Haandbog I Skovbrug

 —s 516 ANDRE NAALETRÆER. < J Fig. 153. Weymouths- fyr med Æcidier af Cronartium Ribicola, •Juni Maaned. Efter E. Rostrup. Natur- lig Størrelse. og Tændstikker kan det godi anvendes, og det har en overordentlig Betydning for Nordamerikas Forbrug. Weymouthsfyrren kan vokse paa næsten al Slags Jord, fra muldet Tørv til magert Sand og stift Ler; den stiller kun meget beskedne Fordringer til Jordens Indhold af Næringsstoffer, da den er vor mest askefattige Træart, men den trives dog bedst paa frisk eller fugtig muldrig Bund og staar sig ypperligt mod Nattefrost, men ikke mod Blæst. Væksten er over- ordentlig hurtig og Masseudbyttet og Værdien selv ved 20—30aarig Omdrift meget anselige, men Driften er højst usikker, da Træarten an- gribes af Honningsvamp, Rodfordærver og flere i det foregaaende omtalte Snyltesvampe, først og fremmest dog af Blærerust (Cronartium Ribicola) der hører til de værtskiftende Rust- svampe, og hvis ene Generation oftest findes paa Solbær, men ogsaa paa Ribs og paa Stik- kelsbær. Selv om der skulde være endnu flere Værtplanter, vil man dog erfaringsmæssig kunne opnaa noget ved at dyrke Weymouthsfyrren paa Steder, hvor der ikke findes Solbær, Ribs og Stikkelsbær i Nærheden, og i mange Tilfælde vil man vel kunne rense selve Skoven næsten fuldstændigt for disse Arter, medens de andre Steder forekommer forvildede i en saadan Mængde, at de umuligt kan udryddes. Selv- følgelig bør vi fjerne alle syge Fyrrer, inden de i Maj—Juni kaster Sporer. Træarten taaler megen Skygge, giver meget Affald og egner sig, hvor der ikke er Fare for Svamp, ypperligt til at danne rene Bevoksninger, men de bør kun frembringes hist og her paa de bedste Vokse- steder, og Weymouthsfyrren er alt for usikker til at egne sig til Forkultur eller til at dække de Arealer, paa hvilke man ikke har kunnet faa andre Træarter til at gro. I Nærheden af æl- dre Weymouthsfyrrer fremkommer der ofte na- turlig Opvækst, men sædvanlig vil vi dog kul- tivere Træarten ved Plantning. Frøet er dyrt, og et Pund indeholder kun 28 000 Kerner; da Spireevnen tilmed er temmelig ringe, bliver Plan- terne forholdsvis dyre; de frembringes omtrent ligesom Rødgranplanter; dog maa Frøet, der efterstræbes stærkt af Fugle, dækkes med ^Tm. Jord. Man planter i Huller og nøjes med 4000 Stkr. I eller | Planter pr. Td. Land. Hvor der findes Hjortevildt, maa Arealet indhegnes. Kulturen slutter sig hurtigt og maa udtyndes allerede ved 15 Aars Alder. Om nogen regelmæssig Hugst eller fast Omdrift kan der næppe være Tale; man hugger alle syge og undertrykte Træer, og maaske hele Bevoksningen hvis den er stærkt angreben; men helst maa den bevares til 30 Aars Alder, da den værste Fare for Blære-