ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
REDSKABER. 547 frembragte Bevægelse, men understøtte og forstærke den. Et andet let og billigt Redskab, en Ryddekrog, ses paa Fig. 173 b; den sættes, hvor man skal rydde Stubbe, under en Rod som derefter trækkes op, idet man stikker en Løftestang gennem Ringen, lægger den over Stubbens Snitflade og løfter dens frie Ende opad; dog kan man ogsaa sætte Krogen ind paa Siden af Stubben og vi ide met Stangen i en vandret Plan. Ved al Rydning anvender man Økse og Hakke, undertiden ogsaa en Mellemform Øksehakken, saml Spade og Løftestang sammen med de ovenfor beskrevne Redskabet. F oru en selve Rydningen volder Udkløvning af det uregelmæssigt byggede Stødebrænde megen Ulejlighed. Tophugning anvendes her i Landet kun yderst lidt, og særlige Redskaber kender man næsten ikke. Hvor man, som i Kystegne, kan faa Folk, der er øvede i at klatre, lophugger man dog især store Ege, enten for at skaane Undervæksten ellei for at indvinde værdifulde Stykker Knætræ, som vilde knække eller flække, hvis Træet faldt paa dem. Gayer fremhæver, at man bør tophugge Overstanderne, hvor der er Fare for, at Snudebiller vil angribe Undervæksten, da de foretrækker be- skadigede Planter. Fig. 173 e viser en fransk Økse, som Ar- bejderen benytter med stor Færdighed, og med hvilken han tillige kan hage sig fast, naar det gøres fornødent. Grenekapning benyttes ofte som et Middel til at for- bedre Stammens Form og Veddets Bygning (jfr. S. 224, 321, 346, 441 o. fl. Si.), og overalt, hvor dette er Maalet, maa man afskære Grenene med stor Forsigtighed, tæt ved Stammen, men samtidig saaledes at den Bark, der omgiver Greneloden, ikke bliver saaret, endsige afrevet eller endog løsnet paa en større Strækning, hvilket sidste let kan ske, naar Grenen er grøn og har en nogenlunde stor Vægt. Man bør da begynde med at hugge eller save den over i et Par Fods Afstand fra Stammen og dernæst fjerne den tilbageværende Stump, idet man først saver fra neden og saa fra oven; til sidst glatter man Saai- fladens Rande med en Kniv eller et andel skarpt Redskab. En lignende Omhu bør man af rene Skønhedshensyn vise, hvor del er nødvendigt at fjerne Grene, som skygger ud over ube- voksede Flader: Veje, Planteskoler, Marker, Haver, Enge, men denne Art Grenekapning bør i øvrigt indskrænkes til det mindst mulige, og i dens Sted kan man undertiden anvende Klipning af de unge Skud. Knuder og Stubbe sprænger man undeitiden med Kiudl, ofte inden Træet er fuldstændig afkortet. Man borer et Hul ind i Midten af den knudrede Del, dækker Bunden med Jord el. Ign., fylder dernæst med Krudt, lukker med Ler eller med 35*