Haandbog I Skovbrug

602 BIPRODUKTER. langs Væggene; den varme Em, der kommer fra Koglerne, vil da slaa sig ned paa Ydersiden af Rørene som Vanddraaber, der løber ned i en Rende og føres bort. Paa denne Maade kan man stadig holde den samme Luftmasse tør (jfr. S. 78), man sparer paa Brænd- sel, hvortil i øvrigt kan anvendes tomme Kogler, og man behøver ikke at gøre Varmen saa stærk, at Frøet eller Arbejderne lider ved at opholde sig i Udtagningsrummet. I større Anstalter, saasom ved Feld borg, er dette Rum delt ved Skodder og lukket med to Rækker Porte, som fører ud til en Forstue, i hvilken Arbejderne opholder sig; man aabner en Port ad Gangen, trækker Bakkerne ud, tømmer dem, fylder dem med nye Kogler og skyder dem atter ind. Frøet lader man falde fra Bakkernes Bund, der er af Traadvæv eller af Trem- mer som staar paa Kant, ned paa et koldt Gulv eller lader det ad skraa Flader glide ud i afkølede Rum. I smaa simple Anlæg nøjes man med at feje det sammen, f. Eks. hver Time, og føre det ud i Kulden. Koglerne maa helst straks udsættes for den fulde Varmegrad, ja denne kan endog uden Skade være højere i Begyndelsen end senere, naar Frøet begynder at falde ud. I Statens Frøvindings- anstalt paa Valdemarslund anvender mau følgende Varmegrader og Udtagningstider: Rødgran 28—30° i 3^2—4 Døgn, Hvidgran højst 25—28° i 3—31/2 Døgn, Skovfyr og Bjærgfyr 30—40° i 5 Døgn, Lærk 50—60°, Weymouths fyr 25—28°. Andre Steder er Udtag- ningstiderne kortere, og ved at tørre Luften kunde man vistnok ogsaa nøjes med kendelig lavere Varmegrader; Kogler af Iransk Bjærgfyr maa tørres 3—4 Gange saa længe som Kogler af den Race, vi har dyrket fra ældre Tid*). Ællens »Kogler« lægger man i Sække oven paa Naaletrækoglerne; de aabner sig da let, og man faar ud- mærket rent Frø, frit for Indblanding af Kogleskæl o. a. Urenheder, paa Bunden af Sækkene. Lærkefrøet falder sædvanlig ikke ud i Tørrerummet, men først naar man bearbejder de tørrede Kogler stærkt. Hertil anvendes paa Valdemarslund et ejendommeligt Red- skab, der bestaar af et solidt Trug, 20 X 54 Tnir. udvendigt Maal, og en svær Klods, der ved Hjælp af to skraatstillede Arme, forsynede med Haandtag, kan trækkes frem og tilbage i Truget. Paa tværs over dettes Bund sidder et Lag Tremmer, de midterste af Stangjærn, de andre af Træ; de er omtrent en Tomme tykke, har kvadratisk Tværsnit og staar paa Kant med 2 Liniers Mellemrum. Paa Klodsens Underside sidder et lignende Lag af Jærntremmer. Man fylder et Par Skæpper Kogler i Truget, sætter Klodsen paa og trækker den frem og tilbage, hvorved Koglerne sønderrives, saa at Frø og Skæl falder igennem Tremmebunden ned i en Kasse af Mursten eller Beton, medens de afpillede Midtkegler bliver tilbage i Truget**). Det vingede Frø kan flyde paa Vand og renses derved fra Uren- hederne, som synker til Bunds. *) Velvillig Meddelelse fra Hr. Plantør Fheuchen. En lignende Forskel ei- der if. A. Hagemann paa Koglerne af nordlandsk og vestlandsk Skovfyr (Norsk Forstforenings Aarbog for 1886. S. 132). **) Denne Maskine har været anvendt i mange Aar, vistnok siden c. 1830, men kendes næppe andre Steder.