ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 TERRAIN OG JORDHUND. Medens man tilnærmelsesvis kan angive, i hvilken Udstræk- ning de forskellige Jordbundsformer cg Terrainformer optræder i vore Skove, er det næppe muligt at fordele Arealet til Grup- perne Muld, Mor, græsklædt Bund og muldblottet Bund. De lire Overfladedannelser forekommer blandede mellem hverandre i alle Landets Dele, ja de optræder vel alle næsten paa hvert enkelt Skovdistrikt i Landets gamle Skovegne. Dette gælder særlig om den græsklædte og den muldblottede Bund; For- holdene paa de til nye Skovanlæg indtagne Jorder er omtalte foran. Fordelingen mellem Mor og Muld vil ikke være ens overalt; medens udstrakte Mordannelser forekommer almindeligt paa Nordsjællands, Midtjyllands og Djurslands bakkede Rulle- stenssand, hører de til Undtagelserne i de Heste andre Egne af Landet, hvor den gode Muld vil være den overvejende, naar ikke for stor Fugtighed paa kraftige Lerjorder og side moseagtige Strækninger har fremkaldt en udstrakt Mordannelse, der dog i Regelen ikke medfører nogen vidtgaaende Omdannelse af Jorden. Medens vort Kendskab til selve disse Dannelser er alminde- ligt, hvilket først og fremmest skyldes P. E. Müllers Arbejder, staar vi endnu ofte ganske famlende over for Spørgsmaalet : Hvorfor opstaar (1er ikke en Mordannelse her, medens den hist er kommet til Udvikling paa en tilsyneladende ganske lignende Lokalitet, under samme Behandling af Skoven? Hvorfor har vi ypperlig Muld paa sydfynske Sandbakker og alfri Bund paa magert, til Dels lyngklædt Sand i Vestfyn og i Egne omkring Issefjorden, medens de samme Jorder i mange andre Egne af Landet vil henfalde til Mordannelse, saa snart Skovdyrkeren ikke udviser den yderste Forsigtighed. Et andet vigtigt Spørgsmaal, som vi ogsaa kun til Dels for- inaar at besvare, er dette: Hvor lang Tid tager Dannelsen af en fuldt udviklet Mor med tilhørende Blysand og AI? Dog ved vi i mange Tilfælde, at en nuværende Bøgebevoksning er op- staaet ved en vellykket naturlig Foryngelse, og at Jordbunden dengang maa have været muldet, thi Bøgen forynger sig som bekendt ikke paa Mor, vi har altsaa i Bevoksningens Alder et Maksimum for Mordannelsens. Ofte vilde vistnok nøjagtige Undersøgelser af Højde til væksten paa Bevoksningens dominerende Træer kunne vise os, paa hvilket Tidspunkt Tilbagegangen er begyndt, og hvis Træerne er høje, maa de inden dette Tidspunkt have opnaaet en nogenlunde anselig Alder. Efterhaanden vil vel ogsaa planmæssig udførte Jordbundsbeskrivelser kunne sige os noget om Mordannelsens Hastighed, og spredte Iagttagelser tyder paa, at denne i Bøgeskoven er temmelig stor, saaledes at vi snarere