Haandbog I Skovbrug

KULTUR. 501 mellemliggende Rækker af andre Træarter. Hvis Sygdommen ind- finder sig, bør man i Juni—Juli Manned oversprøjte Bedet med en BIaastensopløsning, hvori der er opslemmet Kalk. For at undgaa Blærerust (Peridermitim Pini) paa Naalene bør man holde Plante- skolen og dens Omgivelser rene for Svampens Værtplanter: Brand- bæger, Koføde, Øjentrøst, Følfod og Klokke. Sædvanlig planter man efter Renhugst. Plantetallet bør være stort, ikke under 5000 pr. Td. Land naar der bruges ud- priklede Planter, men ellers det dobbelte; vide Plantninger af Skovfyr giver løst Ved med mange store Knaster. De fine Rødder er meget følsomme over for Udtørring og maa beskyttes endnu mere omhyggeligt end Bøgeplanternes; vi burde derfor ogsaa forsøge at plante Skovfyrren som smaa Blokke (S. 199), hvor Jorden har tilstrækkelig Sammenhængskraft; i Udlandet anvendes lignende Fremgangsmaader almindeligt. Maaske har de Betydning ved at tilføre det magre muldblottede Sand en Slags Podejord*); saavel i Priklebedet som paa Udplantnings- stedet bør man, hvor Jorden er let, sætte Planterne noget dybere, end de oprindelig har staaet, undertiden bør endog den største Del af Naalene dækkes med Jord. Ved Optagningen sorterer man Planterne skarpt. Da de er smaa, bliver Transporten billig, selv om Planteskolen ligger langt fra Kulturfladen. Ved at anvende ompriklede Planter formindsker man vistnok Faren for Angreb af Sprækkesvamp noget. Gode Planter skal have en kraftig Farve, fyldige Knopper og tykke Skud; Rødderne maa være saa korte, at de kan faa Plads i Plantehullet; Beskæring bør kun undtagelsesvis anvendes. I mange Tilfælde er der ingen Grund til at blande Kulturer af Skovfyr, hvor denne Træart skal danne Hovedmassen af Be- voksningen. Spredte indblandede Rødgraner og Bøge kan dog muligvis gavne Jordbunden, og Lærken kan med Fordel dyrkes i Blanding med Fyr, hvor Voksestedet passer for begge Træ- ærter. Paa inagør Jord, hvor det er tvivlsomt, om Skovfyrren vil trives, kan man blande den rækkevis med Bjærgfyr, og de to Træarter vil her følges godt ad. Hvor Jorden er noget min- dre mager, kan man indblande Hvidgran. Paa Joid kan man vel undtagelsesvis opnaa smukke Resultater ved at tilplante Arealet med j Graner og samtidig saa Fyr i Mellemrummene paa bearbejdede Pladser; de to Træarter vil da kunne drive *) Jfr. S. 133. Skovfyrrens Evne til at samle Kvælstof er endnu omstridt. Hos Naaletræet Podocarpus chinensis, der hører til I aksfamilien, findes Rodknolde, hvis kvælstofsamlende Evne er godtgjort af F. Nobbe og L. Hiltner (Die landwirtschaftlichen Versuchs-Stationen Bd. 51, 1899, S. 241).