Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TERRAIN OG JORDHUND.
Medens man tilnærmelsesvis kan angive, i hvilken Udstræk-
ning de forskellige Jordbundsformer cg Terrainformer optræder
i vore Skove, er det næppe muligt at fordele Arealet til Grup-
perne Muld, Mor, græsklædt Bund og muldblottet Bund. De
lire Overfladedannelser forekommer blandede mellem hverandre
i alle Landets Dele, ja de optræder vel alle næsten paa hvert
enkelt Skovdistrikt i Landets gamle Skovegne. Dette gælder
særlig om den græsklædte og den muldblottede Bund; For-
holdene paa de til nye Skovanlæg indtagne Jorder er omtalte
foran. Fordelingen mellem Mor og Muld vil ikke være ens
overalt; medens udstrakte Mordannelser forekommer almindeligt
paa Nordsjællands, Midtjyllands og Djurslands bakkede Rulle-
stenssand, hører de til Undtagelserne i de Heste andre Egne af
Landet, hvor den gode Muld vil være den overvejende, naar
ikke for stor Fugtighed paa kraftige Lerjorder og side moseagtige
Strækninger har fremkaldt en udstrakt Mordannelse, der dog i
Regelen ikke medfører nogen vidtgaaende Omdannelse af Jorden.
Medens vort Kendskab til selve disse Dannelser er alminde-
ligt, hvilket først og fremmest skyldes P. E. Müllers Arbejder,
staar vi endnu ofte ganske famlende over for Spørgsmaalet :
Hvorfor opstaar (1er ikke en Mordannelse her, medens den hist
er kommet til Udvikling paa en tilsyneladende ganske lignende
Lokalitet, under samme Behandling af Skoven? Hvorfor har
vi ypperlig Muld paa sydfynske Sandbakker og alfri Bund paa
magert, til Dels lyngklædt Sand i Vestfyn og i Egne omkring
Issefjorden, medens de samme Jorder i mange andre Egne af
Landet vil henfalde til Mordannelse, saa snart Skovdyrkeren
ikke udviser den yderste Forsigtighed.
Et andet vigtigt Spørgsmaal, som vi ogsaa kun til Dels for-
inaar at besvare, er dette: Hvor lang Tid tager Dannelsen af
en fuldt udviklet Mor med tilhørende Blysand og AI? Dog ved
vi i mange Tilfælde, at en nuværende Bøgebevoksning er op-
staaet ved en vellykket naturlig Foryngelse, og at Jordbunden
dengang maa have været muldet, thi Bøgen forynger sig som
bekendt ikke paa Mor, vi har altsaa i Bevoksningens Alder et
Maksimum for Mordannelsens. Ofte vilde vistnok nøjagtige
Undersøgelser af Højde til væksten paa Bevoksningens dominerende
Træer kunne vise os, paa hvilket Tidspunkt Tilbagegangen er
begyndt, og hvis Træerne er høje, maa de inden dette Tidspunkt
have opnaaet en nogenlunde anselig Alder. Efterhaanden vil vel
ogsaa planmæssig udførte Jordbundsbeskrivelser kunne sige os
noget om Mordannelsens Hastighed, og spredte Iagttagelser tyder
paa, at denne i Bøgeskoven er temmelig stor, saaledes at vi snarere