Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
498
SKOVFYR.
hvilken den i det hele har meget til fælles; den unge Kultur
bør være tæt, men Plantetallet kan dog være for stort og blivei
det let, da Frø og Jordarbejde ofte er billigt. Som Hovedtræ
bør Skovfyrren kun anvendes paa samlede Arealer, til hvis
Størrelse og Form den stiller lignende Fordringer som Bøgen
og Egen; at den af Hensyn til andre Træarter kan anvendes
som underordnet Indblanding og til Efterbedring, er omtalt tid-
ligere.
Sin største fremtidige Udbredelse bør Skovfyrren have paa
Sand- og Grusjorder, som er for gode til Bjærgfyr, men som
ikke egner sig til at bære Rødgran, fordi de er magre, tøii e
eller udsatte for Vinden, eller fordi Rodfordærverens Udbredelse
gør en Kultur med Gran utilraadelig ; endelig kan vi med Fordel
bruge Fyrren ved nye Skovanlæg, dels som Forkultur, dels som
første Bevoksning paa Arealer der senere skal dyrkes med Bøg,
Eg eller Ædelgran. Under saadanne Forhold kan vi trygt an-
vende Skovfyrren paa sydlige og østlige Hælder saavel som paa
jævnt Terrain i Landets østlige Dele: Øerne, Ira Bornholm til
Fyn, fra Lolland til Læsø, og fremdeles i Djursland saml andre
Dele af Østjylland, hvor Luften er tør og Nedbøren ringe. Jo
mere udpræget Klimaet er i denne Henseende, desto videre kan
vi vove os ud paa den magre Jord og den sure Mose, og paa
gunstige Voksesteder vil vi kunne anvende Skovfyrren i Midt-
jylland og Vendsyssel; hvor Terrainet har Fald mod Nord eller
Vest, er det raadeligst at bruge Planter af skotsk Frø eller at
blande med andre Træarter. Syd for Limfjorden bør vi kun
med Varsomhed dyrke Fyr vest for Linien Aalborg—Silkeborg
—Vamdrup, men af Hensyn til de store Fordele, der vikle være
forbundne med dens Dyrkning i det vestlige Jylland, bør vi
gøre Forsøg paa at gennemføre den i disse Egne. Frøet bør
hentes fra Vestnorge, fra det vestlige Skotland og endelig fra de
sunde Træer eller Bevoksninger, der nu findes her i Landet;
tysk og svensk Frø bør ikke anvendes, finsk Frø kun forsøgsvis.
I øvrigt bør man lægge Vægt paa saa vidt muligt at faa Frø af
sunde velformede Modertræer.
Skovfyrrens Kultur kræver ingen særlige Forarbejder; Ind-
hegning, Jordarbejde*) og Anlæg af Brandbælter udføres saa-
ledes, som omtalt ved Eg og Rødgran; Frøaar er hyppige, Træ-
erne bærer allerede tidligt Kogler, og Frøet, hvis Størrelse**),
*) Om Kalkning ved Fyrrekultur paa den belgiske Kampine se C. Jacobi i
Tidsskrift for Skovvæsen 1899 A, Side 83.
**) Finsk og norsk Frø er kendelig mindre end tysk og skotsk.