Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
548
OPSKOVNING OC. SORTERING.
en Prop af blødt Træ, gennem hvilken Fængtraaden gaar, og
tænder med en Lunte eller med Fyrsvamp. Undertiden an-
vender man dog ogsaa et Jærnrør, Stødpistolen, der bliver skruet
ind i Træet, og man tænder da Indholdet ved at trække en
Stift, i hvilken der sidder en lang Snor, ud af Rørets Side,
hvorefter Fængstiften slaar ned i Krudtet. Sædvanlig bruger
man et Pund Krudt til 5—10 Skud. Dynamit synes at splintre
Træet mere end at sprænge det, og Brugen af dette farlige
Stof vanskeliggøres i høj Grad ved vor Lovgivning*).
Naar man skal opnaa den højest mulige Nyttevirkning, maa
Skovningsredskabernes Behandling udføres med Omhu,
og de maa fornyes, naar de er væsentligt forringede ved Slid.
Økserne slibes med en lille flad Hvæssesten, som Arbejderen
fører med sig; større Skaar maa man fjerne ved Hjælp af en
Slibesten, som drejes rundt. Meget vigtig er Skæftningen af
Øksen, hvor de fleste holder paa, at den Vinkel, Skaftets Længde-
retning danner med en Linie fra Midlen af Øjet til Midlen af
Æggen, ikke bør være ret, men noget over 90°. Savtænderne
skærpes med en trekantet Fil paa den Side, der vender udad,
naar de er udlagte; dette sidste Arbejde, som hører til de van-
skeligste ved Redskabernes Behandling, udføres af nogle med
en Læggehage, medens andre bruger en Tang, hvis Kæber kan
stilles med en Skrue; øvede Arbejdere foretrækker dog ofte at
give Tænderne den retle Udlægning ved at slaa paa dem med
en Hammer. Tandspidserne skal danne to jævne Linier, der
dog ikke er ganske rette og parallele, men buer svagt mod hin-
anden hen imod Enderne af Savbladet, hvor Udlægningen kun
er højst ubetydelig, og det er kun Tandspidsen, der maa bøjes
udad; hvis hele Tanden bliver bukket ud af Savbladets Plan,
vil den let knække. Saven lægges stærkere ud til Naaletræ og
blødt Løvtræ end til Bøg, Eg, Ask og andre haarde Træarter;
jo længere og jo tykkere Saven er, desto stærkere maa Udlæg-
ningen være. Kilerne maa jævnlig skærpes og rettes op hos
Smeden **).
Efter Sønderdelingen og Sammenbringningen følger Arbejdet
med at sætte Veddet i Favne eller lægge det i Bunker, der ofte
bliver Salgsenheder og altsaa maa have en Størrelse, som passer
Kunderne. Deres Indhold af Ved paavirkes dog ikke blot af
de ydre Maal, men ogsaa af Veddets Form og Dimensioner
*) Lov (Nr. 74) af 7 de April 1899 angaaende Sprængstoffer.
■) Om Valg af Materiale, Hærdning, Polering m. m. se Gayers og Dominicus’s
Skrifter, der er anførte S. 563.