Haandbog I Skovbrug

515 ATTENDE KAPITEL ANDRE NAALETRÆER Foruden de seks Naaletræer, der er omtalte i det foregaaende, indeholder vore Skove flere Arter, hvis Betydning er underoidnet, en Række fremmede Naaletræer, især fra det vestlige Nordamerika, har i nyere Tid fundet Vej til vort Skovbrug eller fortjener at prøves her i Landet, og endelig indfører vi Tømmer og Bræder af flere Arter, der ikke dyrkes hos os. De eneste Naaletræer, der vokser vildt i Danmark, er Enebær (Junipenis communis L.) og Taks (Taxus baccata L), af hvilke den sidstnævnte maaske endda kun er forvildet, og Enebær som oftest kun bliver en Busk, hvorfor den omtales i det følgende Kapitel. Taksens*) Ved er tungtspalteligt, haardt, tungt og varigt, med en smuk rødbrun Kerne; det anvendes derfor til Drejerarbejde, men Træarten forekommer saa sjældent her i Landet, at dens Udbytte ei betydningsløst. I Skoven dyrker vi aldrig Taks, men i Haver og Parker anvendes den en Del; (len kan blive meget gammel, taaler stærk Skygge og vokser ikke altid langsomt; Stammen og Kronen antager ofte sælsomme Former, der er mindre stive end hos de andre Naaletræer, som dyrkes her i Landet, Løvets Farve er dybt grøn og Frøkappen kraftigt rød. Paa Grund af den store Reproduktionsevne taaler Taksen ypperligt at klippes til Hækker. Frøkapperne gnides om Efteraaret fra de stenhaarde Frø, som gemmes 14—15 Maaneder blandede med fugtigt Sand, hvorefter man saar dem om Foraaret, dækker med 1 Tin. Kompostjord og skygger Bedet stærkt. Frø af Træer, der ikke staar nær ved Hanplanter, er sædvanlig golde. Over- gemt Frø spirer først efter 3—4 Aars Forløb. Taksen kan formeres ved Rodskud og Aflæggere. En Række Naaletræer er indførte i Slutningen af det 18 de og Begyndelsen af det 19 de Aarhundrede og har en Tid været dyrkede i større Udstrækning end nu. Weymouthsfyr (Pinus Strobus L.) fra det østlige Nordamerika naaede omtrent 1770 hertil efter i nogen Tid at have været kendt i Storbritannien. Hist og her findes der ældre Smaabevoksmnger, og i nyere Tid har man plantet den en Del som Forkultur og paa Moser Stammen er rank og jævnfør, Barken tynd; Veddet er meget blødt o« let- især gælder dette om den brede hvide Splint, og til Spunse foretrækker vore Hvidtøls-Bryggerier det for alle andre Træ- arter paa Grund af dets Blødhed og Tæthed**). Ogsaa hl Bræder *) Om dette Træ se A. Madsen: Taxen, i Naturen og Mennesket Bd. 13 og 15. ••) If. velvillig Meddelelse fra Firmaet L. Jacobsen, Wildersplads, skal Veddet til denne Anvendelse helst være 6 Tmr. tykt; Kerne er lige saa god som Splint; det aarlige Forbrug her i Landet antages at være c. 10 000 Kbf., altsaa Udbyttet af et halvt Hundrede Tdr. Land, og denne Masse kan for Tiden vanskelig skaffes. 33*