ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
601 FKØ. * Naar Koglerne er plukkede og omhyggeligt vejrede, udtager man Frøet ved at tørre dem, saa at de aabner sig, idet Kogleskællene bøjer sig udad. Tørringen frembringes ved Opvarmning af kold Luft, men Varmen maa ikke være saa stærk, at den skader Frøet, <len maa virke nogenlunde hurtigt, da Koglen ellers bliver sejtørret uden at aabne sig, og den virker kun saa længe, Luftens relative Fugtighed er lav. Solvarme er det simpleste og naturligste Middel. Man breder i Solskin Koglerne tyndt ud paa store Sejl eller i Kasser med Bund af Traadvæv, hvorefter man af og til rører om i Frøet med en Rive; Sejlene bør man vistnok male sorte; Kasserne kan man dække med Glaslaag. For at faa den størst mulige Nytte af Solvarmen kan m;in stille Kasserne, der undertiden er en Slags flade Bakker eller Skuffer, som trækkes ud af Huset paa Skinner, trappeformet over hverandre, vendende mod Syd. Hvor Indvindingen kun skal drives i det smaa, kan man særdeles godt nøjes med at anvende Solvarme: Spireevnen tager ikke Skade, og Frøet eftermodnes til Dels under gunstige Forhold. Men med Undtagelse af, at en Del Hvidgranfrø allerede kan udtages samme Efteraar, som Koglerne er plukkede, og lidt af andre Frøsorter vel i det tidlige Foraar, inden Saatid, maa man vente til næste Sommer, d. v. s. man maa opbe- vare Koglerne længe, og Frøet bliver et Aar gammelt, inden det kommer til Anvendelse. Lærkckogler maa efter Khömmelbeins An- visning behandles pna en ejendommelig Maade: Først udtager man en Del af Frøet som sædvanlig, dernæst lægger man Koglerne i Vand, saa at de igen lukker sig, soltørrer dem paa ny og ved- bliver med denne Behandling, indtil de er tomme*). Kunstig Opvarmning kan enten frembringes ved Hjælp af et Ildsted, der findes i Tørrerummet eller støder umiddelbart op dertil, eller man kan lede en Strøm af varm Luft eller Damp gennem et Rørsystem ind i Rummet. En gammel Maltkølle kan let indrettes til Frøstue, saaledes at man fyrer ude fra den forreste Gang og lægger Koglerne paa Bakker inde i det større Rum; Ovnen bør være af Sten eller omgives med en Skærm, som holder Straalevarmen borte fra Koglerne. Ofte kunde Frøvindingen vist knyttes til et Damp-Savværk, et Mejeri eller lignende Anlæg, hvis Spildedamp man kunde benytte til Opvarmningen. I det smaa kan man vel ogsaa nøjes med Spildevarnien fra en Bagerovn. Det er vanskeligt at faa Varmen nogenlunde lige stærk overalt og at holde Luften tilstrækkelig tør, uden at Varmegraden bliver for høj. Det første opnaar man ved at bruge en god Ovn med Fodvarmer eller ved at lede Varmen ind forneden gennem Rør langs Gulvet samt ved at beklæde Rummet med daarlige Varmeledere og lægge dobbelt Loft med Indskud. Tørhed sikrer man sig sædvanlig ved at ventilere stærkt og holde indtil 40° i Rummet, men billigere og bedre er det at fortætte Vanddampene ved at lægge et stakitformet System af tynde Jærnrør, gennem hvilke der strømmer kokit Vand, *) Om Indvinding af Lærkefrø jfr. H. Burckhardt: Säen und Pflanzen, 6. Auf!., Trier, 1883, S. 447; A. Mathieu: Flore forestière, 4. éd., Paris- Nancy, 1897, S. 557.