Haandbog I Skovbrug

HUMUSFORMER OG ALDANNELSER. 43 Mordannelser og Allag har først og fremmest Betydning for Skovtræernes Vækst og derigennem for Kulturarbejderne, for saa vidt man ved disse stræber at bryde Alen og at fremkalde en Omdannelse af Moren. Tillige har de faste stenagtige Aldan- nelser en anselig Betydning for Grøftegravning og Vejanlæg, hvis Udførelse de kan vanskeliggøre i høj Grad. Hvor Lys og Blæst vinder Indgang paa Skovbunden, vil Løvdække og Muld i Regelen afløses af Mor. Men under gun- stige Jordbunds- og Fugtighedsforhold kan vi dog i Stedet fol- den typiske Mordannelse faa et Græstæppe. Den græsklædte Bund vil i Regelen være tør, da Græsserne forbruger meget Vand, og da Græstørven holder en betydelig Del af Nedbøren tilbage fra at trænge ned i Jorden, saaledes at Vandet gaar tabt ved Fordampning eller ved Afløb; særlig skadelig bliver Græs- væksten let paa Kulturarealerne, hvor den konkurrerer med <le unge Planter om Vandet og om de andre Næringsstoffer i Jord- bunden, samtidig med at Græsset overskygger Planterne og om Vinteren dækker dem med et Høtæppe, under hvilket Musene finder Ly. I øvrigt beror en saadan Græsvæksts »udtærende« Virkning vistnok enten paa, at man gennem Høslet udpiner Jorden, eller paa at dennes øverste Lag falder sammen, til Dels fordi Mulddannelsen ikke foregaar tilstrækkelig livligt, og der- ved faar et mindre Porevolumen end tidligere, hvilket atter letter Næringsstoffernes Omsætning og Udvadskning. Hvis der skal frembringes ny Skov paa Arealet, vil Græstørven, det tælte Rodfilt være en Hindring for Udførelsen af Jordarbejdet ligesom for Erhvervelsen af et godt Frøleje. I øvrigt vil man under Grønsværen kunne finde højst forskellige Jordbundsforhold, lige fra en ret god Muld til en anselig Mordannelse, der dog næppe skyldes Græsset men er gaaet forud for dets Optræden. Hvor Agermark indtages til Skovdrift, vil i Regelen en betydelig Del af Arealet være græsklædt, og ved Kulturens Udførelse maa man tage Hensyn til, om det paagældende Stykke er gammel Græs- mark, eller om det nylig har været renset ved at ligge Brak eller ved Dyrkning af Rodfrugter. En Del Klitarealer hører ogsaa nærmest til den græsbundne Jord. Undertiden vi] Græsset vel kunne gøre Gavn ved at binde lette, tørre Jorder, forhindre dem fra at sættes i Bevægelse af Blæsten, og i andre Tilfælde er et vist Maal af Græsvækst Kendetegn paa, at Jorden er bleven saa »levende«, saa meget omsat, at Tilkultiveringen gaar let. I vore mange Smaaskove, der er saa stærkt udsatte for Vinden, vil denne ofte bortføre Løvet, og paa andre Steder kan