ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
500 SKOVFYR. *) Jfr. G. P, L. Brüels Beskrivelse (Tidsskrift for Landøkonomi 1870, S. 110) af de omfattende og vellykkede Saaninger i Rø Plantage paa Bornholm. **) Om Saamaskiner til Naaletræfrø se E. Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift 1882, S. 55, og Carl Heyer: Der Waldbau, 4. Aufl., herausgeg. von R. Hesz. Leipzig, 1893, S. 170—179. Korset sidder en længere Pig *). Til 4000—6000 saadanne Smaa- pletter pr. Td. Land anvender man 7—10 Pund Frø, hvilket svarer til 1 Pægl pr. 100—200 Pletter eller 200—100 Frø (et lille Fingerbølfuldt) pr. Plet. Undertiden saar man ikke jævnt over hele den bearbejdede Plet, men i en korsformet Rille som man frembringer med Fingrene. Det er ikke nødvendigt at be- vare Overstandere af den gamle Bevoksning, hvor en saadan findes, og efter gammel Fyrreskov paa mager Bund maa man endog undertiden lade Arealet ligge et Par Aar, før det atter vil bære Fyr. Paa ubevokset Jord, som er udsat for Blæsten, vil man ofte saa i pløjede og grubbede Furer; hvor der er Læ og Jorden er mager, saar man derimod paa de sammenpløjede Bulke, som indeholder det sparsomme Mulddække. Rosens og andre Saamaskiner **) kan anvendes ligesom ved Grankultur (S. 420); Frøet dækkes let med en Rive eller med Haanden; Saatiden er det tidlige Foraar; Robert Hartig anbefaler at lægge Besaaningsstriberne i Nord og Syd for at hemme Spred- ningen af Svampesporer. Ligesom ved Birkesaaning lægger vi ved det første Anlæg større Vægt paa Billighed end paa Fuld- stændighed. Til Plantning bør man helst anvende | eller { Planter, der sættes i gravede eller hakkede Huller, hvis man ikke nøjes med at benytte Planteske, Kilespade eller Vrikkespade i pløjede Furer. Til Planteskole vælges en varm sydlig eller sydøstlig Hælde med Læ og let Sideskygge fra Vest, dog ikke af Fyrrer, samt en mild, kraftig, varm og dybgrundet Jord, der gødes. Planterne frembringes omtrent saaledes som omtalt ved Bjærg- fyr; dog saar man Frøet mindre tæt, 1 Pund paa 60 Kvadratalen hvis Planterne senere skal prikles, men ellers kun halvt saa tæt; 1/i—3/8 Tomme let Jord er et passende Dække. De unge Planter behøver kun en let Skærm over Bedet, de vokser hurtigt den første Sommer, og hvis Bedet er for tæt, maa det udtyndes; næste Foraar prikler man dem paa 4 x 4—6 X 6 Tmr., hvis de ikke udplantes i Skoven. Frøbedene trues vel af Oldenborrer, der bekæmpes som i Granplanteskolen, men deres værste Fjende er dog Sprækkesvampen. Man bør derfor aldrig skygge Bedene med Fyrregrene; jo kraftigere Planterne ernæres, desto mere modstandsdygtige er de, og man kan if. Robert Hartig værne dem mod Svampesporerne ved om Vinteren at give Bedet et let Dække af Løv; ligesom ved Birk (S. 376) maa det tilraades at fordele Frøbedene paa flere Steder, om muligt med