Haandbog I Skovbrug

517 WEYMOUTHSFYK. rust er forbi, og naar Vækst og Sundhedstilstand er gode, bør man søge i 40—eOaarig Omdrift at frembringe den størst mulige Mængde knastefrit Ved over 4 Tmrs. Tykkelse, da det kan sælges til høje Priser som Spunstræ, medens de tyndere Effekter ofte kun har Værdi som tarveligt Brændsel. At beskytte Jorden ved Underkultui ei næppe nødvendigt. En 22 Aar gammel Bevoksning, plantet 18 /si paa svagt lerblandet Sand i Merritskov (Knuthenborg) indeholdt, skønt den paa Grund af Svampeangreb ikke var fuldt sluttet, Decbr. 1898 pr. Td. Land 3109 Stammer med 278 □ Fod Stammegrund- flade, 29 Fods Højde og 4400 Kbf. Stammeved; cp var 0.45, t 1.18. Da der allerede er faldet en betydelig Udhugningsmasse, maa Gen- nemsnitstilvæksten sikkert være over 250 Kubikfod, og ved højere Omdrifter kan man vistnok paa gode Voksesteder naa endnu højere Tal*). I Haver vil man vanskelig kunne dyrke denne smukke Fyrre- art, da den her er særlig udsat for Angreb af Svamp. Østerrigsk Fyr (Pinus Laricio var. austriaca Endt.) har c. 1850—1880 været dyrket i stor Udstrækning paa magre Sandjorder i alle Egne af Landet, da den er meget nøjsom og overordentlig haardfør, særlig over for Vinden, hvortil kommer, at den i Ung- dommen vokser ualmindelig hurtigt op med en rank og udelt Stamme, en tæt og busket Krone, der giver en stor Mængde Affald, som i høj Grad forbedrer de magre muldfattige Sandjorder. Desværre er denne smukke og anselige Fyr de fleste Steder gaaet til Grunde, angrebet af Sprækkesvamp (Lophodermium pinastri). Træartens Hjemstavn er Kalkbjærge i de østerrigske Alper og Sydungarn: Veddet ligner Skovfyrrens For Udbyttets Skyld bør vi næppe dyrke denne Træ- art, og hvor der findes Skovfyr eller Bjærgfyr i Nærheden, skal man af Hensyn til Smittefare opgive at anvende den, men den er et yp- perligt Lætræ, og hvor Klimaet tiltaler Skovfyrren (S. 496), vil det vistnok ogsaa passe for den østerrigske Fyr, kun at Fordringerne til Tørhed er skærpede; i disse Egne kan der da paa vindudsatte ikke alt for kalkfattige Voksesteder være Grund til at plante Østerrigsk Fyr som Læ for Rødgran, Ædelgran og Løvtræer, f. Eks. paa alle Vejspor hvor den da siden let kan hugges bort. Særlig Grund er der til at anvende denne Kalkplante, hvor vi skal frembringe Skov Paa nøgent Kalkfjæld. Dyrkningen er omtrent som ved Skovfyr om- talt, men man bør altid anvende Plantning, og da Frøet er lige saa stort som Weymouthsfyrrens, maa man saa det temmelig tæt. s. g- lerne bør plukkes af Træer, (1er har holdt sig sunde, medens Na- boerne er bievne angrebne af Sprækkesvamp. I Haver og Parker kan fritstaaende Træer maaske bevares længe, og de gør paa saa- danne Steder en ypperlig Virkning ved deres kraftige Bygning og mørkegrønne Krone**). *) .1. Fr. Hansen: Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi, 187/. S. 31. Jfr. Ch Lötken: Weymouthsfyrren i Tisvilde Hegn (Tidsskrift for Skov- væsen 1892 B), der viser Væksten under mindre gunstige Forhold. *») En Del Maalinger af Pinus Laricio i Danmark har Ch. Lötken meddelt i Tidsskrift for Skovvæsen 1891 B (jfr. E. Rostrup smst. 1891 A, Side 94). Iagttagelser af Johs. Bang, J. Helms og E. Svendsen smst. 1900 A, Side 76; 1893 A, Side 153 og 1897 A, Side 93; 1893 A. Side 145 og 1900 A, Side 87.