Haandbog I Skovbrug

 CM VIDEREGAAENDE TILVIRKNING. tydelig Udgift til Transport; Driften kan indrettes uden kostbare Bygninger og Maskiner, thi der bliver i det højeste Tale om at anskaffe nogle billige Redskaber og bygge nogle simple Skure, hvoraf atter følger, at man uden stort Tab kan standse Tilvirk- ningen, naar den ikke mere betaler sig; medens Fabriksdrift ofte kræver en særlig teknisk uddannet Bestyrer, kan Ledelsen af Tilvirkning med Haandkraft lægges i Hænderne paa Skovens fasle Personale, saa at det kun kræves, at et passende Antal af Distriktets Arbejdere er uddannede i den paagældende Tilvirk- ning. En saadan Uddannelse koster kun ubetydeligt, og ethvert større Skovdistrikt burde sørge for stadig at have nogle Folk, som var oplærte til de Arter af Tilvirkning, for hvilke der er Mulighed; de vil da i paakommende Tilfælde kunne virke som Formænd og Lærere for et større Antal, naar uventede Forhold, f. Eks. Stormskade, Angreb af Insekter og Svampe, Rydning af større Skovstrækninger eller blot særlig høje Priser og stort Forbrug gør det ønskeligt at udvide Virksomheden. De vig- tigste b ormer for I il virkning med Haandkraft i Skovbruget er Tømmerhugning, Udkløvning af Eger, Staver o. a. Spaltetræ, Brændehugning, Tømmerskæring, Lægteskæring, Kulsvieri og 1 askinbinding, medens der tillige kan være Tale om ved Kre- dit, Tilvejebringelse af Bolig og paa andre Maader at støtte Træskomænd, som vil nedsætte sig paa Egnen. Aarstiden for Tilvirkning med Haandkraft inde i Hugsterne er sædvanlig Foraar og Efteraar, da Folkene ofte i Sommertiden er beskæfti- gede uden for Skoven, medens Vinterdagene er saa korte og mørke, at de ikke passer for det fine nøjagtige Arbejde, der skal udføres. Tømmerhugning kendes i vore Skove fra gammel Tid som Tilvirkning af Skibstømmer, Vægtømmer og Plankeklodse; men medens i ræarten her er Løvtræ, først og fremmest Eg, har vort stigende Udbytte af Naaletræ, især Gran, medført en anselig Hugning ai Langtømmer til Husbygning, en Vare som man længe næsten udelukkende havde faaet fra Udlandet. Skibstømmeret hugges (slinges), medens det ligger paa Jorden, efter at man har afkortet Stykkerne paa de rette Maal. Man stræber at frembringe den Form, der giver den størst mulige Mængde af de mest værdifulde Stykker, og overvejer derfor nøje den Retning, man vil give Behugningsfladerne, idet man tager Hensyn til Bugter, Kna- ster, aftagende Tykkelse, samt til hvor megen Vankant der er til- ladelig, og idet man regner med noget Overmaal, fordi Træet svinder ved Tørring og ved yderligere Oparbejdning eller Afpudsning. Sæd- vanlig er Tykkelsemaalene hele eller halve Tommer; undertiden gives paa Skibstømmer en Tommes Overmaal paa hver Led og paa