Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
573
TILVIRKNING MEI) HAANDKRAFT.
Savklodse Tin. for hvert Snit, der senere skal indlæggjs.
gangsmaaden bliver noget forskellig, alt efter som der skal tilvirkes
ret eller krumt Træ. . o«
I det første Tilfælde indtegner man ved Hjælp af *jOds *
Vinkeljærn Tømmerets Tværsnit paa Klodsens Endeflade «fhu er
alle fremstaaende Knasler tæt. og naar dette er gjoi ,
Klodsen af, d. v. s. man sætter en » Kridtsnor« fast i enhlle^lUdsc
ved Topenden og dernæst, idet man strammer den, unige ved Rod
enden, smører Snoren ind i et afsmittende Stof, saasomSkrive I ,
Okker eller Trækul, løfter den lige op og slipper den pludselig, ved
at svin«e op o« ned vil den elastiske Snor nu sætte Mælker paa
Sl«ZS Sg »w d» er teslgjort der, h.« »***•*??
Endefladernes Omkres, vil Mærkerne vise, hvor man skal hugge ind,
X —U.k „.Ur’ykt, Snoreo V» an«g™ Skær-mg« »
lodret Plan og Klodsens krumme Overflade. Hvis Mærkerne il
straks staar tilstrækkelig tæt, holder man til ved to og to>*f J
og gentager Arbejdet paa et kort Stykke ad Gangeæ Lan s hsse
Mærkestreger hugger .nan en Fure og slinger dernæst Fladen ti
Naar dette er gjort, vælter man Klodsen 90 om en Kant saa at
de af Tværsnittets Linier, der før var vandrette, nu bliver lodret ,
hvilket prøves med Lodsnoren, hvorefter man understøtter den go
os behandler de to sidste Sideflader ligesom de to første.
” Kri«, Knætræ »g ...danne Klodse, »' j“
skære krumme Skibsplanker, snorer man kun af paa Fluötsidern
(de plane Flader), der i Regelen er parallele, men hvis lndbJrr^
Aistand dog f. Eks. i en Forstævn aftager fra 18 Tmr. i den tykke
Ende til 12 Tmr. i den tynde. Bugtsiderne, der ofle ikke ei paral
lele, hugges paa Øjemaal uden Atsoerlng »g man ™“ ’°»1'
ror at l»gg0 »eget Træ bort > Buglen dier -, I» Sul« (Nakken
os Kværken) af Knætræets Vinkel (jfr. Fig. 180, S. 563).
Undertiden slinger man de plane Flader trappetrin orm >
man forneden i den ene Side af en Klods vü mdvmde en planke
eller hvor man af Hensyn til Transporten ikke vil < fkoite Iræ
stærkt Særlig kan man paa denne Maade faa værdifulde 1 lanker
S« af 8.nSe Eg« der ikke
Selve Slingningen udføres med en symmetrisk t Johaan^
økse, Bindøksen hvis Hoved ligner Fældc®ks®n® /]øf(er nl^Øksen
fleste Arbejdere anvender et temmelig kort Skai g trent til den
højt; de begynder med at hugge Tværkærv mellemliggende
Flade, der skal frembringes, og fjerner dernæst det (
Vp<1 til Dels ved Kløvning, idet de staai ved S
Ved, tu ueis uu lywvm g, <.™rf]pies øvede Folk bruger en
hn<røpr forbi siö selv; men andre og særucicb
ø2 i Tmr. tagt Skaft, s.lngcr den
omirent som ved Fældning, og anvender kun fvær £rve’ V [
er knastet eller hvor der skal bortfjernes et meget tykt Lag. Ved
Hjælp af Maalestok, Lodsnor og Vinkeljærn kontrolerer man lejlig-
hedsvis Mugningen, men jo dygtigere Arbejderne er, desto mere
kan de udføre den paa Øjemaal. Til sidst giver man i ^egelen
Fladerne en Afpudsning med den bredbladede, temmelig langskaftede,
i . v „ i pfnwifxo (Fia 181 a S. 574) eller med en almindelig
skævt byggede rinøkse >
Bredbil (Skarøkse).