ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
499 KULTUR. Spireevne og Holdbarhed omtrent svarer til Bjærgfyrrens, er vel noget dyrere end dette, men kan i enkelte Aar med rig Høst af Kogler samles billigt. Som 3—4 Aar gammel Plante har Skovfyrren en udpræget Pælerod og lange piskeformede nøgne Siderødder, medens de spæde Planter har en bedre Rodform og i visse Henseender er haardføre; Saaning samt Plantning at Smaaplanter bliver derfor de vigtigste Kulturmaader*). Selvsaaning er forsøgt her i Landet uden endnu at have givet afgørende gunstige Resultater. Fra Udlandet ved man, at Besaaningshugsten kan stilles meget lys og Overstanderne fjer- nes hurtigt, hvis man ikke foretrækker Randbesaaning som i Granskoven. Jorden behøver sjældent nogen dybtgaaende Be- arbejdning; Skovning af de gamle Træer og Rydning al Stødene er ofte tilstrækkelig, men ellers kan man anvende en Bredhakke (Fig. 58, S. 155), en Plov, en almindelig Foldharve, en Risharve bestaaende af en Træramme med indflettede Kviste, eller en knastet Granstamme som ved Birkesaaning (S. 375); Metzger**) anbefaler at bruge Rulleharven (Fig. 59, S. 156). Fuldt saa vigtig som en Harvning i Frøaaret er vistnok den forudgaaende Behandling af Jorden, der maa bringes til at være »levende«, enten ved at man hugger stærkt eller ved en passende Bear- bejdning i tidligere Aar; Ramann fremhæver***), at Skovgræs- ningens Afskaffelse eller Vildtets Bortskydning i nordtyske Fyrre- skove har medført, at Selvsaaning ikke mere lykkes. Gammel fortrykt Opvækst maa ligesom Buske, Krat, Blaabær og Lyng fjernes, inden Frøet ved Vintertid eller i det tidlige Foraar fly- ver ud. Allerede Mangelen af gamle Fyrrebevoksninger udelukker ofte Selvsaaning, og denne vil næppe give gode Resultater paa de tørre Sandjorder, som udgør en væsentlig Del af Fyrrekul- turens Arealer. Kunstig Saaning kan derimod med Fordel an- vendes overalt, hvor der ikke er højt Ukrudt eller stor Paie loi Opfrysning eller for Angreb af Sprækkesvamp. Man kan ofte saa i hakkede eller gravede Kvadrater, hvis man ikke som paa løs og stenfri Jord nøjes med Pladser frembragte med Centrums- rive (Fig. 120, S. 375), eller med Korsrive: Et Bor hvis nederste Ende dannes af el Kors med 3 Tmr. lange Arme, der hver bærer 3 Jærnpigge; disses Længde er 2 Tmr., men midt under *) Den efterfølgende Fremstilling af Fyrrens Kultur er til Dels bygget paa Oplysninger, som velvilligst er os meddelte af Forstraad F. Bang og Skov- rider J. Helms. **) Allgemeine Forst- und Jagdzeitung 1900. ***) Forstliche Bodenkunde und Standortslehre, Berlin, 1893, S. 214. 32*