514
LÆRK.
Gavntræ. Udhugningsmassen er sikkert meget stor og for en
Del værdifuld, men det samlede aarlige Udbytte bliver dog vist
selv under gunstige Forhold næppe over 150 Kbf. pr. Td. Land.
Hertil kommer rimeligvis c. 40 Kbf. fra Undervæksten*); Tallet
bliver næppe fuldt saa højt her som i Fyrreskoven, thi da
Lærkens mange tørre Grene kun for en Del kan skæres af,
skygger Kronen temmelig stærkt.
I Form og Størrelse ligner Lærken Skovfyr. Dog har Stam-
men hyppigere en jævn Sabelform, men sjældnere de uregel-
mæssige Bugter der optræder hos Fyrren; Fejlene stammer for
en stor Del fra ydre Paavirkning, især af Vinden, men de kan
dog (S. 122) ogsaa nedarves. Lærkestammen er ofte meget
spids, saa at y undertiden kun er lidt over 0.4 og /' kun 0.45.
Grenemassen er vist omtrent som Skovfyrrens, men Grenene er
mindre tykke end hos denne Træart. Barken er tyk og Bark-
procenten større end hos de andre Naaletræer.
Lærken forekommer ikke blot i Højskov, men ogsaa i andre
Driftsformer. Den egner sig godt til at være Överständer i Mellem-
skoven, og i Lystskove og Parker kan dens lette, bløde Løv, der alt
efter Aarstiden er lysegrønt eller gult, tage sig særdeles godt ud,
saavel mellem mørke, stive, stedsegrønne Naaletræer som mellem
lyse, blødt afrundede Bøge; en særlig Skønhedsvirkning fremkalder
de lyserøde Blomster, hvortil kommer at en Mængde blomstrende
Buske og urteagtige Bundplanter kan trives i Lærkebevoksningens
lette Skygge. I Alperne kan Lærken opnaa en Alder af 500 Aar, en
Højde af 170 Fod og en Diameter af 4—5 Fod, men vi bør næppe
vente, at Tallene vil blive saa høje her i Landet.
Lærken er ofte kaldet Naaleskovenes Eg. I mange Hen-
seender kan den dog snarere sammenstilles med Asken, som
den ligner i sine bestemte Fordringer til Voksestedet, sin høje
Værdi og sin store Usikkerhed. Lærken bør ligesom Ask og
Ahorn kun indtage en underordnet Plads i vort Skovbrug, men
hvor den finder et passende Voksested, kan den yde et anseligt
Udbytte af udmærket Gavntræ, og de Skuffelser, Driften har
beredt os, bør ikke bringe os til at opgive den, men kun til at
give den det rette Præg og den rette Begrænsning.
*) Jfr. R. Wellendorf: Lærk med Undervækst af Bøg (Tidsskrift for Skov-
væsen 1890 A, Side 142).