ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
588 VIDEREGAAENDE TILVIRKNING. smaa Forhold, og undertiden kan man endog nøjes med mindre. Hvor dette er Tilfældet, og hvor der kun skal saves en kort Tid ad Gangen, bør man anvende virkelig Hestekraft paa lignende Maade som ved en almindelig Tærskemaskine. I større Byer benytter man under saadanne Forhold en Gasmotor, og naar man tilstrækkelig billigt kan anlægge smaä Gasværker samt fremstille Gassen af Træ, vil den rimeligvis ogsaa blive brugt i Savværker ude paa Landet. Hvor der anvendes Dampkraft, maa man have let Adgang til Vand. Af de almindelige Savformer er Rundsaven (Cirkelsaven) den mest anvendelige; den er billig, yder meget Arbejde og kræver hverken stor Plads eller en stor Underbygning. Men det er ikke let at opstille Rundsaven godt, da den kun er understøttet paa el eneste Sted, idet den bevæger sig lodret omdrejende uden Afbrydelse; Aksen maa gaa nøjagtigt gennem Midtpunktet af Savbladet, staa ganske vinkelret paa dette og hvile i en aldeles vandret Stilling; undertiden har man dog lodret eller skraa Aksestilling. Savbladets Diameter kan sædvanlig højst være 350 Gange saa stor som Tykkel- sen, men jo bedre Materiale der anvendes, desto tyndere kan man gøre Bladet. Undertiden er det gennemhullet ligesom Skovsavene (Fig. 158 e, S. 539), og man har forsøgt at anvende Blade, hvis Tykkelse aftager fra Aksen ud mod Tandsiden, saä at de er stive uden at give noget tykt Snit. De længste og mest skæve (over- hængte) Tænder bruger man til Længdesnit i blødt Træ, medens Tandformen skal være retstaaende eller endog symmetrisk, hvor man skærer Tværsnit i haardt Træ. For at faa Udlægningen nøj- agtigt lige stærk overalt paa Saven sætter man et Vinkeljærn fast paa Savbordet i passende Afstand fra Bladet, drejer efterhaanden de enkelte Tænder ned ved Jærnet og lægger dem ud, til de naar det. Saven maa files meget nøjagtigt; undertiden filer eller sliber man Tænderne paa en Smergelskive. Sædvanlig føres Træet paa et Bord eller paa Ruller frem mod Saven, enten med Haandkraft eller ved et særligt Maskineri, medens det støttes af Holdhager eller Tænger eller ved at følge en opstaaende Kant paa Bordet; lange Snit maa kiles efter ved Hjælp af en krumbøjet Opstander, som staar et lille Stykke bag ved Saven, eller af en cirkelformet roterende Skive der er skærpet i Randen; dette er mere besparende end at lade en Ar- bejder slaa Trækiler i, efterhaanden som Snittet forlænges. Savbladet dækkes undertiden af en Hætte, som sikrer Arbejderne mod at komme for nær til det. Naar man ikke mere benytter Rundsaven, bør man straks standse den, da det ikke er let at se, om den tomme Sav staar stille eller er i Gang. Til Opklodsning af Tømmer og Savblokke kan man benytte store tykke Rundsave, da det her kun gælder om faa Snit; dersom disse dog ikke kan naa igennem Træet, kan man til Nød skære fra to Sider, enten ved at vende Klodsen eller ved at bruge to Savblade, det ene over det andet, men med modsat Omløbsretning; ofte kan man hjælpe sig med at slinge Klodsen svagt eller skære den igen- nem med Langsav. Ramsaven (Gittersaven) arbejder hurtigt, men den tager megen Kraft og er kostbar, ligesom den kræver megen Plads og en anselig Underbygning, da den bestaar af en svær firkantet Jærnramme, i