FJERDE AFSNIT
FORSENDELSE, LAGRING OG SALG
AF SKOVEFFEKTER
TREOGTYVENDE KAPITEL
VEJE
Vore vigtigste Færdselslinier er Skovvejene, og for saa vidl
som vi selv kan bestemme deres Beliggenhed, bør vi udføre
Anlægget efter en bestemt Plan; vi bør ikke nøjes med at an-
lægge isolerede Veje, men lade dem danne et Vejnet, bestaaende
af Hovedveje, Biveje eller Stikveje og Vejspor eller Udslæbnings-
linier. I vore Dage er et Skovdistrikt sjældent ganske blottet
for Veje, og vi maa derfor undersøge, om disse ældre Anlæg
bør bevares eller ikke.
Hovedveje bør ligge saaledes, at de har et passende Op-
land, et forholdsvis stort Skovareal til begge Sider; de maa
være brede, nogenlunde lige, have et fast Underlag og helst
uden stærke Stigninger eller Fald følge den korteste Linie ud
til offentlige Veje, saa vidt muligt i Retning hen imod By, Sta-
tion, Ladeplads, Savværk, Brændeplads eller andre lignende
Steder, hvorhen den største Mængde Varer skal bringes.
Jo flere Udkørsler (1er er paa Skoven, desto bedre Afsætning,
men desto mere Ufred og desto flere Ledde faar man ogsaa; for
Opsigts og Luknings Skyld maa man helst have Udkørslerne tæt
ved Tjenesteboliger. Hvor den til Skoven stødende Jord er i frem-
med Eje, kan det undertiden volde stor Vanskelighed og Bekostning
at faa indrettet nye Udkørsler fra Skoven; i de fleste gamle Skove
er deres Antal dog snarest for stort, men ved nye Skovanlæg, saavel
som hvor der anlægges ny offentlig Vej gennem ældre Skove eller i
deres Nærhed, bør man sørge for at ordne denne Sag i Tide.
Hovedvejene maa være saa korte som muligt, ikke blot
fordi det er dyrt at bygge og vedligeholde dem, men ogsaa fordi
de optager megen Plads, da de er brede og ikke gerne maa