Haandbog I Skovbrug

JORDBUNDSUNDERSØGELSER. 47 inaa regne med Aar og Aartier end med Aarhundreder. Paa den anden Side synes Morlaget ogsaa, i hvert Fald paa frugtbar Jord, temmelig hurtigt at kunne omdannes til Muld, der blandes med Blysandet, medens Aldannelser, især de mere faste, sikkert har en betydelig større Varighed. At Bøgemor ikke er ufor- gængelig, fremgaar allerede deraf, at der findes saa store muldede Strækninger i vore Bøgeskove, skønt de Heste af dem vel Tid efter anden har været udsatte for Paavirkninger, der egner sig til at fremkalde Mordannelser. I Hederne og paa mager Skov- jord gaar Udviklingen vistnok langsommere, end hvor Jord- bunden er frugtbar, men man har dog iagttaget, at Regnormene i Løbet af en Snes Aar kan brede sig i en Hedeplantage, selv om Lyngskjolden ikke er blevet brudt*). — Gennemgaaende trænges der i høj Grad til Iagttagelser paa disse Omraader. Ved Undersøgelse af Jordbundens øjeblikkelige Tilstand kan vi gaa frem saaledes som tidligere (S. 13 og 16) beskrevet, og det anbefales, særlig livor der findes Mor og Al, at grave store Huller, da Allagets nederste Begrænsning og dermed dets Mæg- tighed, som vi liar set, er højst uregelmæssig, tunget og bugtet. Ved selv at udføre i hvert Fald en Del af Gravningen faar man det rette Indtryk af de enkelte Lags Skørhed eller Fasthed, og Opfattelsen af de forskellige Dannelser skærpes ved, at man til en Begyndelse undersøger dem paa Steder, hvor de er stærkt udviklede, medens man først efter at have studeret saadanne Typer skrider til Undersøgelsen af mindre udprægede Dannel- ser, Övergångsformer og tvivlsomme Tilfælde. Den Sum af Viden om det enkelte Skovdistrikts Jordbundsfor- hold, der saaledes efterhaanden tilvejebringes, bør samles og gøres tilgængelig for Brugen ved den daglige Drift. Det kan anbefales al udarbejdesærlige Jordbundskort, hvortil man maaskevil kunne bruge Generalstabens ukolorerede Maalebordsblade. Paa et saadant Kort ind- lægger man efterhaanden Iagttagelserne, saaledes at forskellige Farver viser Undergrundens Beskaffenhed, medens Muldformen og Overgrun- dens Tilstand (Aldannelser ni. v.) antydes ved forskellige Skraveringer, der gøres desto mere intensive (tætte, mørke), jo mere udpræget Dannelsen er. Systemet behøver ikke at være ens for alle Distrikter; det er f. Eks. næppe praktisk at bruge de samme Farver og Signa- turer paa et frugtbart lollandsk Løvtrædistrikt og paa et jydsk Hede- distrikt; her vil man vel især skelne mellem morklædt Hede, muldet Hede, gammel Agerjord, Flyvesand, Kær og Eng, samtidig med at man betegner Alens Mægtighed, Beliggenhed og Haardhed; i den gode Løvskov, hvor Mordannelser kun ganske undtagelsesvis forc- *) C. Jensen i Tidsskrift for Skovvæsen 1897 A, S. 143. Arealet har dog ikke været normal gammel Hede; det er engang blevet dækket med et tyndt Lag paaføget Sand, der atter er blevet lyngklædt.