Haandbog I Skovbrug

VEJNETTET. 613 særlig tæt, og det samme gælder i Hedeskovenes Blandinger af Gran og Bjærgfyr, hvor sidstnævnte Træart skal hugges bort, endnu før Bevoksningen har begyndt at rense sig. I Skove, der er meget udsatte for Vinden, lægger man un- dertiden Veje langs alle Ydergrænser, i den Hensigt at frem- bringe lavkronede Randtræer, som ikke hænger ud over Nabo- ejendommen, og som altsaa ikke kan fordres borthuggede. Saadanne Veje tager dog megen Plads, naar de skal holdes far- bare, de har kun Opland til den ene Side, og de lider stærkt af Snehindring; i Regelen vil man vist naa et bedre Resultat med mindre Ofre ved at lade Bevoksningen langs Skovens Ydergrænse blive et Læbælte, der drives i Plukhugst, som Mel- lemskov eller i det mindste som Højskov med Undervækst. I Hedeplantager lægger man undertiden Vejsporene saaledes, at de danner Grænsen mellem den regelmæssige Bevoksning og Læbæltet, hvilket sidste aldrig bør gennemskæres af Vejspor. I nyere Driftsplaner omtales Vejnettet kun sjældent, uagtet der netop paa dette Omraade er stor Trang til en fast og velovervejet Plan, og uagtet Vejenes Beliggenhed bør bestemmes samtidig med, at Skoven inddeles i faste Afdelinger, hvis man ikke forinden har »reguleret« Forholdene ved at lægge Vejene langs Bevoksningsgrænser og Hytte disse ud til Vejene, efterhaanden som Skoven forynges. Driftsplanen bør (S. 184) altid indeholde et Vejkort: en Kortskitse i Maalestok 1 : 20 000, som viser Beliggenheden af alle Hovedveje og Biveje samt de vigtigste Vejspor, med særlig Signatur, f. Eks. — -----, for hver af de tre Vejklasser; i øvrigt bør Kortet kun indeholde saadanne Enkeltheder, som har Betydning for Vej- anlæg, altsaa Højdekurver, Søer, Vandløb, Hovedgrøfter, Grusgrave, Brandlinier, offentlige Veje, Jærnbaner, Bygninger og inaaske Af- delingsgrænser. En Sammenligning med Jordbundskortet (S. 47) vil ofte være oplysende. Vejnettet afsættes i Skoven, og dette Arbejde bør gaa Haand i Haand med Indtegningen paa Kortet, saaledes at man snart begynder i Stuen med et Udkast, som overføres paa Skoven, snart ude i denne mærker Punkter og Linier, som indmaales og tegnes ind paa Kortet. Alle fremtidige Hovedveje og Biveje afpæles tydeligt og varigt; hvis Linien skal benyttes til Færdsel, men Vejen foreløbig ikke anlægges, bør man sætte Pælene inde ved Siden, hvor de hverken hindrer Færdselen eller bliver kørte op. Af Hensyn til Kulturarbejder kan det være nødvendigt at fælde eller rydde Træerne, indgrøfte Vej- linien, jævne den noget og forsyne den med foreløbige Over- kørsler, men sædvanlig venter man med større Jordarbejde, Brobygning og Befæstelse af Vejbanen, indtil Vejen faar anselig Betydning for Transporten.