ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
614 VEJE. Vej sporene afsætter man efterhaanden, som Bevoksningerne kommer til Foryngelse, men desuden, hvis det ikke alt er gjort, paa alle Arealer med ung Opvækst, som man endnu kan overse. Ved Kulturen kan man gøre meget for, at Vejsporene baade kommer til at staa vinkelret paa Biveje og paa Trærækker. Hvor Træarten i den unge Alder er lidet værdifuld, og hvor Kulturarbejdet er meget omfattende, kan man ofte staa sig ved at lade Vejsporene ligge hen uden at bearbejde eller tilkultivere dem, saaledes at de fra først af er ubevoksede, men under andre Forhold bør man tilkultivere alle Vejspor og en Del Biveje, som da hugges op ved de første to Udhugninger. Hvis man blot i Tide har afpælet alle Linier og sat Mærker ved Grøfter eller andre Aabninger, ad hvilke man kan trænge ind i Ungskoven, vil det ikke volde Vanskelighed at udstikke Vejlinien; i modsat Fald maa man paa Kortet bestemme Vinkelen mellem Vej og Vejspor, hvilken man da afsætter ude i Skoven ved Hjælp af en Teodolit eller en Vinkelsøjle. Undertiden tilplanter man Vej- sporet med 2—3 Rækker af en anden Træart, f. Eks. Gran i Bøgekultur, Rødæl i Egebesaaning eller Østerrigsk Fyr mellem Graner (jfr. S. 206, 308, 418), hvorved man frembringer noget Læ, samtidig med at Sporene betegnes tydeligt; andre nøjes med at sætte et Par Rækker af samme Træart paa tværs af Kulturens Hovedretning, og atter andre sætter en Række Lys- træer i nogle Alens Afsland fra Vejlinien og nord for denne, saaledes at de senere kan nyde godt af den Lysning, der frem- bringes, naar Vejlinien bliver hugget op. Ved Skovens Vejbygning kan vi kun med visse Forbehold anvende Ingeniørvidenskabens almindelige Regler for Anlæg af Veje. Da vi kan vælge Vejens Retning og Beliggenhed temme- lig frit, kan vi ogsaa let skaffe os den Jord, der behøves til Paafyldning, og skille os af med den, der stammer fra Afgrav- ning. Vi vil ofte kunne fåa Grus og Sten paa Stedet, altsaa til billig Pris, men paa den anden Side har vi, da Anlægget er privat, ingen Adgang til at skaffe os det manglende ved Eks- propriation. Paa Vejen skal der i det højeste transporteres mid- deltunge Læs, Færdselen er ikke stor og foregaar næsten altid om Dagen, man kører ikke meget hurtigt, og lo belæssede Vogne skal sjældent mødes. Vi kan altsaa bygge Vejen temmelig let og smal, med noget stærkere Stigninger og Fald end paa Lande- veje, om end vi som oftest bør gaa udenom, hvor man vilde føre Vejen gennem Bakker og over Moser eller Søer, hvis den blev bygget til offentlig Brug. Vort Jordarbejde bliver gennem- gaaende kun ubetydeligt, og det samme gælder om Brobygning.