Haandbog I Skovbrug

FARER OG FJENDER. 503 Honningsvamp og Fliget Barksvamp. Hypoderma sûlcigenum kan i fugtige Aar give den unge Kultur et graablakket, sygnende Udseende, der dog atter fortager sig i tørre Aar og ikke har stor Betydning. Mod Ukrudt staar Skovfyrren sig godt, dog bør man som i Grankulturen fjerne Slyngplanter og Bregner. Krea- turgræsning er mindre farlig i Fyrrekulturer, end hvor I ræarten er Rødgran eller Ædelgran, men den magre Jord bærer ofte ingen Plantevækst, som kan ernære Køer. Skovfyrrens Omdrift bør være høj, omkring 100 Aar, hvor Bevoksningerne kan give velformede Gavntræstammer, og hvor Jordbunden kan bære en beskyttende Undervækst. Medens Smaaeffekter af denne Træart kun betales som tarveligt Brænde, opnaar tykke, kernerige og fejlfri Stammer næsten den højeste Gavntræpris, der gives almindeligt i vore Skove* **)). Det er en Fordel ved Skovfyrren, at den i Omdrift kan følges med vore vigtigste Løvtræer og med Ædelgranen. Hvor Forholdene kun lover os en Bevoksning af Brændetræer, bør Omdriften næppe være over 60—70 Aar. Udhugningen i de unge Fyrrebevoksninger bør begynde tid- ligt, allerede inden det 20 de Aar, og føres omtrent som i Ege- skov; hvor Ungskoven staar meget tæt, maa man hugge for- sigtigt, lidt og tidt, da den ellers let tager Skade ! i ). I Begyn- delsen søger man at danne en god grenefri Bul paa Hoved- træerne, og først i Mellemaldrene tilstræber man en stærkere Udvikling af Kronen. Tveger og store sietformede Træer bort- tager man uden først at behandle dem med Grenekapning. li. H. Salisch skal det være muligt at bevare en underste Etage i Ungskoven***). Naar denne er passet omhyggeligt med Hugsi, kan Overgangen til den lysere Stilling vistnok gøres forholds- vis brat, da Fyrrestammen ikke faar Vandris, og ligesom i Egebevoksningen bør man undgaa, at Grene, i hvilke dei ei dannet Kerne, bliver overskyggede og dræbte, dels fordi de vilde give slemme Knaster, dels fordi det vandfattige Kerneved er en ypperlig Spiringsbund for Fyrrens Poresvamp (Polyporus Pini), der sædvanlig først optræder, naar Bevoksningen har naaet 50 Aais Alder. I Ungskoven kapper man de tørre Grene, al' hvilke mange lader sig slaa af, naar de et Par Aar efter at være udgaaede er møre ; dette Arbejde bør udføres paa alle vordende *) Eksempler er anførte af N. Holten i Tidsskrift for Landøkonomi 1874. S. 570, og af P. E. Müller i Tidsskrift for Skovbrug Bd. V, S. 140. **)J. B. Barth: Veiledning i den norske Skovhusholdning, 2. Udg., Køben- havn, 1882, S. 71. ***) Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen 1898, S. 675.