ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
548 OPSKOVNING OC. SORTERING. en Prop af blødt Træ, gennem hvilken Fængtraaden gaar, og tænder med en Lunte eller med Fyrsvamp. Undertiden an- vender man dog ogsaa et Jærnrør, Stødpistolen, der bliver skruet ind i Træet, og man tænder da Indholdet ved at trække en Stift, i hvilken der sidder en lang Snor, ud af Rørets Side, hvorefter Fængstiften slaar ned i Krudtet. Sædvanlig bruger man et Pund Krudt til 5—10 Skud. Dynamit synes at splintre Træet mere end at sprænge det, og Brugen af dette farlige Stof vanskeliggøres i høj Grad ved vor Lovgivning*). Naar man skal opnaa den højest mulige Nyttevirkning, maa Skovningsredskabernes Behandling udføres med Omhu, og de maa fornyes, naar de er væsentligt forringede ved Slid. Økserne slibes med en lille flad Hvæssesten, som Arbejderen fører med sig; større Skaar maa man fjerne ved Hjælp af en Slibesten, som drejes rundt. Meget vigtig er Skæftningen af Øksen, hvor de fleste holder paa, at den Vinkel, Skaftets Længde- retning danner med en Linie fra Midlen af Øjet til Midlen af Æggen, ikke bør være ret, men noget over 90°. Savtænderne skærpes med en trekantet Fil paa den Side, der vender udad, naar de er udlagte; dette sidste Arbejde, som hører til de van- skeligste ved Redskabernes Behandling, udføres af nogle med en Læggehage, medens andre bruger en Tang, hvis Kæber kan stilles med en Skrue; øvede Arbejdere foretrækker dog ofte at give Tænderne den retle Udlægning ved at slaa paa dem med en Hammer. Tandspidserne skal danne to jævne Linier, der dog ikke er ganske rette og parallele, men buer svagt mod hin- anden hen imod Enderne af Savbladet, hvor Udlægningen kun er højst ubetydelig, og det er kun Tandspidsen, der maa bøjes udad; hvis hele Tanden bliver bukket ud af Savbladets Plan, vil den let knække. Saven lægges stærkere ud til Naaletræ og blødt Løvtræ end til Bøg, Eg, Ask og andre haarde Træarter; jo længere og jo tykkere Saven er, desto stærkere maa Udlæg- ningen være. Kilerne maa jævnlig skærpes og rettes op hos Smeden **). Efter Sønderdelingen og Sammenbringningen følger Arbejdet med at sætte Veddet i Favne eller lægge det i Bunker, der ofte bliver Salgsenheder og altsaa maa have en Størrelse, som passer Kunderne. Deres Indhold af Ved paavirkes dog ikke blot af de ydre Maal, men ogsaa af Veddets Form og Dimensioner *) Lov (Nr. 74) af 7 de April 1899 angaaende Sprængstoffer. ■) Om Valg af Materiale, Hærdning, Polering m. m. se Gayers og Dominicus’s Skrifter, der er anførte S. 563.