Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
606
BIPRODUKTER.
ogsaa Fiske som kan give en betydelig Indtægt.
Landbruget tage Del i vor
*) Jfr. A. Feddersen: Fiskeavl og Damkultur i mindre Ferskvande (Beret-
ning om den 18 de Landmandsforsamling 1900, S. 226).
**) Om Tørvevinding se A. Oppermann: Vare- og Handelslære, 1892—93.
(autogr.), Kap. 30. Jfr. Tidsskrift for Skovvæsen 1890 A, Side 182. L.
Schrøder i Landmandsbogen Bd. III, 1895, S. 314. N. G. Steenberg: Om
Tørveindustrien i Danmark (Beretning om den 18<le Landmandsforsam-
ling 1900, S. 254).
som man høster om Sommeren fra Pram, “og som anvendes til
Flettearbejde: Maatter, Sko og Skamler.
Blomster, Mos, Lægeplanter og Svampe indsamles i
vore Skove, men i Regelen uden Indtægt for Skovbruget. Det samme
gælder om Plukning af Bær, der kan indbringe betydelige Sum-
mer. Hindbær og Jordbær faas især fra vore Kulturer og Lystræ-
bevoksninger, Blaabær fra morklædte aabne Skove og Brombær fra
Kystskove. Ofte udnyttes denne Indtægtskilde ikke, som den burde.
Bændeltang opskylles ved mange af vore Kyster i saadanne
Mængder, at den kan sælges, som oftest vel læssevis, til Indpakning,
til Tækning og til Stopning; grøn Blæretang kan bruges til Kom-
postgødning, og hvor de to Plantearter forekommer blandede, kan
man anvende dem til Dækning af Rodfrugt-Kuler.
Vildt og Pelsværk kan give en betydelig Bruttoindtægt, og
medens Jagten næppe nogensinde kan give Overskud, undtagen hvor
man lejer den ud, d. v. s. faar Betaling for selve Fornøjelsen ved
at drive Jagt, er det vist ofte muligt at bringe Underskuddet ned til
en beskeden Størrelse, naar man lægger Vægt paa et fornuftigt Salg
af Vildt og paa at nøjes med de Arter og de Mængder, som kan
trives paa Skovgrunden. Herved modarbejder man tillige bedst det
professionelle Krybskytteri.
I de mange Smaasøer, Damme og Vandløb, der lindes inden
for Grænserne af vore Skove, kan ikke blot trives Ænder og andre
Vandfugle, men
Skovbruget maa fuldt saa meget som
Tids Arbejde for at fremme Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl.
Undertiden bortforpagter man Fiskeriet i større Søer, men ofte kan
det bedst drives sammen med Jagten, kun niere fordelagtigt, og Salg
af Fiskeyngel kan være en betydelig Indtægtskilde*).
Forskellige Arter Jord og Sten sælges undertiden fra vore
Skove. Først og fremmest gælder dette om Tørv, der ofte tilvirkes
og sælges i betydelig Udstrækning**). I nogle Tilfælde kan Tørven vel
blive en farlig Konkurrent til vort Brænde, men hyppigere supplerer
de to Arter af Brændsel hinanden, og hvor de udbydes til billige
Priser i en let tilgængelig Form, vil de mangen Gang kunne holde
de fremtrængende Stenkul Stangen. Rundt om i vore Skove findes
der en Mængde dybe Smaamoser, som indeholder fortrinlig Tørv,
og- som kan give langt større Indtægt ved Tørveskær end ved nogen
anden Anvendelse af Arealet. For at kunne bedømme, om Mosen
bør tilplantes, dyrkes med Græs eller skæres op, bør man opmaale
og nivellere Arealet samt undersøge Tørvens Dybde ved Hjælp af
et Jordbor og skaffe sig Oplysning om Fugtighedsforholdene. Tørve-
massen i de smaa dybe Mosehuller, der findes i vore Skove, bør