ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
514 LÆRK. Gavntræ. Udhugningsmassen er sikkert meget stor og for en Del værdifuld, men det samlede aarlige Udbytte bliver dog vist selv under gunstige Forhold næppe over 150 Kbf. pr. Td. Land. Hertil kommer rimeligvis c. 40 Kbf. fra Undervæksten*); Tallet bliver næppe fuldt saa højt her som i Fyrreskoven, thi da Lærkens mange tørre Grene kun for en Del kan skæres af, skygger Kronen temmelig stærkt. I Form og Størrelse ligner Lærken Skovfyr. Dog har Stam- men hyppigere en jævn Sabelform, men sjældnere de uregel- mæssige Bugter der optræder hos Fyrren; Fejlene stammer for en stor Del fra ydre Paavirkning, især af Vinden, men de kan dog (S. 122) ogsaa nedarves. Lærkestammen er ofte meget spids, saa at y undertiden kun er lidt over 0.4 og /' kun 0.45. Grenemassen er vist omtrent som Skovfyrrens, men Grenene er mindre tykke end hos denne Træart. Barken er tyk og Bark- procenten større end hos de andre Naaletræer. Lærken forekommer ikke blot i Højskov, men ogsaa i andre Driftsformer. Den egner sig godt til at være Överständer i Mellem- skoven, og i Lystskove og Parker kan dens lette, bløde Løv, der alt efter Aarstiden er lysegrønt eller gult, tage sig særdeles godt ud, saavel mellem mørke, stive, stedsegrønne Naaletræer som mellem lyse, blødt afrundede Bøge; en særlig Skønhedsvirkning fremkalder de lyserøde Blomster, hvortil kommer at en Mængde blomstrende Buske og urteagtige Bundplanter kan trives i Lærkebevoksningens lette Skygge. I Alperne kan Lærken opnaa en Alder af 500 Aar, en Højde af 170 Fod og en Diameter af 4—5 Fod, men vi bør næppe vente, at Tallene vil blive saa høje her i Landet. Lærken er ofte kaldet Naaleskovenes Eg. I mange Hen- seender kan den dog snarere sammenstilles med Asken, som den ligner i sine bestemte Fordringer til Voksestedet, sin høje Værdi og sin store Usikkerhed. Lærken bør ligesom Ask og Ahorn kun indtage en underordnet Plads i vort Skovbrug, men hvor den finder et passende Voksested, kan den yde et anseligt Udbytte af udmærket Gavntræ, og de Skuffelser, Driften har beredt os, bør ikke bringe os til at opgive den, men kun til at give den det rette Præg og den rette Begrænsning. *) Jfr. R. Wellendorf: Lærk med Undervækst af Bøg (Tidsskrift for Skov- væsen 1890 A, Side 142).