Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
588
VIDEREGAAENDE TILVIRKNING.
smaa Forhold, og undertiden kan man endog nøjes med mindre.
Hvor dette er Tilfældet, og hvor der kun skal saves en kort Tid ad
Gangen, bør man anvende virkelig Hestekraft paa lignende Maade
som ved en almindelig Tærskemaskine. I større Byer benytter man
under saadanne Forhold en Gasmotor, og naar man tilstrækkelig
billigt kan anlægge smaä Gasværker samt fremstille Gassen af Træ,
vil den rimeligvis ogsaa blive brugt i Savværker ude paa Landet.
Hvor der anvendes Dampkraft, maa man have let Adgang til Vand.
Af de almindelige Savformer er Rundsaven (Cirkelsaven) den
mest anvendelige; den er billig, yder meget Arbejde og kræver
hverken stor Plads eller en stor Underbygning. Men det er ikke
let at opstille Rundsaven godt, da den kun er understøttet paa el
eneste Sted, idet den bevæger sig lodret omdrejende uden Afbrydelse;
Aksen maa gaa nøjagtigt gennem Midtpunktet af Savbladet, staa
ganske vinkelret paa dette og hvile i en aldeles vandret Stilling;
undertiden har man dog lodret eller skraa Aksestilling. Savbladets
Diameter kan sædvanlig højst være 350 Gange saa stor som Tykkel-
sen, men jo bedre Materiale der anvendes, desto tyndere kan man
gøre Bladet. Undertiden er det gennemhullet ligesom Skovsavene
(Fig. 158 e, S. 539), og man har forsøgt at anvende Blade, hvis
Tykkelse aftager fra Aksen ud mod Tandsiden, saä at de er stive
uden at give noget tykt Snit. De længste og mest skæve (over-
hængte) Tænder bruger man til Længdesnit i blødt Træ, medens
Tandformen skal være retstaaende eller endog symmetrisk, hvor
man skærer Tværsnit i haardt Træ. For at faa Udlægningen nøj-
agtigt lige stærk overalt paa Saven sætter man et Vinkeljærn fast
paa Savbordet i passende Afstand fra Bladet, drejer efterhaanden de
enkelte Tænder ned ved Jærnet og lægger dem ud, til de naar det.
Saven maa files meget nøjagtigt; undertiden filer eller sliber man
Tænderne paa en Smergelskive. Sædvanlig føres Træet paa et Bord
eller paa Ruller frem mod Saven, enten med Haandkraft eller ved
et særligt Maskineri, medens det støttes af Holdhager eller Tænger
eller ved at følge en opstaaende Kant paa Bordet; lange Snit maa
kiles efter ved Hjælp af en krumbøjet Opstander, som staar et lille
Stykke bag ved Saven, eller af en cirkelformet roterende Skive der
er skærpet i Randen; dette er mere besparende end at lade en Ar-
bejder slaa Trækiler i, efterhaanden som Snittet forlænges. Savbladet
dækkes undertiden af en Hætte, som sikrer Arbejderne mod at
komme for nær til det. Naar man ikke mere benytter Rundsaven,
bør man straks standse den, da det ikke er let at se, om den
tomme Sav staar stille eller er i Gang.
Til Opklodsning af Tømmer og Savblokke kan man benytte
store tykke Rundsave, da det her kun gælder om faa Snit; dersom
disse dog ikke kan naa igennem Træet, kan man til Nød skære fra
to Sider, enten ved at vende Klodsen eller ved at bruge to Savblade,
det ene over det andet, men med modsat Omløbsretning; ofte kan
man hjælpe sig med at slinge Klodsen svagt eller skære den igen-
nem med Langsav.
Ramsaven (Gittersaven) arbejder hurtigt, men den tager megen
Kraft og er kostbar, ligesom den kræver megen Plads og en anselig
Underbygning, da den bestaar af en svær firkantet Jærnramme, i