Haandbog I Skovbrug

44 TERRAIN OG JORDBUND. Solen i Forbindelse med skiftende Fugtighedsforhold fremme Humusstoffernes Omsætning i høj Grad, samtidig med at Træ- erne — hvis saadanne findes paa Arealet — rimeligvis kun giver en ringe Mængde Affald, og det Dyreliv, der bidrager til at omsætte Affaldet, forsvinder. Under saadanne Forhold op- staar den muldblottede Bund, der er saare almindelig i vore mislykkede Foryngelser og paa forblæste Bakketoppe, og hvortil en stor Del af de nyindtagne Sandflugtsarealer ligeledes maa henregnes. Paa saadanne Steder vil Mulddannelsen være ind- skrænket til el Minimum, og Jordbunden vil blive udtæret ved Vandets Bortslemning og Udvadskning, samtidig med at Jord- delene lejrer sig tættere og tættere. Alt dette gør den muld- blottede Bund til en meget mager, som oftest tillige en meget varm og tør Lokalitet, men den kan paa den anden Side i Regelen ved Bearbejdning bringes i en gunstigere fysisk Tilstand, hvilket særlig gælder om de stive, lerede Jorder, der ofte bliver muld- fattige, rimeligvis fordi deres Indhold af Alkalier og alkaliske Jordarter i høj Grad fremmer Humusstoffernes Omsætning. Plantevæksten paa saadanne muldblottede Arealer er ofte ind- skrænkede til et Minimum af Arter og Individer, der tilmed kun opnaar en sparsom Udvikling; ofte forefindel' man kun kortstænglede Mosser, forskellige Lavarter, lidt Græs, bl. a. paa magre Sandjorder Tottegræs (Corynephorus canescens), og Stemoderblomst (Viola tri- color); paa noget kraftigere, af Solen forbrændt Bund optræder Haarrig Høgeurt (Hieracium Pilosella), Evighedsblomst (Gnaphaliutn arena ri am), Bakkestjerne (Erigeron acris) og Harekløver (Trifolium arvense), paa sure Steder Siv, Padderokker, Star og Følfod. Dannelsen af muldblottet Bund i den gamle Skov fore- bygges til Dels ved de samme Midler, som dem man anvender mod Mordannelse: Bevarelse af Skygge og Lunhed paa Skov- bunden, Belægning med Kvas der kan fange Løvet, Anlæg af Læbælter, Underplantning med skyggetaalende Træer og Buske. Men i Foryngelsestiden vil det være næsten umuligt at undgaa en Formindskelse i Jordens Muldrigdom, en Fortætning af Jor- den. P. E. Müller fremhæver, at Porevolumen i selve den slut- tede Bøgeskovs Muldlag hurtigt synker ned fra 50—60 pCt. til 40—50 pCt., naar Løvdækket og dermed Dyrelivet saavel som Jordstængel-Planterne forsvinder, medens Jorden mister sin skøre, smuldrede Bygning og synker sammen til en fast, skorpet Masse. Tilløb til denne Omformning forekommer i enhver For- yngelse paa muldet Haardbund, ja de kan fremkaldes ved en stærk Udhugning, men mangfoldige Kulturarealer, ikke mindst naturlige Foryngelser, viser os Billedet af en langt stærkere forarmet Jordbund. Det gælder ved Foryngelsen om at bringe