ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
UDHUGNING. 1—k tigt, omtrent som Egens*), saaledes at man ved 100 Aars Alder ender med at have c. 50—60 gode Træer pr. Td. Land. Pludse- lige stærke Forandringer i Bevoksningens Slutning kan let svække Træerne og bringe dem til at skyde Vandris fra Bullen. Ved Hugsten fjerner man ikke blot alle de undertrykte, men ogsaa de sabeldannede og bugtede Stammer; i Ungskoven bort- tages desuden alle kræftsyge Træer, medens et Svampeangreb paa den ældre Bevoksning er mindre farligt, om end vi ogsaa her saa vidt muligt bør arbejde for Bevoksningens Sundhed. Foruden Kræftsvampen kan ogsaa Rodfordærveren og flere andre Svampe angribe Lærken; af Insekterne har Bladhvepsen Nematus Erichsonii gjort stor Skade paa Bornholm, og Møllet Tinea lari- cinella saavel som Oldenborrer**) kan i hvert Fald svække Træet. Hyppigt Eftersyn om Sommeren ligesom i Ællebevoks- ninger (S. 367) maa her anbefales; saa længe Bevoksningen er ung, vil man dog ogsaa om Vinteren kunne kende de syge Træer paa deres talrige Vandris. Udmærkning af Hovedtræer er for saa vidt overflødig, som Træartens Spredningsevne er stor, men de tørre Grene maa skæres af alle Træer, der skal overholdes til 50 Aars Alder eller længere, hvorved man frem- mer Dannelsen af knastefrit Ved og formindsker Fugtigheds- graden i den Luft, der omgiver Bevoksningen. Grønne Grene bør ikke blive liggende paa Skovbunden, da Peziza Willkommii kan vokse videre i dem, efter at de er afhuggede. Af Hensyn til Jordbundsplejen bør man underkultivere Be- voksningen, naar den har naaet 30 Aars Alder. Sædvanlig kan man uden stor Bekostning frembringe en Undervækst af Bøg ved Saaning i hakkede Riller, og naar man om fornødent bort- tager de største Bøge ved Udhugning (jfr. S. 326), vil Lærkene kunne bevare Kronen nogenlunde uskadt gennem hele Omdriften. At hugge stærkere, end Hovedbevoksningens Tarv kræver, kan Hge saa lidt betale sig her som i Egehøjskoven. J. F. Hansen antager, at Lærkeskovens Udbytte er omtrent to Tredjedele af Granskovens, men sandsynligvis er det dog en Del mindre. Hovedbenyttelsen ved 100 Aars Aldei blivei rime- ligvis kun c. 5000 Kbf., men den er meget værdifuld, ja Middel- prisen pr. Kubikfod vil rimeligvis være højere end for noget andet af de almindelige Skovtræer, og næsten alt Stammeved er *) En Prøveflade, udhugget 1861 af H. C. Ulrich, i Grevinge Skov, Odsherred Distrikt, gav i 36 Aars Alder pr. Td. Land efter Udhugning 427 Stammer med Middelhøjden 51 Fod. **) G. Morville i Tidsskrift for Landøkonomi 1869, S. 143. 33