Haandbog I Skovbrug

502 SKOVFYR. hinanden op og følges ad indtil Mellenialdrene, saaledes at den, der i Øjeblikket er højest, giver Læ for den anden, men selv trykkes af Vinden. Man har paa denne Maade frembragt Fyr- rer, saa ranke at de kan give »de smukkeste Flagstænger« *), men ofte vil en saadan Blanding dog vist føre til, at den ene Træart undertrykkes i Utide. Ligesom Rødgranen kan Skov- fyrren vokse paa saa forskellige Arter af Jordbund, at den egner sig ypperligt til at danne store rene Bevoksninger, men under- tiden kan Terrainforholdene vel gøre en Blanding med Rødgran eller Ædelgran ønskelig, saaledes at disse Træarter anvendes henholdsvis paa nordlige og paa vestlige Hælder. Ædelgran er vistnok det Naaletræ, der bedst kan følges med Skovfyrren gen- nem hele Omdriften. Kulturen behøver ofte ikke at renholdes, men behandles ellers paa dette Omraade omtrent som Birk. Lyng skader langt- fra Fyrren saa meget som Granen. Efterbedring kan sædvanlig udføres med Skovfyr eller Lærk, og hvor dette er for sildigt, bør man lade Pletten ligge. Udgiften ved en Fyrresaaning afhænger i høj Grad af Frøets Pris. Hvis denne sættes til 2 Kr. pr. Pund vil den samlede Udgift pr. Td. Land vel i Regelen blive 30—50 Kr. for det første Anlæg- Med Korsrive kan en Mand if. G. P. L. Brüel frembringe 1500—■ 2000 Huller om Dagen. Planternes Pris er vistnok lidt højere end for Rødgran af samme Alder, og en Plantning med 10000 Frøbeds- planter i pløjede Furer vil rimeligvis koste 50 Kr., medens Kultur efter Hakke med 5000 ompriklede Planter bliver noget dyrere, 60— 70 Kr. naar Planternes Pris sættes til 4 Kr. pr. Tusinde. Talrige Farer og Fjender truer den unge Fyrrebevoksning, først og fremmest Sprækkesvamp; dernæst Hjortevildt, Olden- borrelarver og Snudebiller; endvidere Skovbrand for hvilken Fyrreskoven er meget udsat; endelig en Række Svampe og In- sekter der vel sjældent tilintetgør Bevoksningen, men derimod jævnlig forringer den kendeligt. Ved at udtynde tætte Besaa- ninger, saa at (1er kun er c. 20000 mandshøje Planter tilbage paa 1 Td. Land, styrker man dem mod Angreb af Sprække- svamp ; de andre ovennævnte Fjender bekæmpes som i Gran- kulturerne (S. 430, 437). Af Insekterne gør Tortrix buoliana stor Skade paa Stammeformen, og Angreb af Lophijrus pallidus har undertiden svækket Planterne stærkt, medens L. rufus, Hyle- sinus ater og Chernies Pint foreløbig liar mindre Betydning her til Lands. Knækkesyge kappes med Tortrix om at gøre Stam- men kroget, og Kulturen kan lide kendeligt under Angreb al *) Clement i Lolland-Ealsters Forstmandsforenings Forhandlinger Marits 187-4-