Haandbog I Skovbrug

FRØ. 603 Frø af Naaletræer og Avnbøg afvinger man ved at træde eller tærske det i en halvfyldt Sæk. Naar Vingen er tør og skør, gaar Arbejdet let, men i fugtig Tilstand er den sej og læderagtig. Man afvinger derfor ofte Frøet straks efter, at det er udtaget eller er tørret paa anden Maade, men da del er lettest at opbevare med Vinger paa, kan man ogsaa vente, til det skal bruges, og da give det en let Eftertørring. Det afvingede Frø renses med Sa aid eller Rensemaskine. Udbyttet af Frøvindingen paavirkes stærkt af Aargangen. If. Erfaringer fra Valdemarslund kan man omtrent regne at faa af 1 Td. Kogler: Rødgran 3—4 (2—5), Hvidgran 2—4 (undertiden langt mere), Bjærgfyr 3—4, Skovfyr lx/4—a1/^, Lærk 4—8, Wey- mouthsfyr 2—3 (P/g—5) Pund rent, afvinget Frø. 1 Td. Ællekogler giver 12—15 Pund rent Frø*). Medens Udtagning, Afvingning og Rensning helst maa udføres paa Dagløn, kan Koglerne samles paa Akkord. For Plukning af 1 Td. Kogler betales paa Valdemarslund: Æ1 1 Kr., Rødgran 1 (0.85 —2.00) Kr., Hvidgran 4—6 Kr., Bjærgfyr og Skovfyr 4 Kr., Lærk 4—5 Kr., Weymouthsfyr 6 Kr. I Hederne betales Plukning af Hvid- granens og Bjærgfyrrens Kogler kun halvt saa højt. Ved Indsamlingen og ved Modtagelsen maa man føre Tilsyn med, at der kun plukkes af de rette Træer, og kun Kogler som er fuldmodne, uden at have aabnet sig, hvilket sidste er vanskeligst ved Æl, Hvidgran og Weymouthsfyr; særlig smaa Kogler maa ikke medtages, og der maa ikke være blandet Naale imellem, da de senere er vanskelige at fjerne fra Frøet. Det bedste Frø sidder sædvanlig i Toppen af Træerne; det, der er tidligst modent, findes paa Syd- siden af Træerne og Bevoksningerne, især hvor de staar paa Syd- hælder. Ved Udtagning, Afvingning og Rensning maa man paase, at der ikke anvendes for høje Varmegrader, at Koglerne tømmes nogenlunde fuldstændigt for Frø, og at dette bliver afvinget og renset passende stærkt. Tørre Kogler, der opsamles paa Skovbunden eller faas fra Frøstuerne, kan bruges til Optænding og undertiden sælges til gode Priser; ved at blive tørrede fordobler Fyrrekoglerne deres Rumfang. Harpiks indvindes af forskellige Naaletræer paa den Maade, at man satirer Stammen og opsamler den udflydende Masse. For vort Skovbrug har Harpiksvinding foreløbig ingen Betydning, men man bør maaske engang søge at indføre den i Bjærgfyrbevoksningerne. Juletræer hører til de bedst betalte Produkter af Skovbruget**). *) Frøets Vægt og Størrelse er omtalt i det foregaaende ved de enkelte Træarter; jfr. ogsaa J. Rafn: Lidt om Frøanalysers Betydning for Skov- frøet (Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B). Tidsskrift for Skovvæsen 1890 A, Side 161, 1891 A, Side 76, 1892 A, Side 145. Aarsberetninger fra Dansk Frøkontrol. H. Badoux i Mittheilungen der Schweizerischen Central- anstalt für das forstliche Versuchswesen, Bd. IV, Zurich, 1895. Jo stærkere Frøet afvinges, desto højere bliver Litervægten, men en lempe- ligere Behandling er maaske bedst for Spireevnen. **) Jfr. A. Oppermann i Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, Side 19; G. F. L. Sarauw smst. 1893 A, Side 141.