Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
499
KULTUR.
Spireevne og Holdbarhed omtrent svarer til Bjærgfyrrens, er vel
noget dyrere end dette, men kan i enkelte Aar med rig Høst
af Kogler samles billigt. Som 3—4 Aar gammel Plante har
Skovfyrren en udpræget Pælerod og lange piskeformede nøgne
Siderødder, medens de spæde Planter har en bedre Rodform og
i visse Henseender er haardføre; Saaning samt Plantning at
Smaaplanter bliver derfor de vigtigste Kulturmaader*).
Selvsaaning er forsøgt her i Landet uden endnu at have
givet afgørende gunstige Resultater. Fra Udlandet ved man, at
Besaaningshugsten kan stilles meget lys og Overstanderne fjer-
nes hurtigt, hvis man ikke foretrækker Randbesaaning som i
Granskoven. Jorden behøver sjældent nogen dybtgaaende Be-
arbejdning; Skovning af de gamle Træer og Rydning al Stødene
er ofte tilstrækkelig, men ellers kan man anvende en Bredhakke
(Fig. 58, S. 155), en Plov, en almindelig Foldharve, en Risharve
bestaaende af en Træramme med indflettede Kviste, eller en
knastet Granstamme som ved Birkesaaning (S. 375); Metzger**)
anbefaler at bruge Rulleharven (Fig. 59, S. 156). Fuldt saa
vigtig som en Harvning i Frøaaret er vistnok den forudgaaende
Behandling af Jorden, der maa bringes til at være »levende«,
enten ved at man hugger stærkt eller ved en passende Bear-
bejdning i tidligere Aar; Ramann fremhæver***), at Skovgræs-
ningens Afskaffelse eller Vildtets Bortskydning i nordtyske Fyrre-
skove har medført, at Selvsaaning ikke mere lykkes. Gammel
fortrykt Opvækst maa ligesom Buske, Krat, Blaabær og Lyng
fjernes, inden Frøet ved Vintertid eller i det tidlige Foraar fly-
ver ud.
Allerede Mangelen af gamle Fyrrebevoksninger udelukker
ofte Selvsaaning, og denne vil næppe give gode Resultater paa
de tørre Sandjorder, som udgør en væsentlig Del af Fyrrekul-
turens Arealer. Kunstig Saaning kan derimod med Fordel an-
vendes overalt, hvor der ikke er højt Ukrudt eller stor Paie loi
Opfrysning eller for Angreb af Sprækkesvamp. Man kan ofte
saa i hakkede eller gravede Kvadrater, hvis man ikke som paa
løs og stenfri Jord nøjes med Pladser frembragte med Centrums-
rive (Fig. 120, S. 375), eller med Korsrive: Et Bor hvis nederste
Ende dannes af el Kors med 3 Tmr. lange Arme, der hver
bærer 3 Jærnpigge; disses Længde er 2 Tmr., men midt under
*) Den efterfølgende Fremstilling af Fyrrens Kultur er til Dels bygget paa
Oplysninger, som velvilligst er os meddelte af Forstraad F. Bang og Skov-
rider J. Helms.
**) Allgemeine Forst- und Jagdzeitung 1900.
***) Forstliche Bodenkunde und Standortslehre, Berlin, 1893, S. 214.
32*