ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
498 SKOVFYR. hvilken den i det hele har meget til fælles; den unge Kultur bør være tæt, men Plantetallet kan dog være for stort og blivei det let, da Frø og Jordarbejde ofte er billigt. Som Hovedtræ bør Skovfyrren kun anvendes paa samlede Arealer, til hvis Størrelse og Form den stiller lignende Fordringer som Bøgen og Egen; at den af Hensyn til andre Træarter kan anvendes som underordnet Indblanding og til Efterbedring, er omtalt tid- ligere. Sin største fremtidige Udbredelse bør Skovfyrren have paa Sand- og Grusjorder, som er for gode til Bjærgfyr, men som ikke egner sig til at bære Rødgran, fordi de er magre, tøii e eller udsatte for Vinden, eller fordi Rodfordærverens Udbredelse gør en Kultur med Gran utilraadelig ; endelig kan vi med Fordel bruge Fyrren ved nye Skovanlæg, dels som Forkultur, dels som første Bevoksning paa Arealer der senere skal dyrkes med Bøg, Eg eller Ædelgran. Under saadanne Forhold kan vi trygt an- vende Skovfyrren paa sydlige og østlige Hælder saavel som paa jævnt Terrain i Landets østlige Dele: Øerne, Ira Bornholm til Fyn, fra Lolland til Læsø, og fremdeles i Djursland saml andre Dele af Østjylland, hvor Luften er tør og Nedbøren ringe. Jo mere udpræget Klimaet er i denne Henseende, desto videre kan vi vove os ud paa den magre Jord og den sure Mose, og paa gunstige Voksesteder vil vi kunne anvende Skovfyrren i Midt- jylland og Vendsyssel; hvor Terrainet har Fald mod Nord eller Vest, er det raadeligst at bruge Planter af skotsk Frø eller at blande med andre Træarter. Syd for Limfjorden bør vi kun med Varsomhed dyrke Fyr vest for Linien Aalborg—Silkeborg —Vamdrup, men af Hensyn til de store Fordele, der vikle være forbundne med dens Dyrkning i det vestlige Jylland, bør vi gøre Forsøg paa at gennemføre den i disse Egne. Frøet bør hentes fra Vestnorge, fra det vestlige Skotland og endelig fra de sunde Træer eller Bevoksninger, der nu findes her i Landet; tysk og svensk Frø bør ikke anvendes, finsk Frø kun forsøgsvis. I øvrigt bør man lægge Vægt paa saa vidt muligt at faa Frø af sunde velformede Modertræer. Skovfyrrens Kultur kræver ingen særlige Forarbejder; Ind- hegning, Jordarbejde*) og Anlæg af Brandbælter udføres saa- ledes, som omtalt ved Eg og Rødgran; Frøaar er hyppige, Træ- erne bærer allerede tidligt Kogler, og Frøet, hvis Størrelse**), *) Om Kalkning ved Fyrrekultur paa den belgiske Kampine se C. Jacobi i Tidsskrift for Skovvæsen 1899 A, Side 83. **) Finsk og norsk Frø er kendelig mindre end tysk og skotsk.