Haandbog I Skovbrug

VEJNETTET. 609 være stærkt overskyggede, med mindre Jorden er meget let. Gennemgaaende kan vi vælge Vejliniens Beliggenhed frit, da hele det omgivende Areal tilhører Skovens Ejer. Paa fladt Terrain er det især Skovens Form, Jordbund og Fugtigheds- forhold samt Beliggenheden af de offentlige Veje, der siger os, hvor vi skal lægge Hovedvejen, men hvis Terrainet er bakket og gennemskaaret afVandløb, maa vi enten vælge de lige Linier, som giver betydeligt Jordarbejde og Brobygning, eller vi maa lade Vejen bugte sig, idet vi følger Horisontalkurverne. Under samme Forhold er det lettere at vedligeholde Veje, der gaar i Retningen Nord—Syd eller langs Nordsiden af et ubevokset Areal, end saadanne der gaar fra Øst til Vest eller nord for en Be- voksning; dog gælder det modsatte i Foraarstiden, naar det tøer om Dagen, hvor Solen staar paa, men fryser om Natten. Vejen maa nødig føre igennem en Samling af Bygninger, da den her vanskelig vil kunne holdes tør og er udsat for at blive tilsølet og udtraadt af Kreaturer. Den maa ikke paa længere Strækninger følge Havet, Søer eller Vandløb, da den her vil mangle Opland til den ene Side og ofte vil være udsat for at blive undergravet. At Hytte Hovedvejens Linie af Hensyn til foreliggende Be- voksningsgrænser volder let Tab, men ofte kan man ved Sko- vens Foryngelse drage Grænsen ud til Hovedvejen. Ved Bedøm- melse af de ældre Hovedveje maa vi tage særligt Hensyn til deres Beliggenhed, Retning, Stigning og øjeblikkelige Tilstand. En Vej, der nylig er grund forbedret, maaske endog med Skærver, vil man betænke sig stærkt paa at nedlægge, men hvis den har mange smaa Bugter, kan der være Tale oin at reite nogle af disse, og samtidig kan man forøge Bredden, hvis Vejen er for smal. Fig. 1 (S. 3) viser, hvorledes man vest for Vandløbet, i Bregen- tved Skove, har beholdt det gamle Vejspors tilfældige Bugter, da man grund forbedrede Vejen, medens man øst for Vandløbet, i Vallø Skove, har anlagt nye, rette Veje over det flade Terrain. Ofte har de ældre Hovedveje all for stærke Stigninger, og hvor Terrainet bestaar af lange Bakkedrag, bør man rimeligvis lade Vejen synke ned til at blive Bivej, medens de korte kuppelformede Smaa- bakker, der findes i nogle Egne af Landet, f. Eks. Nordsjælland, bør gennemgraves, selv om man skal hakke en stenlagt Vejbane op. Nogenlunde vinkelret paa Hovedvejene lægger man Skovens Biveje. Ved Valget af Liniens Beliggenhed tager man omtrent de samme Hensyn som ovenfor nævnt, men man stræber at undgaa alt større Jordarbejde og Brobygning, man behøver ikke at stille fuldt saa strenge Fordringer til Vejens Stigning, og man arbejder mindre paa at faa lange, aldeles relie Linier end paa at bringe alle større Dele af Skoven i nem Forbindelse med Hovedvejene. Bivejene maa altsaa til en vis Grad lægges efter 39