Haandbog I Skovbrug

48 TERRAIN OG JORDBUND. kommer, vil man derimod snarest fremhæve Overgrundens Mægtighed, Undergrundens Lermængde og maaské Grundvandets Stand; hvor Underlaget er fast Klippe, bør man lægge Vægt paa at angive Ud- strækningen af de forskellige geologiske Dannelser. I visse Tilfælde kan der være Grund til at medtage Kildevæld og at lægge Farve paa Søer, Vandløb og kunstig frembragte Vandsteder. Grusgrave, Sand- grave, Mergelgrave og Lergrave vil man i Regelen indføre paa Kortet. I Begyndelsen maa dette vel ofte bygges paa temmelig faa Iagt- tagelser, der f. Eks. kan være gjorte til Brug ved Planlægningen, hvor et eller to Jordbundshuller pr. Afdeling ofte er tilstrækkelige til i Forbindelse med andre Oplysninger at afgøre, hvilken Træart vi skal dyrke paa Arealet; men efterhaanden som de enkelte Skov- stykker kommer fortil Kultur, bør vi foretage mere omfattende Under- søgelser, og man bør derfor have en Jordbundsprotokol, i hvilken Beskrivelsen af den enkelle Undersøgelse indføres under et Løbenum- mer, der ogsaa skrives paa Kortet, omtrent der hvor Hullet er gravet. Medens vi i Skovbruget kun undtagelsesvis kan overkomme at tilføre Jorden Gødningsstoffer eller paa anden Maade at forbedre dens kemiske Sammensætning, kan vi ved en om- hyggelig Jordbundspleje og Kullur gøre meget for at bevare Jorden i en god fysisk Tilstand og for atter at fremkalde en saadan, hvor den maatte være gaaet tabt. Benyttelsen af de Kapitaler, der henstaar i Skovenes Vedmasse, kan det være til- ladt at fremme med større eller mindre Hastighed, saaledes at der her baade tages Hensyn til Besiddelsesforhold, til lidens Priser og til Skovens Tilstand. Men Jordbundens Forringelse betyder en Tilbagegang i Kultur, (1er aldrig kan være tilladelig, endsige forsvarlig, og den Skovdrift, der fører til et saadant Maal, er ikke mere Skovbrug, men Skovødelæggelse. Det bliver da en vigtig Opgave for den praktiske Skovdyrkning saavel som for Planlægningen at bevare og om fornødent at fremkalde en gunstig Tilstand i Skovjorden, samtidig med at vi bringer denne Jord til at give et Udbytte, hvis Størrelse og Værdi svarer til de anvendte Ofre. Litteratur. E. Dalgas: Geographiske Billeder fra Heden, I—II, 1867—68. — C. Emeis: Waldbauliche Forschungen und Betrachtungen, Berlin, 1875. — P. E. Müller: Studier over Skovjord, som Bidrag til Skovdyrkningens Theori I 1878, II 1884 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. III og VII). Nogle Træk af Skovens Naturhistorie (Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri, utg. af Letterstedtska föreningen, 1879). Om Regnormenes Forhold til Rhizomplanterne, især i Bøge- skove (Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1894). — E. Ramann: Forstliche Bodenkunde und Standortslehre, Berlin, 1893. —- Generalstabens Kort, særlig dens Maalebordsblade. — Dan- marks geologiske Undersøgelse (kun enkelte Egne endnu beskrevne).