, men det bliver næppe stort over 100, naar Bevoksningen underkultiveres, og kun virkelig værdifulde Gavntræstammer bør her bevares; Huller i Fyrrebevoksningen vil kunne lukkes af Undervæksten, der let kan give lige saa stort et Udbytte som en tarvelig Fyrrestamme. Paa magre Sandjorder, som næppe kan bære en frodig Undervækst, vil det maaske være rigtigt at holde et større Stamtal; dette er saaledes i Tisvilde Hegn ved Aldrene 30, 50, 70, 90 efter Udhugning 1430, 620, 360 og 250, svarende til en Højde af 26, 44, 60 og 73 Fod*), hvilket dog er kendelig mindre end i tyske Bevoksninger paa lignende Jorder og mindre end i vore Granbevoksninger med samme Højde. Naar Fyrreskoven har naaet 30 Aars Alder, vil den værste Fare for Sprækkesvamp være forbi, og det samme gælder om Angreb af Hijpoderma sulcigenum. Derimod optræder Barkbillen Hglesinus piniperda undertiden massevis og kan da ved sit Er- næringsgnav gøre stor Skade paa Stammens Form og Træets Vækst. Man kan modarbejde Billen ved Udlægning af Yngle- stænger, men det bedste Middel er at holde Bevoksningen ren for sygnende og døde Træer samt at fjerne alle opskovede Effekter inden Sommeren. Af Hensyn til Poresvamp og Hglesinus kan det være nødvendigt at gennemgaa Bevoksningerne liver Vinter. Skovbrand og Angreb af Kronvildt truer saavel den ældre som den yngre Fyrreskov, uden dog endnu at have haft stor Betyd- ning for vor Dyrkning af denne Træart. Det samme gælder om Nonnen, der oftest ikke æder Naalene helt af, saaledes som paa Rødgran, men levner saa meget, at Træet kan holdes i Live. Som Lystræ vil Skovfyrren i den ældre Alder trænge til en omhyggelig Jordbundspleje. Paa de nogenlunde friske og kraf- tige Jorder kan man frembringe en Undervækst, ganske som i Egeskoven, og ofte vil Bøgen med Fordel kunne anvendes: Fyrren giver kendelig mindre Skygge end Egen, har noget højere ansat Krone og holdes i lavere Omdrift; man bør derfor kultivere Bøgen saa tæt, f. Eks. ved Saaning i hakkede Riller eller Kvadrater, at den giver et anseligt Udbytte af Brænde. Paa noget lettere Jord bør man maaske anvende en Plantning eller Saaning af Ædelgran, men i mange Tilfælde vil man lier