Haandbog I Skovbrug

596 TOOGTYVENDE KAPITEL BIPRODUKTER Overalt i Danmark er Veddet vore Skoves vigtigste Produkt, og i Modsætning dertil kalder man de andre Varer, der frembringes eller sælges, Biprodukter. Jo mere Skovarealet er blevet ind- skrænket, og Skovbruget er gaaet frem, desto mere er Veddet traadt i Forgrunden som Hovedprodukt; men denne Bevægelse mødes af en anden, modsat: Verdens almindelige industrielle Udvikling gaar i Retning af at lade saa lidt som muligt gaa til Spilde, og vort Skov- brugs økonomiske Forhold er ikke saa gode, at det tør se bort fra en Bifortjeneste, hvor den tilbyder sig, naar den kan faas uden Skade for det Arbejde, der er og skal være Hovedsagen: Frem- bringelse og Salg af Ved. Nogle Biprodukter, saasom Bark, Frø og Harpiks, indvindes af selve Træerne, andre, f. Eks. Græs, Lyng, Bær, Tagrør, vokser paa Dele af Skovarealet, medens Tørv, Grus, Sand, Ler, Kalk, Tang ni. m. findes i Skovgrunden eller langs Strandbredderne af vore tal- rige Kystskove. Endelig kan Jagt og Fiskeri inden for Skovens Grænser give noget Udbytte. I Regelen er Egebark, Frø af forskel- lige Træarter og Græs vore vigtigste Biprodukter. Egebarken høstes paa den Tid, da Egen blomstrer og er ved at springe ud; de gamle og især de toptørre Ege ophører tidligst at kunne lade sig barke, og Kulde eller Tørke, der fremkalder Vækst- standsning, kan ogsaa bevirke, at Barken sætter sig fast, hvilket ligeledes let sker, naar Træet henligger blot et Døgn efter Fæld- ningen; de Folk, der tager Bark af, bør derfor arbejde i Hold og ikke faa mere fældet, end de kan gøre færdigt samme Dag. Under- tiden kan det dog vare længe, inden Barken sætter sig fast, og vinterfældede Ege lader sig endog barke om Foraaret til sædvanlig Tid. Hvor der skal høstes nogenlunde store Mængder, maa man i Regelen udstrække Arbejdet over hele den Tid, ofte kun 3—4 Uger, hvor det kan udføres, og selv om dette ikke er nødvendigt, bør man begynde saa tidligt som muligt, da Behandlingen er lettest og Pri- serne højest i Forsommeren. De større Træer barker man under- tiden før de fældes, saaledes at Arbejderen løsner Barken foroven paa Stammen og træder den af med Fødderne, idet han lader sig glide nedad; andre nøjes med at hugge Barken løs i Brysthøjde og aftage den herfra indtil Jordens Overflade, hvorved de undgaar Fældningstab. Smaastammer afkvaser man og lægger Rodenden op i en tveget Pæl eller paa en trebenet Buk (Fig. 162—163, S. 541); de større fældede Stammer holdes oppe fra Jorden af deres Krone eller ved Hjælp af Skovvippen {Fig. 167, S. 543), hvis man ikke foretrækker straks at afkorte dem og saa at barke de enkelte Styk- ker. Barken tages af i saa store Flager og saa lange Strimler som muligt, da det letter den senere Behandling; Arbejdet udføres sæd- vanlig med Barkjærn: Mejsler af Jærn med Træskaft, hvis Længde