Haandbog I Skovbrug

EGEBARK. 597 maa rette sig efter Barkens Tykkelse; for at Jærnet ikke skal brække Barken, maa det løbe ud i Skinner, som gaar jævnt over i Skaftet, og Æggen maa have afrundede Hjørner. Fig. 186 a viser et Barkjærn til to Hænder. Grenene barkes ud til 2—3 Tmrs. Tykkelse. den er, straks efter Fig. med Skaft af Ask; Længde 29 Tmr., Æggens Bredde l’/Jni, Vægt 1.3 Pund. & og c Barkskrabere med Skaft af Ask; Længde 44 og 30 Tmr., Æggens Bredde 6‘/2 og Tm., Vægt 2,4 og 1.9 Pund. Maalestok 1 : 20. 186. a Barkjærn Undertiden renser man Barken, allerede medens den sidder paa Træet, ved Hjælp af et hakkeformet Skrabejærn (Fig. 186 b—c), der kan fjerne den værste Skrub fra middelstore Ege; andre Steder bruger man et lille Redskab til een Haand, formet omtrent som et Ridsejærn og smeddet af en gammel Fil. Den fineste og den grove- ste Bark tørrer man dog i hvert Fald, som Aftagningen. Med vort ustadige Vejrlig er det baade vigtigt og vanskeligt at faa Tør- ringen udført saa hurtigt, som det maa øn- skes, og særlig gælder dette om den fine Spejlbark, medens grov, urenset Stambark kan taale en Del Væde, naar den opstil- les paa tør Bund med Kødsi'den indad og nedad. Den fine Bark bør aldrig tørres i Skoven, men straks føres ud paa fri Mark og lægges paa Lad, hvor Sol og Vind kan komme til. Ladene laves af simple Bukke og Lægter, eller af tvegede Egepæle som man rammer i Jorden, og som bærer Tværstænger, paa hvilke der atter ligger lange Rafter. Som Værn mod Dug og Regn anvender man fir- kantede Skærme af Tagrør, der holdes sam- men med hugne Lægter. Jo bredere desto større Skærme, men disse maa være tungere, end al to Mand kan stille tagformet op imod hinanden, idet hver tager sin af to sammenhørende Skærme. De lod- rette Lægter maa rage saa langt uden for selve Børflagen, at denne først begynder lidt neden for Ladet, hinanden foroven; en Bredde af 6 Fod og en Højde af 9—10 Fod, hvoraf 2 til Ben, er passende; de to lodrette Lægter maa være l'/jXä Tmr., medens 1—P/gXp/2 Tm. er nok til de fire Tværstykker og Skraastiveren, der findes paa hver Side. Paa samme Maade maa man helst behandle Mellembark; dog med at tørre den ligesom Stambarken. nio<l en Rafte, der hviler paa nedrammede Pæle, eller man bukker Stykkerne om paa Midten og hænger dem over Raften; yderst og øverst sætter og lægger man de største Stykker. I Udlandet dækker nian undertiden med Lærredspresenninger. Til Barkplads vælger man en brolagt Gaardsplads, en Brakmark eller i Mange] deraf el Stykke Grønjord, der ligger højt og tørt, udsat for Sol og Vind ; hvis der findes Græs, maa man slaa det eller tøjre del af om Foraaret, inden Pladsen tages i Brug. Naar man Lad, ikke dem og at de kan gribe over kan man ogsaa nøjes Denne opstilles tagformet