Haandbog I Skovbrug

PLANTER. 605 som enten ikke vil frembringe Planter selv, eller som lider Mangel i Øjeblikket. Paa denne Maade kan vi ofte have en anselig Ekstra- indtægt af Planteskolerne, ligesom vi kan benytte Jord, der tilfældig- vis er ledig, og Frø der er tilovers. Planterne sælges undertiden, som de staar i Bedet, men dog vist almindeligere optagne, sorterede og indpakkede til Forsendelse eller slaaede ned til Afhentning. Hvor man lægger Hovedvægten paa Salg i smaa Partier til Omegnens Be- boere, maa man være assorteret: føre alle de almindelig efterspurgte Arter, medens dette ikke er nødvendigt, hvor man sælger store Mængder til fjerntliggende Skovdistrikter. Græs og Hø indvindes i stigende Udstrækning paa Vandings- enge og Mosekulturer inden for Skovens Grænser, hvis fremtidige Plads i vort Skovbrug er omtalt tidligere (S. 369, 381); ogsaa Vej- rabatter og Mosebevoksningernes Vejspor kan give værdifulde Af- grøder. Græsset sælges i Almindelighed paa Roden og indvindes altsaa ikke for Skovbrugets Regning. Det samme gælder om forskellige Kornsorter og Rodfrugter, som midlertidigt dyrkes paa Arealer, der skal bringes til at bære Skov, enten fordi de forbedrer Jorden (S. 417), eller fordi de gavner de unge Planter (S. 297), eller endelig fordi man ikke straks kan tilkultivere hele Fladen (S. 295). Græsning og Græsslæt i de unge Kulturer kan vel give nogen Indtægt, men er dog først og fremmest et Kulturmiddel (jfr. S. 170). Lyng høstes undertiden paa de ubevoksede Dele af Hedeplan- tager; man kan slaa middelgod Hede hvert 3dje eller 4 de Aar, og Udbyttet pr. Td. Ld. er omtrent lige saa mange Læs; efter Burck- hardts Angivelser aftager det dog stærkt, naar man gentager Ind- vindingen*). Maaske kan man undgaa dette Tab ved at anvende Lyngleen (S. 484). Søbredder og andre vaade, til Dels oversvømmede Arealer kan frembringe en betydelig Mængde Tagrør**), ja, hvor Jorden er dyndet og Vandet lavt, kan disse Afgrøder endog give en Indtægt, «1er er højere end hvad almindeligt Skovbrug eller Agerbrug yder. Mangen Gang burde man sikkert udbrede Rørplanten ved Dyrkning. Rørene høstes i det sildige Efteraar eller om Vinteren paa Is; man slaar dem med en Le eller skærer dem med et Redskab, der har Form som en lav Slæde, men fortil bærer et Knivsblad og bagtil to opstaaende Haandtag, forbundne med Tværstænger; Afgrøden bindes i Neg og sættes op i Stakke eller Traver. Undertiden sælges Rør- skær paa Roden. Stærflokkene kan om Efteraaret gøre megen Skade paa Rørene, som knækker under Fuglenes Vægt. Vore Smaasøer kranses ofte af Kogleaks, der kaldes Siv***), *) Aus dem Walde H. IX, S 96. *•) Om Rørdyrkning se Beretning om den 4 de Landmandsforsamling 1852, S. 153; 5te Landmandsforsamling 1854, S. 186—190, (Forsøg i Odsherred o. fl. St.); C. C. Andresen: Om Klitformationen, 1861, S. 380; G. de Lichtenberg i Landmandsbogen Bd. Ill, 1895, S. 253; P. Gerhardt: Handbuch des deutschen Dünenbaues, Berlin, 1900, S. 616. ***) Kogleaks er Scirpus lacustris; Siv er Slægten Juncus.