Haandbog I Skovbrug

520 ANDRE NAALETRÆER. Planten ret godt Sitkagranen er bør i øvrigt be- --O____ cm, Link.), hvis Hjemstavn er Krim, Kaukasus og I" ” ”o_„ almindelige Ædelgran, men stiller næppe fuldt saa store’ Fordringer •i 4 1 mr. tykt, som i et Tag, med Bodenderne ' nedad, for at Regn og Snevand kan løbe af; endelig sætter man yderst nogle Ris, der skal for- hindre Mosefoderet i at blæse af. Naar Dækket borttages om Foraaret, gaar man frem i omvendt Orden af den, der blev anvendt om Efteraaret. Denne og flere andre gode Anvisninger findes i Oversætterens Forerindring til Burgsdorfs Anviisning til at opelske indenlandske og udenlandske rræearter i det Frie. Oversat og omarbejdet af Martin Gottlieb Schæf- fer, I, 1799. af Vestenvinden. De stive stikkende Naale værner mod Vildtbid, men der danner sig ofte Tveger, næppe saa skyggetaalende som Rødgranen, men _ - --o- handles omtrent som denne Art, med hvilken den har meget til fælles, bl. a. Angreb af Honningsvamp og Lophodermium Abietis. Kulturen udføres med | Planter. Tømmeret anses for at være godt, og hvis Træarten ikke rammes af Sygdomme, egner den sig til at danne store samlede Bevoksninger, især paa frisk eller fugtig Sand- jord med tørveagtigt Overlag, men i øvrigt paa mange andre Steder hvor man nu dyrker Rødgran og Hvidgran. For Skovkulturen paa Heder og Klitsletter faar den rimeligvis en ikke ringe Betydning. Hvor Faren for Nattefrost er særlig stor, kan der maaske være Grund til at dyrke Picea pungens Engelmann. Nordmannsgran (Kaukasisk Ædelgran, Abies Nordmanniana Link.), hvis Hjemstavn er Krim, Kaukasus og Midtasien, ligner vor til Jordbunden og er ved sit sildige Løvspring beskyttet mod Natte- frost, saa at den fortjener at dyrkes overalt, hvor dette Naturonde udelukker os fra at anvende Abies pectinata, samt paa en Del magre Jorder, I. Eks. som Undervækst i Fyrreskoven, dog kun hvor der ikke findes Vildt, tbi dette efterstræber den meget stærkt. En Række smukke og anselige Arter fra det vestlige Nordamerika: Abies nobilis Lindi., A. grandis Lindi. og A. concolor Lindi., er ligeledes mindre udsatte for at tage Skade ved Nattefrost, og da Væksten saavel som \ eddets Kvalitet vistnok kan maale sig med Ædelgranens, fortjener de forsøgsvis at dyrkes i vore Skove. Fejl og Sygdomme har de i imeligvis for en stor Del til fælles med deres europæiske Slægtninge. At de talrige til Cyp r esfam ilien hørende Arter, der er bievne prøvede i vore Skove, er der næppe nogen, som tegner til at faa stor Betydning for vort Skovbrug, medens mange besidder en Skøn- hed, som giver dem en høj Værdi i Landskabsgartneriet. Chamæ- cgparis Laivsoniana Parlatore og Thuia giganten Nultal, begge stam- mende fra det vestlige Nordamerika, er vei de Arter, som der snarest er Grund til at dyrke i vore Skove. " for Raad. P O - ... nu ikVUipuoiJVI, Vg man kan nu saa det uden særlig Dækning omtrent som Ællefrø (S. 363). r ’ • ■ \ indtil Planterne er spirede frem. mod Kulden, saaledes som omtalt ved Sitkagran. J Veddet er meget varigt over Det line vingede Frø blandes med lin Kompostjord, og ____ _______> Hedet vandes, beskyttes med Ris og holdes jævnt fugtigt, I de første Aar maa de værnes ----------------------------------------------o--- Mange Træarter af Cypresfamilien kan let formeres ved Stiklinger og Aflæggere saavel som ved Podekviste, ja man har endog Stævningsskov af Naaletræer, men de sundeste og smukkeste Planter faar man dog af Frø. Paa