Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
601
FKØ. *
Naar Koglerne er plukkede og omhyggeligt vejrede, udtager man
Frøet ved at tørre dem, saa at de aabner sig, idet Kogleskællene
bøjer sig udad. Tørringen frembringes ved Opvarmning af kold
Luft, men Varmen maa ikke være saa stærk, at den skader Frøet,
<len maa virke nogenlunde hurtigt, da Koglen ellers bliver sejtørret
uden at aabne sig, og den virker kun saa længe, Luftens relative
Fugtighed er lav.
Solvarme er det simpleste og naturligste Middel. Man breder
i Solskin Koglerne tyndt ud paa store Sejl eller i Kasser med Bund
af Traadvæv, hvorefter man af og til rører om i Frøet med en
Rive; Sejlene bør man vistnok male sorte; Kasserne kan man dække
med Glaslaag. For at faa den størst mulige Nytte af Solvarmen
kan m;in stille Kasserne, der undertiden er en Slags flade Bakker
eller Skuffer, som trækkes ud af Huset paa Skinner, trappeformet
over hverandre, vendende mod Syd. Hvor Indvindingen kun skal
drives i det smaa, kan man særdeles godt nøjes med at anvende
Solvarme: Spireevnen tager ikke Skade, og Frøet eftermodnes til
Dels under gunstige Forhold. Men med Undtagelse af, at en Del
Hvidgranfrø allerede kan udtages samme Efteraar, som Koglerne er
plukkede, og lidt af andre Frøsorter vel i det tidlige Foraar, inden
Saatid, maa man vente til næste Sommer, d. v. s. man maa opbe-
vare Koglerne længe, og Frøet bliver et Aar gammelt, inden det
kommer til Anvendelse. Lærkckogler maa efter Khömmelbeins An-
visning behandles pna en ejendommelig Maade: Først udtager man
en Del af Frøet som sædvanlig, dernæst lægger man Koglerne
i Vand, saa at de igen lukker sig, soltørrer dem paa ny og ved-
bliver med denne Behandling, indtil de er tomme*).
Kunstig Opvarmning kan enten frembringes ved Hjælp af et
Ildsted, der findes i Tørrerummet eller støder umiddelbart op dertil,
eller man kan lede en Strøm af varm Luft eller Damp gennem et
Rørsystem ind i Rummet. En gammel Maltkølle kan let indrettes
til Frøstue, saaledes at man fyrer ude fra den forreste Gang og
lægger Koglerne paa Bakker inde i det større Rum; Ovnen bør være
af Sten eller omgives med en Skærm, som holder Straalevarmen
borte fra Koglerne. Ofte kunde Frøvindingen vist knyttes til et
Damp-Savværk, et Mejeri eller lignende Anlæg, hvis Spildedamp man
kunde benytte til Opvarmningen. I det smaa kan man vel ogsaa
nøjes med Spildevarnien fra en Bagerovn.
Det er vanskeligt at faa Varmen nogenlunde lige stærk overalt
og at holde Luften tilstrækkelig tør, uden at Varmegraden bliver for
høj. Det første opnaar man ved at bruge en god Ovn med Fodvarmer
eller ved at lede Varmen ind forneden gennem Rør langs Gulvet
samt ved at beklæde Rummet med daarlige Varmeledere og lægge
dobbelt Loft med Indskud. Tørhed sikrer man sig sædvanlig ved
at ventilere stærkt og holde indtil 40° i Rummet, men billigere og
bedre er det at fortætte Vanddampene ved at lægge et stakitformet
System af tynde Jærnrør, gennem hvilke der strømmer kokit Vand,
*) Om Indvinding af Lærkefrø jfr. H. Burckhardt: Säen und Pflanzen, 6.
Auf!., Trier, 1883, S. 447; A. Mathieu: Flore forestière, 4. éd., Paris-
Nancy, 1897, S. 557.