ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
573 TILVIRKNING MEI) HAANDKRAFT. Savklodse Tin. for hvert Snit, der senere skal indlæggjs. gangsmaaden bliver noget forskellig, alt efter som der skal tilvirkes ret eller krumt Træ. . o« I det første Tilfælde indtegner man ved Hjælp af *jOds * Vinkeljærn Tømmerets Tværsnit paa Klodsens Endeflade «fhu er alle fremstaaende Knasler tæt. og naar dette er gjoi , Klodsen af, d. v. s. man sætter en » Kridtsnor« fast i enhlle^lUdsc ved Topenden og dernæst, idet man strammer den, unige ved Rod enden, smører Snoren ind i et afsmittende Stof, saasomSkrive I , Okker eller Trækul, løfter den lige op og slipper den pludselig, ved at svin«e op o« ned vil den elastiske Snor nu sætte Mælker paa Sl«ZS Sg »w d» er teslgjort der, h.« »***•*?? Endefladernes Omkres, vil Mærkerne vise, hvor man skal hugge ind, X —U.k „.Ur’ykt, Snoreo V» an«g™ Skær-mg« » lodret Plan og Klodsens krumme Overflade. Hvis Mærkerne il straks staar tilstrækkelig tæt, holder man til ved to og to>*f J og gentager Arbejdet paa et kort Stykke ad Gangeæ Lan s hsse Mærkestreger hugger .nan en Fure og slinger dernæst Fladen ti Naar dette er gjort, vælter man Klodsen 90 om en Kant saa at de af Tværsnittets Linier, der før var vandrette, nu bliver lodret , hvilket prøves med Lodsnoren, hvorefter man understøtter den go os behandler de to sidste Sideflader ligesom de to første. ” Kri«, Knætræ »g ...danne Klodse, »' j“ skære krumme Skibsplanker, snorer man kun af paa Fluötsidern (de plane Flader), der i Regelen er parallele, men hvis lndbJrr^ Aistand dog f. Eks. i en Forstævn aftager fra 18 Tmr. i den tykke Ende til 12 Tmr. i den tynde. Bugtsiderne, der ofle ikke ei paral lele, hugges paa Øjemaal uden Atsoerlng »g man ™“ ’°»1' ror at l»gg0 »eget Træ bort > Buglen dier -, I» Sul« (Nakken os Kværken) af Knætræets Vinkel (jfr. Fig. 180, S. 563). Undertiden slinger man de plane Flader trappetrin orm > man forneden i den ene Side af en Klods vü mdvmde en planke eller hvor man af Hensyn til Transporten ikke vil < fkoite Iræ stærkt Særlig kan man paa denne Maade faa værdifulde 1 lanker S« af 8.nSe Eg« der ikke Selve Slingningen udføres med en symmetrisk t Johaan^ økse, Bindøksen hvis Hoved ligner Fældc®ks®n® /]øf(er nl^Øksen fleste Arbejdere anvender et temmelig kort Skai g trent til den højt; de begynder med at hugge Tværkærv mellemliggende Flade, der skal frembringes, og fjerner dernæst det ( Vp<1 til Dels ved Kløvning, idet de staai ved S Ved, tu ueis uu lywvm g, <.™rf]pies øvede Folk bruger en hn<røpr forbi siö selv; men andre og særucicb ø2 i Tmr. tagt Skaft, s.lngcr den omirent som ved Fældning, og anvender kun fvær £rve’ V [ er knastet eller hvor der skal bortfjernes et meget tykt Lag. Ved Hjælp af Maalestok, Lodsnor og Vinkeljærn kontrolerer man lejlig- hedsvis Mugningen, men jo dygtigere Arbejderne er, desto mere kan de udføre den paa Øjemaal. Til sidst giver man i ^egelen Fladerne en Afpudsning med den bredbladede, temmelig langskaftede, i . v „ i pfnwifxo (Fia 181 a S. 574) eller med en almindelig skævt byggede rinøkse > Bredbil (Skarøkse).