Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
500
SKOVFYR.
*) Jfr. G. P, L. Brüels Beskrivelse (Tidsskrift for Landøkonomi 1870, S. 110)
af de omfattende og vellykkede Saaninger i Rø Plantage paa Bornholm.
**) Om Saamaskiner til Naaletræfrø se E. Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift
1882, S. 55, og Carl Heyer: Der Waldbau, 4. Aufl., herausgeg. von R. Hesz.
Leipzig, 1893, S. 170—179.
Korset sidder en længere Pig *). Til 4000—6000 saadanne Smaa-
pletter pr. Td. Land anvender man 7—10 Pund Frø, hvilket
svarer til 1 Pægl pr. 100—200 Pletter eller 200—100 Frø (et
lille Fingerbølfuldt) pr. Plet. Undertiden saar man ikke jævnt
over hele den bearbejdede Plet, men i en korsformet Rille som
man frembringer med Fingrene. Det er ikke nødvendigt at be-
vare Overstandere af den gamle Bevoksning, hvor en saadan
findes, og efter gammel Fyrreskov paa mager Bund maa man
endog undertiden lade Arealet ligge et Par Aar, før det atter vil
bære Fyr. Paa ubevokset Jord, som er udsat for Blæsten, vil
man ofte saa i pløjede og grubbede Furer; hvor der er Læ og
Jorden er mager, saar man derimod paa de sammenpløjede
Bulke, som indeholder det sparsomme Mulddække. Rosens og
andre Saamaskiner **) kan anvendes ligesom ved Grankultur
(S. 420); Frøet dækkes let med en Rive eller med Haanden;
Saatiden er det tidlige Foraar; Robert Hartig anbefaler at
lægge Besaaningsstriberne i Nord og Syd for at hemme Spred-
ningen af Svampesporer. Ligesom ved Birkesaaning lægger vi
ved det første Anlæg større Vægt paa Billighed end paa Fuld-
stændighed.
Til Plantning bør man helst anvende | eller { Planter, der
sættes i gravede eller hakkede Huller, hvis man ikke nøjes
med at benytte Planteske, Kilespade eller Vrikkespade i pløjede
Furer. Til Planteskole vælges en varm sydlig eller sydøstlig
Hælde med Læ og let Sideskygge fra Vest, dog ikke af Fyrrer,
samt en mild, kraftig, varm og dybgrundet Jord, der gødes.
Planterne frembringes omtrent saaledes som omtalt ved Bjærg-
fyr; dog saar man Frøet mindre tæt, 1 Pund paa 60 Kvadratalen
hvis Planterne senere skal prikles, men ellers kun halvt saa tæt;
1/i—3/8 Tomme let Jord er et passende Dække. De unge Planter
behøver kun en let Skærm over Bedet, de vokser hurtigt den første
Sommer, og hvis Bedet er for tæt, maa det udtyndes; næste Foraar
prikler man dem paa 4 x 4—6 X 6 Tmr., hvis de ikke udplantes i
Skoven. Frøbedene trues vel af Oldenborrer, der bekæmpes som i
Granplanteskolen, men deres værste Fjende er dog Sprækkesvampen.
Man bør derfor aldrig skygge Bedene med Fyrregrene; jo kraftigere
Planterne ernæres, desto mere modstandsdygtige er de, og man kan
if. Robert Hartig værne dem mod Svampesporerne ved om Vinteren
at give Bedet et let Dække af Løv; ligesom ved Birk (S. 376) maa
det tilraades at fordele Frøbedene paa flere Steder, om muligt med