496
SKOVFYR.
perda) angriber vel Skovfyrren, men nøjes med at ødelægge
Roden og undertiden det nederste Stykke af Stammen, saaledes
at Gavntræmængden ikke formindskes stærkt. Større Skade
gør Polyporus Pint, der i de nordtyske Fyrreskove anretter store
Ødelæggelser*), men ingen af disse to Snyltesvampe har dog
en saadan Betydning, at de kan afholde os fra at dyrke Skovfyr.
Det er Faren for Angreb af Sprækkesvamp (Lophodermiuni
pinastri) (Fig. 151), der i vore Dage menes at umuliggøre Brugen
af denne værdifulde, haardføre og nøjsomme 1 ræart i store
Dele af vort Land, og dette Forhold hænger nøje sammen med
Skovfyrrens Fordringer til Voksestedet, særlig til
visse Sider af dets Klima. Over for Jordbunden
3 stiller Skovfyrren yderst beskedne Fordringer, og
g dens Dyrkning i høje Omdrifter berøver Jorden
H langt mindre Kali, Kalk og Fosforsyre end Gran-
driften. Skovfyrren opnaar vel sin smukkeste Ud-
vikling paa det friske, lerede, dybgrundede Sand
og Grus, men den kan vokse paa Ler og Sand,
I paa Kalk og Granit, paa tørre muldblottede Bak-
m ker og paa sure vaade Moser; paa Grund af sin
I dybtgaaende Pælerod taaler den ikke egentlig flad-
M grundet Jord eller faste sammenhængende Allag,
hvorimod den kan trives godt paa Fjæld, naar det
kun er noget revnet og vejrsmuldret; den kan
Fif 1>1 Fyr endnu opnaa en anselig Størrelse, hvor Rødgranen
renaale med af Mangel paa Næring faar Dværgform (Fig. 12'h
Sporehuse af S. 403), og den trives godt paa Bøgemor, ja kan
Lophodermi- endog vokse i den seje Lyngmor; Vinterkulde og
um pinastri. Sommervarme skader den ikke og Nattefrost i
Efter E. Ro- hvert Fald kun undtagelsesvis ; den væltes mindre
lig Størrelse, hyppigt end Rødgranen af Storm og taaler Blæsten
godt, om end Kronen bliver busket og Stammen
kroget under Virkningen af kolde skarpe Vinde (S. 92); høj
Jordvarme gavner Væksten. Erfaringsmæssig trives Skovfyrren
bedst i de østlige Dele af Danmark, medens den ikke taaler
Vesteregnenes fugtige Efteraar og Vinter. At det ikke er Blæsten,
men Varme- og Fugtighedsforhold, der gør Udslaget, ser man
af, at Sundhedstilstanden gennemgaaende er god i det tørre
Nordsjælland (Tisvilde, Adserbo, Sonnerup o. fl. Plantager),
skønt det er stærkt udsat for Kattegatsvinden (S. 95, 454).
*) Gernlein i Zeitschrift für Forst-».und Jagdwesen 1899, S. 210; Möllf.R
smst. 1899, S. 538.