Haandbog I Skovbrug

523 FORSØG. niaatte blive et andet der end hos os. Paa Løsningen af disse sær- lige Opgaver bør vi samle vore beskedne Kræfter, og vi vil da naa videre end ved at sprede dem over talrige, for en stor Del planløst udførte Forsøg, hvis Resultater tilmed ofte ikke bliver optegnerte. Midtpunkt for vore Forsøg bør være en Planteskole og ct Arboret, en forstbotanisk Have, i hvilken man tiltrækker de sjældnere Arter, samtidig med at der tilvejebringes en Samling al Træer og Træ- grupper til Oplysning om Udseende, dekorative Egenskaber m. ni., altsaa i større Maalestok og under gunstigere Forhold en Afløser tor vor lemlæstede forstbotaniske Have ved Charlottenlund. Til et saa- dant Anlæg bør knyttes et mindre Skovareal, paa hvilket man kan gøre Smaaforsøg med forskellige Kulturmetoder og deres Betydning for Træarternes Udvikling*). De større samlede Kulturer bør ud- føres rundt om i Landet efter Forsøgslederens Anvisning, men kun paa saadanne Distrikter hvis Besiddere og Bestyrere ønsker at del- tage i Arbejdet; Frivillighed er en vigtig Betingelse for, at Porsøgene udføres paa rette Maade. Den enkelte Træart anbringes fortrinsvis paa Steder, hvor det var af Værdi at kunne dyrke den, men i øvrigt søges der indvundet Erfaring om dens Vækst og 1 rivsel paa forske - lige Voksesteder; Virkningen af Terrain, Jordbund og Fugtighedsgrad samt af klimatiske Forhold, særlig Nattefrost og Blæst, søges saa vidt muligt belyst; ogsaa Paavirkning af Svampe og vort milde fugtige Vinterklima maa undersøges. Det enkelte Areal, der ind- regnes mod Vildt og fredes saa vidt muligt, bør næppe være under en Tønde Land, og Stedet saavel som Kulturen beskrives omhygge- ligt (jfr S. 47, 96). Optegnelserne samles i en Bog, der føres ai Forsøgslederen’ men hvoraf en Genpart opbevares paa Forsøgsstedet, og paa samme Maade optegnes Resultaterne af senere udførte Un- dersøgelser, som viser Kulturens og Bevoksningens Udvikling. Ho- vedsagen ved disse Forsøg er, at de udføres rationelt, og først og fremmest at man faar godt, spiredygtigt Frø af de rette Arter, me- dens dets Pris er mindre væsentlig. Selv om et Pund koster 50 Kr., og det kun giver 10 000 Planter**), vil Frøets Værdi ved en Kultur med 5000 Planter pr. Td. Land kun være 25 Kr., et i Forhold til de øvrige Forsøgsudgifter ubetydeligt Beløb. Udbyttet af 1 lauter for- øges ved, at man lægger Frøene, f. Eks. med x/2-l Tommes Mel- lemrum, i Stedet for at saa dem ud, og slige kostbare P røbede maa naturligvis med særlig Omhu beskyttes mod Fugle og an rc jenen. Foruden de Arter, der er omtalte ovenfor, anvendes mange andre Naaletræer i Landskabsgartneriet. Ogsaa i Lystskove har man hist og her dyrket dem, men da Skoven skal virke som Natur, ikke som Kultur, maa man være varsom med at indblande sjældne Arter, og en smagfuld Gruppering af danske Løvtræer samt paa passende Steder af vore almindelige Naaletræer vil i Regelen gøre den smukkeste Virkning. •) Lignende Anlæg findes ved Langensø paa Fyn, i Linaa Vesterskov ved Silkeborg og ved Søllestedgaard paa Lolland. **) Flere af forannævnte Arter har meget fint Frø. Se Tallene i J. Rafn: Lidt om Frøanalysers Betydning for Skovfrøet (Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B).