Haandbog I Skovbrug

BIPRODUKTER. 604 Træarten er næsten altid Rødgran. I Nærheden af store Byer kan det være særdeles fordelagtigt at holde smaa Stykker Granskov i meget lav Omdrift til denne Anvendelse eller al dyrke Juletræerne mellem Rækker af Ædelgran. I Løbet af 8—10 Aar, regnet fra Plantnings- aaret, bliver de fleste Rødgraner 4—8 Fod høje, og Udbyttet, der kan tages ved Renhugst eller ved Plukhugst, er da 10 000 Alen pr. Td. Land. Træerne sælges nyskovede eller hugges paa Bestilling. Forbruget stiger stærkt. Medens Juletræer næsten kun sælges i sidste Halvdel af De- cember Maaned, leverer vi Aaret om, men dog især om Sommeren, en Mængde Dekorations-Kvas først og fremmest af Rødgran, men dog ogsaa af Bøg og Ædelgran, hvilken sidste Træart har det For- trin at beholde Naalene længe. Kvaset maa være nyskovet, og un- dertiden tager man det ikke blot af de almindelige Topbunker, men ogsaa af voksende Træer, som man beskærer; Forbruget stiger stærkt. Til Kranse og Buketter bruges en betydelig og stigende Mængde Kviste af Rødgran, Ædelgran, Eg, Bøg (især med visne Blade), Kristtorn, Weymouthsfyr, Vedbend og Røn. Ogsaa Kviste af sjældne Naaletræer, f. Eks. Chamæcyparis, kan man undertiden sælge med Fordel. Brugen af fine grønne Kviste og Løv til Foder er foi'eløbig uden Betydning her i Landet, men griber andre Steder stærkt ind i Skovbruget saavel som i Kreaturholdet, og en Del Kvas kunde rimeligvis med større Fordel anvendes paa denne Maade end som Brændsel. Derimod bør vi ikke indlade os paa at sælge det visne Løv, der lindes paa Skovbunden, men nøjes med at anvende, hvad der samler sig i Grøfter og Vandhuller, til Gødning for vore Plante- skoler (S. 191—192). Den Bortfjernelse af Skovbundens Løvdække, der mange Steder i Udlandet hviler som en tung Servitut paa Skovene, udføres her til Lands af Blæsten, især hvor Brændesankning er almindelig, saa at de tørre Grene, der skulde holde paa Løvet, bliver tagne bort. I mange af Landets private Skove er denne Skik, der gør stor Skade paa Jordbund og Bevoksning, afskaffet, ofte mod et runde- ligt Vederlag til dem, der faktisk benyttede Sankningstilladelsen, men for Statsskovenes Vedkommende har den Hjemmel i Lovgivningen (Fdgn. 18. Apr. 1781 § 9), som siger, at »Smaat Kvas og tørre (irene kunne fattige Folk tillades at opsanke i Skoven«. Endelig kan Planter være et vigtigt Biprodukt af den egentlige Skovdrift. Hvorledes de enkelte Plantearter frembringes, er omtalt i det foregaaende, og naar de anførte Grundsætninger følges, vil et- hvert større Skovdistrikt, der ikke har særlig ugunstige Forhold i en eller anden Retning (Arbejdskraft, Storvildt), formentlig kunne staa sig ved at frembringe de Planter, det behøver. Ved at købe Planter fra Salgsplanteskoler udsætter vi os ofte for at faa Svampe i Tilgift, og i Regelen lider Planterne noget ved Forsendelsen, om end man kan undgaa det ved at anvende den S. 202 omtalte Pak- ning i Mos. Naar vi skal være sikre paa at have Planter nok, vil vi undertiden faa en Del tilovers, og dem bør vi da sælge, først og fremmest til Omegnens Landboere som kan anvende dem i Haver og Smaaskove eller paa Hegn og Veje, dernæst lil de større Distrikter