Haandbog I Skovbrug

600 BIPRODUKTER. i Favn. Hvis Vejret er regnfuldt, maa man lægge Barken med Kød- siden nedad paa et Lad eller blot paa et Underlag af Grantop. Ved at tørres svinder den c. 50 pCt. i Vægt; Barken behøver ikke at skrabes, men behandles i øvrigt ligesom Egebark; Tilvirkningen koster c. 1 Kr. pr. Centner; Udbyttet er 21/2—3 Pund tør hugget Bark pr. Kbf. Ved, højest i Ungskov; c. 7 pCt. af Stammen er Bark. Hvidgranens Bark indeholder en betydelig Mængde Garvestof, og det samme gælder om Lærkebark, saa at Indvindingen rimeligvis kan betale sig. Barken af Birk og Rødæl tages af i Ruller ligesom Granbark; Arbejdet kan vistnok udføres fra Løvspring til Midsommer; Barken behøver sjældent ret megen Rensning og kan tilvirkes uden store Omkostninger*). En Del Birkebark anvendes til Tækning, til Beklædning af Brædevægge, Bjælkehoveder, Stativer m. m. Indvinding og Behandling af Skovfrø er for Løvtræernes og Ædelgranens Vedkommende omtalt tidligere ved Kulturen af de enkelte Arter, og her skal kun fremhæves, at man ofte kan have en betydelig Indtægt af at samle disse Frøsorter til Salg i saadanne Aar, hvor Indvindingen er billig eller Salgsprisen høj, ligesom Høsi- ning af Frø fra særlig gode Modertræer kan give et smukt Overskud. Frøet af Gran (Picea), Fyr og Lærk tilvirkes kun paa enkelte Steder, hvor man har bygget særlige Frøvindingsanstalter, men de smaa Anlæg, som passer for vore Forhold, kan dog indrettes uden stor Bekostning, og efterhaanden som vi faar mere gammel Naaleskov og mere Dyrkning af Naaletræer, bør vi i stigende Grad tilvirke det Frø, vi skal bruge selv. Koglerne plukkes, naar Frøet er modent, og inden det flyver ud, men for nogle Arters Vedkommende dog først efter, at de har faaet Frost, hvilket siges at lette Udtagningen. Høsttiden falder noget forskelligt efter Vejrliget; sædvanlig plukker man Kogler af Hvidgran fra 1ste Septbr. til Midten af Oktober; Weymouthsfyr fra 1 ste Oktbr. indtil det fryser stærkt om Natten; Bjærgfyr fra Midten af Oktober til 1ste Maj; Rødgran i December; Skovfyr fra 1ste Decbr. til 1ste Maj; Lærk fra 1ste Decbr. og hele næste Aar**). Ofte kan man plukke Koglerne af Træer, som fældes, men ellers maa man bestige dem (jfr. S. 464); paa Bornholm bruger man en Rebstige, der ender i en Tamp med et Blylod, som slynges op over en Gren. *) Analyser af dansk Bark se P. E. Müller: Sammenlignende Undersøgelser over dansk og udenlandsk Garvebark (Tidsskrift for Skovbrug Bd. VIII, S. 149). V. Bøgh: Nogle Undersøgelser over Egebarkens Garvestofindhold, 1890; Nogle Undersøgelser over forskjellige indenlandske Barksorters Gai’vestofindhold, 1892. Betænkning . . . angaaende Barkhandelen, 1895. **) Disse Angivelser stammer i Hovedsagen fra den mangeaarige Bestyrer af Statens Frøvindingsanstalt paa Valdemarslund, Hr. Skovrider Schade, smign. H. Burckhardt: Säen und Pflanzen, 6. Aufl , Trier, 1883, S. 268. Muligt er det dog, at man burde plukke Koglerne noget tidligere; jfr. G. F. L. Sarauw i Tidsskrift for Skovvæsen 1894 A, S. 67; J. Schiøtz i Norsk Forstforenings Aarbog for 1884, S. 156, og I. A. Krag smst. 1885, S. 88; Gløbrsens Erfaringer ang. Frøvinding findes smst. 1882, S. 215 og i F. C. Schübeler: Frø-Avl i Norge, Christiania 1889. A. G. Blomqvists findes i: Finlands trädslag, I, Tallen, 1881, S.(59; II, Granen, 1883, S. 55.