Haandbog I Skovbrug

521 FORSØG. Grund af den store Reproduktionsevne kan disse Træarter ypperligt anvendes til Hækker. Da den virginske Enebær, Juniperus uirginiana, har et over- ordentlig værdifuldt Ved (S. 524) og synes at vokse ret godt hos os, kan der være Grund til at forsøge dem dyrket paa skør, frisk og ikke alt for mager Jord. Den kultiveres ligesom almindelig Enebær (S. 532). . Forsøg med Naaletræer, der endnu kun undtagelsesvis ellei i faa Aar har været dyrkede i vore Skove, kan maaske berige vor Flora med Arter, som vokser særdeles hurtigt eller er meget haard- føre, men der er dog andre Egenskaber, som det er fuldt saa øn- skeligt at finde hos de Arter, Fremtiden skal bringe os. Først og fremmest trænger vi til en Lærk, der er mere sund end Larixeu- ropæer, dernæst maa vi ønske os en Fyr, som i Tilvækst og c es Godhed kan maale sig med Skovfyrren, og som kan trives, hvor Henne bukker under for Sprækkesvamp; endelig behøver vi en hyr, der i Nøjsomhed staar ved Siden af Bjærgfyrren, men overgaar denne i Stammeform og derved maaske tillige i Evne til at modstaa Blæst og Rodfordærver. . . . , Blochs Erfaringer tyder vel ikke paa, at den sibiriske Lærk (Larix sibirica Ledeb.) staar sig særlig godt mod Kræftsvampen, og det samme gælder om Nordamerikas Tamaracktræ (L. amencana Michx.), der imidlertid har det Fortrin at kunne vokse paa vaade Moser*) men der maa dog anstilles omfattende Forsøg, inden man opgiver Haabet om, at disse Arter kan være niere modstandsdygtige end den europæiske Lærk. Som alt S. 507 antydet kunde det vel være værd at undersøge, om ikke nogle af vore gamle Lærketræer stam- mede fra Asien eller Amerika, (1er allerede c. 1800 har leveret Frø til Schäffers og Erik Viborgs Planteskoler. Den japanske Larix leptolepis Murr., der vokser meget hurtigt i Ungdommen og har en overordentlig Reproduktionsevne, kan maaske herved blive i Stand til at overvinde Svampeangrebene ; af Tinea laricinella angribes den efter nordtyske Erfaringer mindre end vor almindelige Lærk; Prøet er i Modsætning til mange andre japanske Arters sædvanlig meget go Side om Side med Skovfyrren kan det anbefales at dyrke den nærstaaende amerikanske Pinus resinosa Ait., der ligner c en øs er rigske Fyr i Udseende, men har lige saa rank en Stamme somWey- mouthsfyrren Ogsaa P. mitis Michx., ligesom den foregaaende ft a Østamerika, bør forsøges; Jon. Lange formoder, at det er et gam- melt Eksemplar af denne Art, der findes i den nordøstlige Suie af Charlottenlund Skov, hvor det gamle Arboret var. Iræarten haren anselig Reproduktionsevne, og Veddet er meget tungt. Fremtiden maa vise, om de to amerikanske Fyrrearter angribes mindre stærkt af Sprækkesvamp end Skovfyrren, hvorved de vilde blive anvendelige i Vestjylland. Paa de magreste Sandjorder, som nu udelukkende tilfalder Bjærg- fyrren bør vi prøve at dyrke lire nøjsomme, haardføre amerikanske Fyrrearter der i hvert Fald har det Fortrin, at Stammen sædvanlig er rank og udelt, hvortil kommer, at de besidder en meget anselig *) Fr. M. Frederiksen i Tidsskrift for Skovvæsen 1889 A, Side 119.