ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
TØRV. 607 man indvinde efterhaanden som den omgivende Bevoksning kommer til Benyttelse. 1 Kubikfavn raa Tørvemasse giver 20—25 Tdr. Formtørv, hvortil i mange Egne svarer el Overskud af 5—7 Kroner, undertiden endog mere, og selv om man regner, at en Tredjedel af Mosens Areal gaar fra til Sætteplads, Veje, Bulke m. ni., faar man dog, hvor Tørvemassens Dybde er 2 Favne, et Udbytte af 2 X 2/'3 X 6 X 14 000 : 9 = c. 12 400 Kr. eller en Renteindtægt af c. 500 Kr. pr. Td. Land. 10 Tdr. god Tørv, som udgør et almindeligt Læs, vejer c. 1000 Pund og har samme Brændkraft som x/3 Favn Bøge- kløvebrænde eller P/2—2 Tdr. Newcastle Dampkul; efter Vægt er Tørvens Brændkraft omtrent halvt saa stor som Kullenes. Undertiden brænder man Tørvene i Miler til Kul eller, om man vil, Kokes. 1 Maal Tørv giver J/2 Maal Kul. Som Biprodukt ved Tørveskæringen faar man Træ, især al' Eg, Skovfyr, Rødæl og Birk. Det er ofte saa frønnet, at det kun. duer til Brændsel, men undertiden finder man kostbare Egestammer, som er sortfarvede af Mosevandet, og som kan bruges til fint Træarbejde, saasom Møbler og Parketgulve. Enkelte Steder i de vestjydske Klitplantager graver man Martørv, og paa Hedeplantagernes Brandbælter kan man skære Lyngtorv. God morklædt Hede giver 300 Læs pr. Td. Ld.; Lyng- tørvene, der er omtrent 2 X 12 X 18 Tmr., skæres med en ejendom- melig Lyngspade, hvis Blad er trekantet. Lyngmor og Bøgeinor sælges undertiden til Gartnerne, som anvender disse Jordarter ved Dyrkningen af visse Blomster. Uden for Bornholm findes egentlige Stenbrud i vore Skove kun som Kalkbrud. Hyppigere har vi en saadan Overflod af løse Sten- blokke, Grus og Sand i Bakker eller langs Stranden, at vi kan sælge en Del til Husbygning og Vejbygning; Bølgeslag af en vis Styrke kan give Smaasten, der er saa rene og sorterede saa bestemt efter Størrelsen, at man næppe kan frembringe en lignende Vare ved Harpning og Skylning. Udvadskede Strandsten er et søgt Materiale til Betonstøbning, og de regelmæssigt kuglerunde Sten, der findes ved nogle Kyster, sælges til Porcellænsfabrikkerne. Ogsaa Mergel, Tegl- værksler, Pottemagerier, Myremalm og Okkerjord kan undertiden sælges fra vore Skove, og i hvert Fald bør man, hvor der findes betydelige Lejer af disse Jordarter, lade dem undersøge, selv om Øjeblikkets Forhold maaske ikke tillader al udnytte Naturgodet i stor Udstrækning. Litteratur. K. Gayer: Die Forstbenutzung, 8. Aufl., Berlin, 1894. — P. E. Müller og S. Thalbitzer: Optegnelser om vore Skoves mindre Bidrag til Landboernes Fornødenheder (Tidsskrift for Skovbrug Bd. V). — A. Oppermann: Vare- og Handelslære, 1892—93 (autogr.).