Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JORDBUNDSPLEJE.
45
Tabet til at blive saa lille som muligt, og her er der to Veje
at gaa: Man kan udføre Foryngelsen saa langsomt og forsigtigt,
at Jordbunden saa at sige aldrig udsættes for Blæstens og Solens
Paavirkning, men stadig er dækket af et Løvtag. I Modsætning
hertil kan man lægge Hovedvægten paa den Kraft, med hvilken
Foryngelsesarbejdet tremmes, saaledes at man vel ikke udsætter
Jorden mere end nødvendigt for Sol og Vind, men dog først
og fremmest søger at faa den dækket af en frodig Ungskov.
Det er her ikke nok, at de unge Planter gror; de maa vokse
rask, saa at de i Løbet af faa Aar lukker sig sammen over
Jorden. Man vil foretrække de Arter, der lidlig giver en rigelig
Mængde Affald, Fyrrearterne er i saa Henseende at foretrække
for Granerne, hvis Naale lever særdeles længe, men højest staar
dog de Løvtræer, der, som Eg, vokser nogenlunde rask, samtidig
med at de frembringer en stor Bladmasse. Endelig maa Kul-
turen være rig paa Planter; den store Plantetæthed vil give en
frodig Vækst af de enkelte Individer, samtidig med at de hver
for sig kun skal udbrede sig over et lille Areal og dække det
med Løv. En saadan ung Bevoksning vil hurtig kunne erstatte
Jorden det Tab af Muldstoffer, den har lidt, medens man ved
en omhyggelig Jordbundsbearbejdning i selve Foryngelsestiden
sørger for at bevare Jordens Skørhed. — Hvilken af disse to
Veje man bør gaa ved Foryngelsen, afhænger af Træart, Jord-
bund og mange andre Forhold, der vil blive nærmere omhand-
lede i det følgende.
Erfaringen har efterhaanden lært Skovbrugerne, hvor afgørende
det er for Træernes Vækst saavel som for Kulturarbejdets Udførelse,
om Skovjordens øverste Lag er Muld og sund Overgrund, Mor med
Blysand og Al, muldblottet eller græsklædt Bund; ja i mange Til-
fælde er Overlagets øjeblikkelige Tilstand fuldt saa vigtig som Under-
grundens Beskaffenhed, om end denne altid vil have stor Betydning.
Spørgsmaalet hvorfra den store Forskel paa Muld og Mor, paa muld-
blottet Bund og græsklædt Bund stammer, er til Dels besvaret i det
foregaaende, og andre Sider af Sagen vil vi lejlighedsvis betragte i
det følgende; men skønt Undersøgelser og Forsøg i Skoven saavel
som i Laboratoriet har ydet vigtige Bidrag til Belysning af dette
Spørgsmaal, maa vi dog paa mange Punkter vedblivende støtte os
til Erfaringer og Iagttagelser, der viser os Virkningen af en bestemt
Fremgangsmaade under givne Forhold, selv om vi ikke altid kan
begrunde den eller kan forklare Resultatet.
Paa den anden Side er der her al Opfordring til at udføre en
Række forstlige »Markforsøg«, der kan belyse Virkningen af forskel-
lige Arter Jordbundsbearbejdning i og uden for Foryngelsesperioden,
saavel som af Kreaturgræsning, S vinedrift, Udsætning af Regnorme,
Belægning med Grene, Underkultur, Bortfjernelse af Morlaget og
Forandring i Udhugningsmaaden.