Haandbog I Skovbrug

522 ANDRE NAALETRÆER. Reproduktionsevne. Pinus Banksiana Lamb., der kan opnaa en Højde af 30 50, undtagelsesvis 70 Fod, vokser paa de tørreste og magreste Sandjorder i Kanada og de nordligste Fristater; mod Vest naar den op til Polarkresen, og i Tyskland saavel som i Østerrig här den vist sig fuldkommen haard mod Frost. Den har spredte Knopper mellem de kransstillede, skyder 2—3 Skud om Aaret, taaler en høj Grad af Tørre og bærer meget tidligt spiredygtigt Frø*). Punis Murrayana Balf. opnaar noget større Dimensioner end P. Banksiana, men stiller rimeligvis ogsaa fuldt saa store Fordringer til Voksestedet og vil snarest passe for de bedre Dele af Bjærgfyrrens Areal, medens den nærstaaende P. conforta Dougl. næppe overgaar Bjærgfyrren i Størrelse, men vel i Form. Endelig har P. rigida Mill, i Nordtyskland vist sig meget modstandsdygtig mod »Schütte«, der for en væsentlig Del er Angreb af Sprækkesvamp; hvis dette bekræfter sig hos os, bør vi dyrke Træet i Vestjylland saavel paa Heder som i Klitter, hvor den i hvert Fald vil kunne give større Tykkelser end Bjærgfyrren, medens Højdevæksten kun er ringe. I Preussen har man paa anselige Arealer kultiveret Pinus rigida, der i Amerika ofte kaldes Pitch Pine, fordi man troede, at den leverede det værdifulde Tømmer, der i Europa sælges under Navn af Pitch Pine, hvorimod vi her i Landet takket være Dr. C. M. Poulsen alle- rede fra 1882 har vidst, at det var Pinus australis, en Art der ikke kan trives hos os. Efter denne Oversigt over Naaletræer, hvis Dyrkning her i Landet bør forsøges, maa vi endnu gøre nogle almindelige Bemærk- ninger om Udførelsen af slige Forsøg. Plantning af enkelte og fritstaaende Træer kan lære os, om vedkommende Art taaler vort Klima, men derimod ikke om den egner sig til at danne sluttede Bevoksninger i vore Skove; kun større samlede Kulturer kan i Tiden give os Oplysning om Udbyttets Stør- relse og Godhed, om Stammeformen og Veddets tekniske Egenskaber. Naar Forsøgene skal udføres paa større Arealer og følges med Maa- lingei, krævei de en betydelig Anvendelse af Tid og Penge, som i hvert Fald hidtil ikke har været stillede til Skovbrugets Raadighed her i Landet. Det forekommer os, at der er saa mange andre vig- tige Opgaver for Skovbrugets Forsøgsvæsen, at vi maa begrænse os paa dette Omraade. Vore Nabolande, der i Modsætning til Danmark har en gammel indarbejdet Praksis for Dyrkning, Indvinding og An- vendelse af de nord- og mellemeuropæiske Naaletræer, kan gøre et stort og værdifuldt orienterende Arbejde for os ved at dyrke talrige amerikanske og japanske Træarter, blandt hvilke vi da om 10—20 Aar vil kunne gøre et skønsomt Udvalg. Særlig i Skotland, England, Bayern og Preussen vil vi kunne lære meget paa disse Omraader, og vor Opgave bliver her foreløbig at følge med i Litteraturen samt ved Kejser i Udlandet at studere Træarternes Udvikling under For- hold, der ligner vore eller er mindre gunstige end disse. Tilbage bliver dog saadanne Dyrkningsforsøg, som ikke kan ventes udførte i vore Nabolande, eller hvis Udfald kan formodes at *) A. Oppermann i Tidsskrift for Skovvæsen 1893 A, Side 149. Boden i Zeit- schrift für Forst- und Jagdwesen 1898, S. 19.