Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDHUGNING.
1—k
tigt, omtrent som Egens*), saaledes at man ved 100 Aars Alder
ender med at have c. 50—60 gode Træer pr. Td. Land. Pludse-
lige stærke Forandringer i Bevoksningens Slutning kan let
svække Træerne og bringe dem til at skyde Vandris fra Bullen.
Ved Hugsten fjerner man ikke blot alle de undertrykte, men
ogsaa de sabeldannede og bugtede Stammer; i Ungskoven bort-
tages desuden alle kræftsyge Træer, medens et Svampeangreb
paa den ældre Bevoksning er mindre farligt, om end vi ogsaa
her saa vidt muligt bør arbejde for Bevoksningens Sundhed.
Foruden Kræftsvampen kan ogsaa Rodfordærveren og flere andre
Svampe angribe Lærken; af Insekterne har Bladhvepsen Nematus
Erichsonii gjort stor Skade paa Bornholm, og Møllet Tinea lari-
cinella saavel som Oldenborrer**) kan i hvert Fald svække
Træet. Hyppigt Eftersyn om Sommeren ligesom i Ællebevoks-
ninger (S. 367) maa her anbefales; saa længe Bevoksningen er
ung, vil man dog ogsaa om Vinteren kunne kende de syge
Træer paa deres talrige Vandris. Udmærkning af Hovedtræer
er for saa vidt overflødig, som Træartens Spredningsevne er
stor, men de tørre Grene maa skæres af alle Træer, der skal
overholdes til 50 Aars Alder eller længere, hvorved man frem-
mer Dannelsen af knastefrit Ved og formindsker Fugtigheds-
graden i den Luft, der omgiver Bevoksningen. Grønne Grene
bør ikke blive liggende paa Skovbunden, da Peziza Willkommii
kan vokse videre i dem, efter at de er afhuggede.
Af Hensyn til Jordbundsplejen bør man underkultivere Be-
voksningen, naar den har naaet 30 Aars Alder. Sædvanlig kan
man uden stor Bekostning frembringe en Undervækst af Bøg
ved Saaning i hakkede Riller, og naar man om fornødent bort-
tager de største Bøge ved Udhugning (jfr. S. 326), vil Lærkene
kunne bevare Kronen nogenlunde uskadt gennem hele Omdriften.
At hugge stærkere, end Hovedbevoksningens Tarv kræver, kan
Hge saa lidt betale sig her som i Egehøjskoven.
J. F. Hansen antager, at Lærkeskovens Udbytte er omtrent
to Tredjedele af Granskovens, men sandsynligvis er det dog en
Del mindre. Hovedbenyttelsen ved 100 Aars Aldei blivei rime-
ligvis kun c. 5000 Kbf., men den er meget værdifuld, ja Middel-
prisen pr. Kubikfod vil rimeligvis være højere end for noget
andet af de almindelige Skovtræer, og næsten alt Stammeved er
*) En Prøveflade, udhugget 1861 af H. C. Ulrich, i Grevinge Skov, Odsherred
Distrikt, gav i 36 Aars Alder pr. Td. Land efter Udhugning 427 Stammer
med Middelhøjden 51 Fod.
**) G. Morville i Tidsskrift for Landøkonomi 1869, S. 143.
33