Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
REDSKABER.
547
frembragte Bevægelse, men understøtte og forstærke den. Et andet
let og billigt Redskab, en Ryddekrog, ses paa Fig. 173 b; den
sættes, hvor man skal rydde Stubbe, under en Rod som derefter
trækkes op, idet man stikker en Løftestang gennem Ringen, lægger
den over Stubbens Snitflade og løfter dens frie Ende opad; dog kan
man ogsaa sætte Krogen ind paa Siden af Stubben og vi ide met
Stangen i en vandret Plan. Ved al Rydning anvender man Økse og
Hakke, undertiden ogsaa en Mellemform Øksehakken, saml Spade og
Løftestang sammen med de ovenfor beskrevne Redskabet. F oru en
selve Rydningen volder Udkløvning af det uregelmæssigt byggede
Stødebrænde megen Ulejlighed.
Tophugning anvendes her i Landet kun yderst lidt, og
særlige Redskaber kender man næsten ikke. Hvor man, som
i Kystegne, kan faa Folk, der er øvede i at klatre, lophugger
man dog især store Ege, enten for at skaane Undervæksten ellei
for at indvinde værdifulde Stykker Knætræ, som vilde knække
eller flække, hvis Træet faldt paa dem. Gayer fremhæver, at
man bør tophugge Overstanderne, hvor der er Fare for, at
Snudebiller vil angribe Undervæksten, da de foretrækker be-
skadigede Planter. Fig. 173 e viser en fransk Økse, som Ar-
bejderen benytter med stor Færdighed, og med hvilken han
tillige kan hage sig fast, naar det gøres fornødent.
Grenekapning benyttes ofte som et Middel til at for-
bedre Stammens Form og Veddets Bygning (jfr. S. 224, 321,
346, 441 o. fl. Si.), og overalt, hvor dette er Maalet, maa man
afskære Grenene med stor Forsigtighed, tæt ved Stammen, men
samtidig saaledes at den Bark, der omgiver Greneloden, ikke
bliver saaret, endsige afrevet eller endog løsnet paa en større
Strækning, hvilket sidste let kan ske, naar Grenen er grøn og
har en nogenlunde stor Vægt. Man bør da begynde med at
hugge eller save den over i et Par Fods Afstand fra Stammen
og dernæst fjerne den tilbageværende Stump, idet man først
saver fra neden og saa fra oven; til sidst glatter man Saai-
fladens Rande med en Kniv eller et andel skarpt Redskab. En
lignende Omhu bør man af rene Skønhedshensyn vise, hvor
del er nødvendigt at fjerne Grene, som skygger ud over ube-
voksede Flader: Veje, Planteskoler, Marker, Haver, Enge, men
denne Art Grenekapning bør i øvrigt indskrænkes til det mindst
mulige, og i dens Sted kan man undertiden anvende Klipning
af de unge Skud.
Knuder og Stubbe sprænger man undeitiden med Kiudl,
ofte inden Træet er fuldstændig afkortet. Man borer et Hul
ind i Midten af den knudrede Del, dækker Bunden med Jord
el. Ign., fylder dernæst med Krudt, lukker med Ler eller med
35*