Haandbog I Skovbrug

fordringer til voksestedet. 497 Hermed stemmer det godt, at Sygdommen optræder farligst i fugtige og milde Vintre, medens det er gammel Erfaring, at Træarten trives bedst paa varme, tørre Sydhælder, at Sygdom- mens Udvikling begunstiges ved Mangelen paa tidlige stærke Udhugninger, og at hensygnende næsten opgivne Skovfyrrer kom til Kræfter i den tørre varme Sommer 1868* •*)). Alt andet lige vil Træerne have størst Modstandsevne paa god Jord, hvilket G. W. Brüel allerede 1805 har iagttaget ’-). Ved Forsøg med Frø fra Tyskland, Norge og Skotland har man fundet, at de to sidstnævnte Sorter gav Planter, der stod sig bedre mod Svampen end Planter komne af tysk Frø (S. 122), og Erfaring viser, at de forskellige Individer i samme Bevoks- ning ikke er lige modstandsdygtige. Rundt om i Vestjylland, f Eks ved Bordrup og Stendalgaard, findes der sunde Skov- fyrrer, det sidstnævnte Sted af god Form og anselig Størrelse. Desværre kender vi hverken disse faa tilbageblevne Iræers Op- rindelse eller Grunden til, at <le har undgaaet Ødelæggelsen. Maaske stammer de fra Norge, der har leveret en stor Mængde I rø til ce ældste Anlæg paa Heden, eller Frøet har muligvis været skotsk*** ****)), de tilbageværende Træer kan ogsaa være de l«est modstandsdygtige Individer, eller de kan staa paa god Jord--*), eller Sti hnge . kan have været ualmindelig fri, da de var i den mest modtagelige Alle!, eller denne kan være faldet sammen med tørre og varme Aar. Lej- lighed til at blive smittede har i hvert Fald Hedens Fyrrer ikke manglet; om det lokale Klima er særlig gunstigt, er endnu ikke oplyst. Skovfyrren er næst Lærk og Vortebirk vort mest udprægede Lystræ, og ud over de første Leveaar taaler den aldeles ingen Beskygning. I Spredningsevne staar den nær ved Egen, med *)C V. Oppermann i C. Dalgas: Svendborg Amt, 1837, S. 363; S. M. Bjørn- sen i Beretning om den 3dje Landmandsforsamling 1847, S. 287, og ote Landmandsforsamling 1854, S. 65; G. Morville i Tidsskrift for Land- økonomi 1869 S. 139. Schäffer siger 1804 (Afhandling •*) Tidsskrift for Skovbrug Bd. X, S. 67. Schafier sigci i v om Skoves Opelskning med Hensyn til den danske Flaades Skibsbyggen, 1811, S. 157), at Skovfyrren »har siden en halv Snes Aar, og < en s to s <e Fyr siden en 2 eller 3 Aar, halt det Tilfælde, at i den spæde Alder dens Naale blive brune i Frostvejr, og derved for en stor Del gaa ud; hvilket Tilfælde muligt maa hidrøre fra Atmosfærens forandrede Egenskab især da disse Fyr ingentid forhen have været underkastede dette ..ilfælde«. Den skotske Fyr er altsaa ogsaa blevet angrebet af Sygdommen, rimelig- vis smittet af andre (tyske) Fyrrei. «*) Tidsskrift for Skovbrug Bd. X, S. 57, 66, 87. Om norsk Fyr paaRathlous- dal se Dahl i Beretning om den 3dje Landmandsforsamling 1847, S. 308. ****) Emeis fremhæver (Waldbauliche Forschungen und Betrachtungen, Berlin, 1875, S. 91), at Skovfyrren er mere modtagelig for Sygdommen, hvor den vokser i Lyngmor, end hvor Jorden er bedre. 32